Hole in one til DGU Junior Cup landsfinalen | Golf.dk
Sådan! Hole-in-one på 14. hul.

Foto: Dansk Golf Union

Hole in one til DGU Junior Cup landsfinalen

13/07 - 2018 | Dansk Golf Union

Onsdag d. 11. juli blev der spillet finale i året DGU Junior Cup Birkemose Golf Club. Spillerne var alle nået den lange vej til finalen, ved først at vinde den interne turnering i hjemmeklubben samt derefter en af de fire landsdelsfinaler.

Turneringen spilles i 14 rækker, en for hvert køn i årgangene 2000-2006. Vinderne kan nu kalde sig DGU Junior Cup mester 2018 i deres årgang og der store oplevelser i vente i fremtiden. Således er præmien til vinderne en weekend hvor de kommer til at dufte til livet som landsholdsspiller/professionel.

Det kommer til at foregå i forbindelse med Made in Denmark 2018, hvor vinderne mødes til socialhygge og overnatning samt en masse golf. Vinderne kommer til at opleve en clinic med to af Danmarks nuværende landsholdsspillere, efterfulgt af en lille turnering ligeledes sammen med landsholdsspillerne. Derudover skal de overvære afgørelsen på Made in Denmark.

Husk at tjekke vores virtuelle hole-in-forum, oprettet i samarbejde med C More Golf.

Denne dag er der rigelig med tid til at snakke med landsholdsspillerne om golf, træning og hvad der skal til for at komme så lang som de er kommet med deres golf.

Turneringen har en lang tradition og tæller da også tidligere vindere fra landsholdets nuværende trupper, som f.eks. Amalie Leth-Nissen, Cecilie Leth-Nissen, Natacha Høst Husted, Adam Søndergaard Pedersen, Jens Kristian Thysted, Theis Støvring Poulsen, som alle vandt deres række forrige år.

I onsdagens finale var vi også vidne til det ultimative slag, da Thomas Konstantin Jensen sendte bolden i hul fra teestedet på hul 14. Han endte som runner up i sin række, og det blev nok en dag, han sent vil glemme.

Vinderne af DGU Junior Cup blev:

JC12 piger        Johanna Axelsen Skjoldenæsholm Golf Center)

JC12 drenge        Victor Thybo (Sønderborg Golfklub)

JC13 piger        Viola Kruse (Furesø Golfklub)

JC13 drenge        Sofus Friedrichsen (Asserbo Golf Club)

JC14 piger        Louise K. Standtke (Sorø Golfklub)

JC14 drenge        Alexander Mørch (Sydsjællands Golfklub)

JC15 piger        Fie Skovdal Pedersen (Åskov Golfklub)

JC15 drenge        Noah Phan (Lyngbygård Golfklub)

JC16 piger        Rie Lapholm (Holstebro Golfklub)

JC16 drenge        Oscar Reventlow- Mourier (Viborg Golfklub)

JC17 piger        Malene Clausen (Golf Club Harekær)

JC17 drenge        Samuel Lund (Golfklubben Storstrømmen)    

JC18 piger        Julie Nygaard (Viborg Golfklub)

JC18 drenge        Alex Boll Furbo (Harre Vig Golfklub)

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer