Jin Young Ko vinder årets første major | Golf.dk
Jin Young Ko kunne løfte det eftertragtede trofæ efter en fantastisk golf uge i det sydslige Californien.

Foto: Getty Images

Jin Young Ko vinder årets første major

08/04 - 2019 | Jakob Schmidt

Inden turneringen var Jin Young Ko nummer fem på Rolex's verdensrangliste for kvinder, og hun kan se frem til at rykke endnu længere op efter denne weekend. Med hendes første major-sejr i ANA Inspiration, stadfæster hun sin position som værende en af de bedste kvindelige golfspillere.

Dagens startede også godt for Ko, som hele ugen havde vist hvordan den svære bane i Palm Springs skulle spilles. Trods hendes unge alder, viste hun overskud og overblik hele ugen igennem, ligesom hun gjorde det i finalerunden, som hun gik i -2.

- Jeg vandt turneringen og det er et glædeligt øjeblik. Jeg vil gerne takke gud, mine forældre og mine bedsteforældre. Det er en ære at tilslutte mig alle de sydkoreanere der har vundet en major og det er en ære at være her, sagde en lykkelig Jin Young Ko, med tårer i øjnene, efter sejren.

Allerede som 20-årig flirtede hun med den første major-sejr, da hun endte som nummer to i 2015-udgaven af AIG Women’s British Open. Med hendes første LPGA sejr i 2017 og efterfølgende i 2018, blev hun også kåret som "Rookie of the Year" sidste år.

Nanna Koerstz Madsen var også med i årets første major, og allerede ved at klare cuttet leverede hun en bedre indsats end i de foregående seks majors. Hendes afslutning var også hendes bedste runde i 70 slag. Det var dermed første gang hun brød par, og hun endte majoren på en delt 66. plads.

Den populære amerikaner Lexi Thompson, leverede også et stærkt comeback i sidste runde. Her gik hun en 67'er, hvilket sendte hende op på en tredje plads.

- Det føles fantastisk. Min caddie Benji var en utrolig stor hjælp, sagde Thompson med tilfredshed i stemmen efter runden.

Thompson tilslutter sig dermed Jin Young Ko, som i går fortalte hvorledes hendes caddie havde en afgørende faktor. Det var specielt på grund af den store udfordring, som alle spillerne havde med de smalle fairways og lynhurtige greens. Majoren testede dermed spillerns evne til Course Management.

Link til stillingen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer