I Trehøje støtter man brysterne | Golf.dk
Charlotte Ritter Jespersen fra Kræftens Bekæmpelse som overrakte præmie og diplom. Fra venstre side er det Charlotte Spandet, Jette Burmøller, Charlotte Ritter Jespersen og Else Halkjær.

I Trehøje støtter man brysterne

14/10 - 2019 | Pressemeddelelse

Hovedpræmien i årets landsfinale i Pink Cup, blev i slutningen af september overrakt til pigerne fra Trehøje Golfklub. Pigeklubben i Trehøje Golfklub har for 5. år i træk indsamlet det største beløb i Pink Cup i Danmark og med 127.235 kr. vandt de et foredrag med kræftforsker Anne Tjønneland.

Pigeklubben blev hjulpet godt på vej med et stort beløb fra "Bare mænd støtter brysterne". En årlig match i Trehøje, hvor mændene støtter den gode sag.

Generelt har de været gode til at samle penge ind i Trehøje til Pink Cup, hvor det er blevet til i alt 1.115.558,10 kr. på de 16 år de har deltaget siden 2004.

- Kæmpe tak til alle der har været involveret i Pink Cup 2019 og i særdeleshed tak til "Bare mænd støtter brysterne". Tak til alle spillere, sponsorer og Trehøje Golfklub. Vi er stolte over, at vi gang på gang evner at løfte i flok, udtaler Else Halkjær som er en af pigerne i arbejdsgruppen bag Pink Cup i Trehøje.

Over 5.000 mænd og kvinder har på landsplan deltaget i Pink Cup 2019 og i alt har man indsamlet hele 2,8 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft inden for forskning, oplysning og patient- og pårørendestøtte.

 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer