Jeff Winther stormer mod toppen på Cypern | Golf.dk
Jeff Winther er på en delt 7.-plads inden søndagens finalerunde.

Foto: Getty images

Jeff Winther stormer mod toppen på Cypern

31/10 - 2020 | Peter Bugge

Spillet har set fornuftigt ud hele ugen for Jeff Winther under European Tour-turneringen Aphrodite Hills Cyprus Open på Cypern. Og lørdag fik han sat en stort set pletfri runde sammen, så han nu for alvor er i spil til sejren søndag.

32-årige Jeff Winther præsterede en af dagens allerbedste runder, da han kom banen rundt i 6 slag under par. Undervejs blev det til hele syv birdies og en enkelt bogey for danskeren, der endnu har sin første sejr til gode på European Tour.

Inden finaledagen søndag indtager Jeff Winther nu en delt 7-plads, blot to slag efter førende Jamie Donaldson. Samlet er Winther 12 slag under par.

Thorbjørn Olesen ville ikke stå tilbage for sin landsmand. Han gik en runde i præcis samme antal slag som Jeff Winther og spillede sig dermed også helt op i toppen af leaderboardet. Thorbjørn Olesen ligger nr. 16, fire slag tilbage.

Er 509. gang mon lykkens gang for veteranen David Drysdale? Den 45-årige skotte spiller på Cypern sin turnering nummer 509 på European Tour, men det er endnu aldrig lykkedes ham at vinde. Drysdale ligger inden søndagens runde på en delt 2.-plads, så måske det endelig skal lykkes

Aphrodite Hills Cyprus Open føres af Jamie Donaldson i -14.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,185,112
  • Unique Visitor:143,715
  • Registered Users:162,070
  • Unregistered Users:31,182
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,797
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,612
    • This week:69,091
    • This month:296,189
    • This year:2,185,531

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk