Jagten mod europatouren i fase 2 | Golf.dk
Mark Haastrup har gode erfaringer fra europatouren senest ved Made in Denmark, og nu jagter han en fast plads

Foto: Henrik Schou

Jagten mod europatouren i fase 2

03/11 - 2017 | Martin Rahbech

Der er en god samling erfaring fra europatouren i jagt en portion mere, når der i de kommende dage er Second Stage på Q-School på fire baner i Spanien.

En af de meget erfarne er 33-årige Mark Haastrup, der har spillet omkring 60 turnering på europatouren. Han mistede sin faste plads efter 2011-sæsonen, men spillede en del af den næste sæson på en medical extension. 

Han vandt Nordic Golf League Ranking 2016 og sikrede sig en kategori på Challenge Tour derigennem.

Han sluttede som nummer 76 på Road to Oman, og det sikrer ham en kategori 14, hvilket dog ikke betyder mange turneringer.

Kan han derimod spille sig videre til Final Stage på Q-School er han sikret en bedre kategori på Challenge Tour og i bedste fald på europatouren.

Mark Haastrup stiller til start på Desert Springs Golf Club, og han er på 11. pladsen i -4. Den plads deler han med Peter Bæk, der er på nippet til at blive professionel.

Med til start på Desert Springs Golf Club er også Christian Gløët på 48. pladsen i -1 og Keen Bernberg på 75. pladsen i +4.

Hvor mange, der kvalificerer sig til Final Stage bliver meldt formentlig meldt ud lørdag, men det ligger på omkring 20 procent af de startende svarende til omkring 15 spillere per bane.

På Panoramica Golf & Sport Resort er seks danskere til start. 

Fredrik Dreier er på syvendepladsen i -5, Jeff Winther er på 20. pladsen i -3 Rasmus Hjelm 43. pladsen i -1, Marcus Helligkilde på 51. pladsen i par, Nicolai Tinning på 69. pladsen i +3 og Mikkel Hjort på 73. pladsen i +4.

Las Colinas Golf & Country Club har to danskere til start. Joachim B. Hansen er på fjerdepladsen I -7 og Nicolai Kristensen er på 68. pladsen i +3.

På Campo de Golf El Saler er Martin Ovesen eneste dansker, og han er på 29. pladsen i +1.

Turneringerne spilles over fire runder.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer