Intet mindre end et mirakel for Finau | Golf.dk
Tony Finau fik en stærk debut ved Masters trods en barsk optakt

Foto: Getty Images

Intet mindre end et mirakel for Finau

06/04 - 2018 | Martin Rahbech

Der kom tvivl om den meget lovende spiller Tony Finau, der vrikkede om på sin ankel ved Par-3 turneringen.

Kunne han mon risikere at melde afbud til sin Masters-debut? Torsdag morgen fik han en god melding fra sin læge. Der var nogle ledbånd, der var mærkede, men ikke noget alvorligt, der skulle opereres. Kunne han klare smerten, så var der ikke noget i vejen for at spille.
Han åbnede med en bogey, men det holdt ham ikke tilbage fra at levere en fornem runde i -4.

- Det er intet mindre end et mirakel. Jeg følte, at jeg gjorde et godt stykke arbejde med at håndtere presset, fordi jeg var nødt til at bekymre mig om min fod. Jeg kunne holde mig i momentet, sagde Tony Finau efter runden, der indeholdt seks birdies og to bogeys.

- Helt ærligt, så er jeg egentlig ikke overrasket. Jeg kan lide banen, og min fod føltes bedre jo mere, jeg spillede, sagde Tony Finau.

Han deler andenpladsen med Matt Kuchar, og de er to slag efter Jordan Spieth.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer