Hvem ellers? | Golf.dk
Emily Pedersen er dronningen af europæisk golf lige nu.

Foto: Getty Images

Hvem ellers?

17/11 - 2020 | Claes Meldal

Power Rankings: Sjældent har det været så nemt at vælge førstepladsen i ugens Power Rankings – det var Emily og alle de andre.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Emily Pedersen
Sidste uge: 3
Seneste resultat: Nr. 1 i Saudi Ladies International (Ladies European Tour)
Ingen er vist længere i tvivl om, hvem der er dronningen af europæisk golf netop nu. Emily Pedersen vandt igen en flot sejr på Ladies European Tour, da hun indhentede Georgia Hall i slutfasen for at fremtvinge omspil og derefter satte trumf på med et eminent chip, som gav hende sejren. Hun ligger nu milevidt foran forfølgerne på årets rangliste med kun to turneringer tilbage.

2. John Axelsen
Sidste uge: 2
Seneste resultat: Nr. 9 i Andalucía Challenge de Cádiz (Challenge Tour)
John Axelsen fik en ærgerlig afslutning på sidste uges Challenge Tour-turnering, hvor fem bogeys i slutfasen kastede grus i maskineriet. I denne uge fik han dog taget flot revanche. Han befandt sig på omkring en 25. plads før de sidste otte huller, men med fem birdies på vej ind avancerede han kraftigt i tabellen og sluttede helt fremme i top 10. Dejligt at se.

3. Niklas Nørgaard Møller
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 14 i Andalucía Challenge de Cádiz (Challenge Tour)
Niklas Nørgaard Møller fik markeret sig fint i Andalucía Challenge de Cádiz, hvor han især i finalerunden viste stærkt spil. Kokkedal-spilleren fik lavet fem birdies og en eagle på de sidste 18 huller, hvilket iblandet tre bogeys var med til at løfte ham 23 pladser frem på en 14. plads. De to par 3-huller på bagni drillede dog Møller gevaldigt hele ugen. Seks bogeys blev det til bare på de to huller, og det var med til at holde ham ude af top 10.

4. Martin Ovesen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 44 i Andalucía Challenge de Cádiz (Challenge Tour)
Martin Ovesen fik en højst ujævn start på turneringen i Cádiz, da han gik åbningsrunden i 77 slag med seks bogeys og en dobbeltbogey. Men Ovesen fik kæmpet sig flot tilbage og begrænsede pletterne på scorekortet betragteligt de sidste tre dage. Blot fem bogeys noterede han på de sidste 54 huller under ganske svære betingelser, og det var med til at give ham et klaret cut og en slutplacering som nr. 44.

5. Martin Leth Simonsen
Sidste uge: 5
Seneste resultat: Nr. 50 i Andalucía Challenge de Cádiz (Challenge Tour)
Der var en vis systematik i Martin Leth Simonsens scores i Cádiz, men nok ikke helt den systematik, som han havde ønsket sig. Simonsen lagde nemlig et slag til scoren hver eneste dag og gik de fire runder i 72-73-74-75. Han kan dog glæde sig over, at han ikke startede med den højeste score og savede et slag af hver dag – for så havde han ikke klaret cuttet. Nu har han nogle dage til at fintune spillet til Challenge Tourens sæsonfinale på Mallorca.

Boblere
Ingen

User Comments:

  • Line Toft

    17/11 - 2020 | Charlotte Husted

    Hov, hvor blev Line Toft Hansens 53. plads i Saudi Ladies af? - Den burde da nok kunne have givet en 4. eller 5. plads på listen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,530
  • Unique Visitor:125,885
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,374
    • This week:96,454
    • This month:386,505
    • This year:1,637,852

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk