HimmerLand vil være Nordens La Santa | Golf.dk
Himmerland vil gerne være meget mere end golf. Her er det hul 13 på New Course, som er værtsbane for Made in Denmark.

Foto: PR

HimmerLand vil være Nordens La Santa

18/12 - 2020 | Peter Bugge

På direktør Mark Berings kontor i Himmerland ligger der træprøver på gulvet, skrivebordet er fyldt med mapper med tegninger af nye tiltag, og whiteboardet på væggen er fyldt med oversigt over de mange nye projekter, der er i gang eller blot venter på at blive sat i gang.

HimmerLand skiftede tidligere i år navn, så Spa og Golfresort røg ud, og navnet symboliserer nu det, resortet gerne vil være fremadrettet: Et land og aktivitetssted for hele familien.

Tidligere i år skød HimmerLands ejer, Jacob Brunsborg, hele 400 millioner kroner i resortet, og de penge får ikke lov at trække negative renter i banken. Det fortæller administrerende direktør, Mark Bering, da Golf.dk møder ham i en kort pause mellem hans mange møder.

– Det er en vanvittig rejse, vi er på. Vi er ekstremt heldige og taknemmelige for al den opbakning, vi får fra Jacob og hans familie, siger direktøren.

På selve golfsiden er det især Old Course, der er i gang med at få en tiltrængt overhaling. 16. hul bliver ændret med en helt ny green og teesteder. Og så er der 17. hul, der indtil nu har været en parentes, der bare skulle overstås. Det bliver lavet helt om.

17. hul på Old Course er et af de dårligste på banen. Det bliver der nu lavet om på med et helt nyt og flot hul. Foto: Peter Bugge
– Det bliver et af de fedeste par 3-huller herude – om ikke det fedeste, fortæller Mark Bering med begejstring i stemmen.

Ud over det helt nye hul, bliver mange teesteder repareret. Og så skal der etableres et helt nyt teested ved 1. hul. Det bliver kæmpestort og skal have plads til teeboksen på både Old og New. Der bliver lavet en pult, så der kan være en starter til at annoncere spillerne – særligt i weekenden.

– Når vi nu har to så gode baner, er det synd, man ikke får en ordentlig start – vi vil gerne skabe en wow-effekt på 1. tee, når vi har tid og personale til det, forklarer Mark Bering og afslører, at de mange nye tiltag på banen gerne skulle være klar omkring 1. april, når den nye sæson begynder. Til den tid åbner den spritnye Academy Course også.

Lidt længere tidshorisont er der på to kæmpemæssige byggeprojekter. Hotellet skal udvides med 29 værelser, så den samlede kapacitet når på 89, og så skal der bygges en multihal. Der skal være håndboldhal, klatrevægge, fitness, yoga-lokaler og mødelokaler. Og tre styks indendørs golfsimulatorer. Udenfor bliver der lavet en løbebane op til taget, hvor der også vil være legeredskaber til børn.

– Det skal være et træningssted. Og vi laver det i en kvalitet, så vi håber, de dygtige håndboldhold vil komme og træne her. Men vi vil også kunne bruge den til koncerter, store foredrag og lignende. Der bliver plads til 650 spisende, forklarer Mark Bering, som håber at kunne sætte gang i arbejdet til april. Og nå ja, som kommer der da også lige en anden ny hal med fire padel-tennisbaner, indendørsfodbold og en udendørs tennisbane.

– Det er en naturlig udvikling af stedet, i og med vi har fået flere og flere gæster. Antallet af gæster, der ikke spiller golf, er steget. Du kan også komme her, hvis du cykler, spiller bordtennis eller bowler – vi vil gerne være et aktivitetssted, hvor man kan komme med sine børn, fortæller Mark Bering.

– Vi vil gerne skabe Nordens La Santa. Vi har kæmpet lidt med standarden på restauranterne, men der er vi nået langt. Vi har ansat to nye sommelierer og en ny restaurantchef. Vi er blevet sindssygt stærke på maden – gastronomisk er vi ved at være der, hvor vi skal være. Og så vil vi have et at Nordjyllands største og stærkeste vinkort, det er vi i gang med at skabe, fortæller han og afslører, at et nye tiltag også inkluderer en vinbar, helt ny proshop og meget, meget mere.

Golf.dk drister sig til at spørge, om ambitionen for fremtidens Himmerland kan sammenlignes med eksempelvis Lalandia og Rønbjerg, der jo også er kendt for deres store udbud af aktiviteter:

   – Nej, slet ikke. Rønbjerg og Lalandia har fede koncepter, men i en helt anden stil end her. Man kan sige, at vores høje kvalitet og nytænkning inden for golf fra nu af skal skinne igennem på samtlige aktiviteter på resortet, fastslår han. 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,229,937
  • Unique Visitor:145,317
  • Registered Users:162,214
  • Unregistered Users:31,160
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,821
  • Unpublished Nodes:300
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.70.175
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:29
    • This week:69,585
    • This month:287,267
    • This year:2,230,367

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk