Jason Day og Dustin Johnson blander sig i kampen om sejren | Golf.dk
Lørdag blev Dustin Johnson noteret for et gennemsnit på 333,5 yards med driveren.

Foto: Getty Images

Jason Day og Dustin Johnson blander sig i kampen om sejren

08/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Dustin Johnson har brug for en 15. plads i Vivint Houston Open for at forsvare sin førsteplads på verdensranglisten. Det ser ikke ud til at blive et problem, og i stedet kan han koncentrere sig om at høste sejr nummer 24 på PGA Touren.

Den 36-årige amerikaner spillede sig frem til femtepladsen på Memorial Park Golf Course med sin anden 66’er i træk. Med den rykkede han til -6, og derfra er der kun tre slag frem til Sam Burns på førstepladsen.

- Jeg spillede rigtig godt hele dagen i dag. Jeg følte, jeg spillede solidt og slog en masse gode slag, og på bag-ni havde jeg fem eller seks putts, som jeg troede gik i, men som tog hulkanten. Men det var rart at få en i på 17. hul, og jeg føler, jeg er i en god position på vej ind til i morgen, sagde Johnson til Golf Channel efter en bogeyfri runde.

24-årige Burns pitchede i hul for eagle fra 25 meter på ottende hul. Den hjalp ham til at være i par halvvejs på runden, og med birdies på tre af de sidste seks huller øgede han sin chance for at vinde for første gang på PGA Touren.

Med en runde i 68 slag nåede Burns til -9 samlet. Det så ud til, at han skulle få selskab af Jason Day i den score, men australieren tre-puttede fra seks meter på 18. hul for en bogey. Det blev alligevel til en ganske fin 67’er, som giver en god chance for at vinde for første gang siden maj 2018.

- Alt i alt var det en solid dag. Jeg synes, jeg drivede bolden fint, slog mange gode jernslag og var bare meget tålmodig derude i dag, så det var godt at se. Jeg ser frem til i morgen, sagde Day.

Han deler andenpladsen med Carlos Ortiz, mens østrigeren Sepp Straka ligger alene på fjerdepladsen i -7.

I top-10 inden finalerunden finder man også spillere som Shane Lowry, Hideki Matsuyama og Tony Finau. De deler ottendepladsen i -4 med fem slag til toppen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,185,332
  • Unique Visitor:143,718
  • Registered Users:162,073
  • Unregistered Users:31,183
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,797
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,832
    • This week:69,311
    • This month:296,409
    • This year:2,185,751

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk