Harding nærmer sig dobbelt triumf på Karen Country Club | Golf.dk
Justin Harding blev nummer to, da europatouren lagde vejen forbi Karen Country Club i 2019. I løbet af den seneste uges 126 huller er han 38 slag under par.

Foto: Getty Images

Harding nærmer sig dobbelt triumf på Karen Country Club

25/03 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Søndag vandt Justin Harding sin anden titel på europatouren. Allerede fire dage senere er han i position til at hente sin tredje - igen på Karen Country Club.
 
Den 35-årige sydafrikaner løb med to-slags sejr i Magical Kenya Open med en samlet score i -21. Inden finalerunden ved Kenya Savannah Classic fører han med tre slag i -17.

Harding gik ind til tredje runde på andenpladsen, men den førende spiller, Daniel Van Tonder, lavede dagens sidste birdie på syvende hul og måtte nøjes med en 70’er, -1. Dermed havde Harding ingen problemer med at overhale sin landsmand. 

I syv runder på banen nær Nairobi har Harding ikke afleveret en score højere end 67 slag. Torsdag satte han slag til på tre huller, men han formåede alligevel at lægge afstand til resten af feltet.

Med birdies på 15., 16. og 18. hul kom Harding rundt i 66 slag, fem under par. Kan han fastholde sit imponerende tag om Karen Country Club fredag, bliver det en enorm udfordring for de seks spillere på andenpladsen i -14 at nå til tops.

For danskerne bliver det til beskedne resultater i den sidste turnering, inden europatouren går på pause frem til midten af april. Søren Kjeldsen vandt 13 placeringer under tredje runde, men han er alligevel blot nummer 48, inden fredagens finalerunde.

Den 45-årige med fire europatour-titler på cv’et fik en tung start på dagens arbejde med bogeys på andet og fjerde hul, men derfra fandt han nogle af de samme takter fra onsdagens 64’er. På resten af runden producerede Kjeldsen fem birdies og kom rundt i 68 slag. Samlet er han syv under par.

Lucas Bjerregaard skulle også bruge nogle huller på at vågne op, men +3 efter fire huller blev vendt til par i klubhuset. Med en total i -5 er frederikshavneren på 61. pladsen. 

Det er to slag bedre end Martin Leth Simonsen, som faldt ned til 69. pladsen med en 72’er.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,232
  • Unique Visitor:177,653
  • Registered Users:166,745
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,324
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,645
    • This week:97,523
    • This month:406,441
    • This year:3,160,884

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk