Huldahl og Haastrup melder sig ind | Golf.dk
Mark Haastrup var ét slag fra førstepladsen i Kina, men nu har han fem slag derop inden finalerunden

Foto: Getty Images

Huldahl og Haastrup melder sig ind

19/10 - 2018 | Martin Rahbech

Challenge Touren er ved at nærme sig en afslutning for sæsonen. Denne uges The Foshan Open i Kina og så sæsonfinalen i Ras Al Khaimah fra 31. oktober til 3. november.

Mark Haastrup og Jeppe Huldahl har brug for et topresultat i Kina for at komme blandt de 45 bedste på ranglisten, som kvalificerer sig til sæsonfinalen. Men et topresultat kan være i vente.

Mark Haastrup var inden denne turnering på ranglistens 64. plads, men han spillede sig fredag frem til femtepladsen i Foshan efter en bogeyfri anden runde i 66 slag (-6). Han åbnede med to birdies og sluttede med tre birdies på sine fem sidste huller. Samlet er han i -10 blot ét slag efter en kvartet på førstepladsen.

Jeppe Huldahl præsterede en stærk runde, men en enkelt kikser, da han spillede sin anden runde i 70 slag med fem birdies og desværre en tripplbogey. Han er samlet på 15. pladsen i -7 fire slag fra førstepladsen.

Joachim B. Hansen er solidt på førstepladsen på ranglisten, men han missede cuttet for blot tredje gang i de 19 turneringer på Challenge Touren i denne sæson. Selv om han sluttede sin anden runde fornemt med birdie på 15. og 17. hul og en eagle på 18. var han med en total i -1 stadig to slag fra at klare cuttet.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer