Holdfølelsen vigtig hos den professionelle | Golf.dk
Frederik Andersen ser frem til en vigtig weekend for Odense Eventyr

Holdfølelsen vigtig hos den professionelle

14/09 - 2018 | Martin Rahbech

Det har været en særlig uge i Odense Eventyr. Der har været en særlig stemning ved hele ugen ved Tinderbox Charity Challenge by Agger Foundation med blandt andet auktionsmiddagen i Odense Congress Center og masser af spændende golfspil. Det kulminerede, da Peter Launer Bæk vandt efter omspil.

Lørdag skal den gode stemning tages med til The Scandinavian, når der skal spilles finalespil i Santander Divisionen. 

Peter Bæk kommer ikke med til finalespillet. Han starter på Q-School til europatouren, og det sker på Golfclub Schloss Ebreichsdorf i Østrig. Her havde han en god oplevelse sidste år, og starter han så jagten mod europatouren der

Han var i 2011 med til at vinde mesterskabet for Odense Eventyr første gange, og han må heppe fra Østrig i weekenden.
Frederik Andersen spiller Q-School i næste uge, og han tager til finalespillet efter en ganske fin 13. plads ved Tinderbox Charity Challenge by Agger Foundation

- Jeg var lige taget hjem for at pakke mine ting, så jeg så desværre ikke omspillet, men hvor er det fedt for Peter. Jeg tror, han har sagt til mig, at han aldrig har vundet før, og så er det bare ekstra fedt. Jeg ved, at det giver selvtillid. Nu ved han, at han er god nok til at vinde, og der er godt at have med, når han står på førte tee næste gang, siger Frederik Andersen til Golf.dk.

Han skal så undvære sin pro-makker i weekenden.
- Jeg har fuld respekt for hans beslutning. Han havde en god oplevelse på den bane og gik videre fra den sidste år. Jeg ville have gjort det samme, siger Frederik Andersen.
Han ser frem til weekendens udfordring

- Det er virkelig en holdfølelse, og jeg kan mærke det er vigtigt for mig. Jeg er lidt udkørt her til aften, for det har været en uge med masser af golf. Men vi må få en god oplevelse derovre og spille godt for os selv og hinanden, siger Frederik Andersen.

Odense Eventyr skal spille semifinale mod Gyttegaard. Den anden semifinale er mellem Furesø og Aalborg

Link til startlisterne hos herrrerne Santander Division

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer