Jeff Winther tager top 10-placering i Sydafrika | Golf.dk
Jeff Winther henter knap 50.000 danske kroner med sin top 10-placering i Sydafrika.

Foto: Ross Kinnaird/Getty Images)

Jeff Winther tager top 10-placering i Sydafrika

17/02 - 2019 | Kasper Ørkild

Søndag holdt Jeff Winther skindet på næsen og sluttede i top-10 ved Dimension Data Pro-Am på den sydafrikanske Sunshine Tour.

Efter en runde i 70 slag på finalerunden - to slag under par - kunne den 30-årige dansker sikre sig en delt 8. plads og en gevinst på 101.000 sydafrikanske rand med sine 14 slag under par. Det svarer til knap 50.000 danske kroner.

I finalerunden lavede Jeff Winther sin tredje eagle denne uge, da han gik banens tredje hul - et par 5-hul - i tre slag. Derudover var der to birdies og to bogeys.

På trods af få skandinaviske navne på leaderboardet, så blev det en nordisk golfspiller, der sluttede øverst. Philip Eriksson vandt turneringen i 21 slag under par. Mellem svenskeren og danskeren er der seks sydafrikanere og en skotte.

- Jeg er uden ord. Det føles som en drøm, der kommer i opfyldelse. Jeg har hørt masser om den her turnering gennem årene - endda i Sverige. Selvom det ikke er nogen European Tour-turnering, så er det stort, og der var masser af mennesker ude og se turneringen. Så det føles fantastisk at spille her for første gang og endda vinde det hele, siger Eriksson til Sunshine Tours hjemmeside.

Philip Eriksson får 750.000 rand for sin sejr.

User Comments:

  • Steen Krøyer(golf etiquette)

    18/02 - 2019 | Michael Jean Meyer

    Hvorfor ikke bare nyde andres succes.Og stræben herefter??

  • Golf etiquette

    18/02 - 2019 | Steen Krøyer

    Det ville have været et fint resultat , hvis Jeff's opførsel på banen havde levet op til , hvad man kunne forvente af en professionel. Han må lære at styre sit sprog og temperament.

  • Golf etiquette

    18/02 - 2019 | Steen Krøyer

    Det ville have været et fint resultat , hvis Jeff's opførsel på banen havde levet op til , hvad man kunne forvente af en professionel. Han må lære at styre sit sprog og temperament.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer