Jernene som aldrig svigter | Golf.dk
Cobra T-Rail

Foto: Cobra Golf

Cobra T-Rail

Foto: Cobra Golf

Cobra T-Rail

Foto: Cobra Golf

Cobra T-Rail

Foto: Cobra Golf

Jernene som aldrig svigter

15/10 - 2019 | Pressemeddelelse

For tre år siden besluttede Cobra sig for at udvikle et sæt golfkøller, som skulle være nemmere at slå end noget andet produkt på markedet. Nu, efter spillere på alle niveauer har testet køllerne, står det lysende klart, at Cobra har formået netop dette. Dommen er, at det faktisk er svært at misse med T-Rail. 

Mange golfspillere elsker deres hybrider, fordi de er nemmere at slå end både lange jern og fairwaykøller. Så, hvis de er nemmere at slå, hvorfor så ikke skabe et helt sæt af den type køller?

Det er præcis hvad Cobra har gjort, og efter tre års computersimulationer og tests er de helt nye T-Rail klar. Det er en familie af køller, som ikke ser ud eller opfører sig som noget andet. En serie med en mission om at gøre golf lettere og sjovere.

Cobra T-Rail er bygget som hybridkøller med en bred sål og en hul konstruktion. Cobra har bibeholdt skaftlængden fra almindelige jern, så det giver en familiær følelse, men det er stort set det eneste, T-Rail har til fælles med normale jernsæt.

Den hule konstruktion har en masse fordele, og de to største er, at de er mere tilgivende og at det lavere tungdepunkt får bolden til at launche højere, hvilket resulterer i længere slag. Cobra har også tilføjet deres ”rails”, som får køllerne til at glide nemmere gennem græsset og dermed fører til højere boldhastighed.

- Målgruppen for T-Rail er folk, som har spillet en hel del golf, og som har slået bolden godt, men som ikke har tiden til at træne. I USA kalder vi dem ”Weekend Warriors” - folk som kun spiller en runde eller to om måneden med vennerne. De tager sjældent lektioner, men når de spiller, vil de virkelig gerne spille godt. De har måske mistet 10 meter med hvert jern med alderen, og præcisionen er ikke nødvendigvis, hvad den var. Med T-Rail får de både længden og præcisionen tilbage, så de kan nå deres tidligere niveau. Golf bliver sjovt igen, og det er det, den type spillere eftersøger. Og når golf igen bliver sjovt, bliver 10 runder hurtigt til 20, udtaler Tom Olsavsky, vicepræsident for Cobras udviklingsafdeling. 

T-Rail er ikke begynderjern. Det er et kvalitetsprodukt til dem, som har mistet lidt fart og dem, som ikke bruger tid på træningsbanen. Cobra ser det som et jern til spillere med mange års golf på bagen, ikke til folk der er i gang med at lære spillet.

Et sæt T-Rail til mænd består af en standard 4-hybrid og seks hybridjern (5-PW). Et damesæt består af en 5-hybrid og seks hybridjern (6-PW plus et sandjern). Alle jern kommer med grafitskafter (men herremodellen kan specialbestilles med stål), og køllerne sælges også til venstrehåndede. T-Rail er tilgængelige hos Cobra-forhandlere 1. november.

Et sæt koster 6.799 kroner.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer