Jiménez er på andenpladsen i turnering nummer 707 | Golf.dk
Miguel Angel Jiménez fejrer sin runde og sin rekord med en cigar og et glas Rioja.

Foto: Getty Images

Jiménez er på andenpladsen i turnering nummer 707

30/07 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Miguel Angel Jiménez nærmer sig et farvel til europatouren. Da han slog ud til første runde af Hero Open, slog han samtidig rekorden for flest spillede turneringer på europatouren. 707 starter er det blevet til. Det har været et mål i de senere år at slå Sam Torrances rekord, og nu er Jiménez endelig indehaver af rekorden på egen hånd.

Det er dog ikke tvingende nødvendigt, at spanieren takker af og slutter sig til PGA Tour Champions på fuld tid. På den rette type bane rækker evnerne stadig til at måle sig med de unge. 

Sådan en bane er Forest of Arden, og torsdag leverede Jiménez en eminent runde golf. Han var blandt de få deltagere uden en bogey på førstedagen. Til gengæld var der rigeligt med birdies. Otte stykker blev det til, og runden i 64 slag rækker til en delt andenplads med landsmanden Pablo Larrazábal. Der er også spansk på førstepladsen. Sebastian García Rodriguez satte ny banerekord i 62 slag, -10.

På sidste hul blev Jiménez hyldet af kollegaerne. Der er chance for, at de står der igen og hylder ham som vinder søndag eftermiddag. I så fald vil Jiménez slå sin egen aldersrekord fra 2014, da han som 50-årig blev europatourens ældste vinder.

- Det har været en vidunderlig dag, otte under par. Det har været en skøn sommerdag, og specielt her på 18. med mine kollegaer. Jeg er rørt over at de klappede for mig. Det synes jeg var vidunderligt, sagde Jiménez til europatouren efter endt arbejde, før et glas rødvin blev serveret for levemanden.

Jiménez er to slag foran den bedste danske deltager i Hero Open. Rasmus Højgaard, 37 år yngre end spanieren, var også bogeyfri. En score i -6 giver en delt femteplads.

Med birdies på 17. og 18. hul kom Joachim B. Hansen rundt i 68 slag. Den score rækker til en delt 19. plads.

I sin første runde på europatouren i et års tid producerede Thorbjørn Olesen fem birdies på vej mod en 70’er. I den score finder man også Søren Kjeldsen. De to tidligere verdensmestre deler 42. pladsen med et slag ned til cutgrænsen.

Thomas Bjørn er et slag under par på 63. pladsen, og Benjamin Poke er i par lige uden for cutgrænsen. De sidste to danske deltagere har ryggen mod muren. Jeff Winther er fire over par og Nicolai Højgaard +8.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:148,131
  • Unique Visitor:29,687
  • Registered Users:154,074
  • Unregistered Users:30,939
  • Blocked Users:12,338
  • Published Nodes:14,486
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.226.245.48
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,439
    • This week:99,324
    • This month:148,174
    • This year:148,174

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk