Hansen kandiderer til sejren | Golf.dk
Joachim B. Hansen har chancen for et topresultat i Kina.

Foto: Getty Images

Hansen kandiderer til sejren

14/04 - 2018 | Martin Rahbech

Der er lagt op til et dansk topresultat på Kunming Yulongwan Golf Club. Her spilles Belt & Road Colorful Yunnan Open, og Joachim B. Hansen har markeret sig fint i turneringen indtil videre.

Han spillede lørdag sin tredje runde i 68 slag (-3) og deler tredjepladsen i -7.

Hansen var på en delt femteplads ét slag fra førstepladsen efter første runde, han var på fjerdepladsen efter anden runde, og nu er han altså på tredjepladsen.

Joachim B. Hansen har vist lovende takter i sæsonen, og han gik hele vejen til sejr ved Mediter Real Estate Masters ved Ecco Tour Winter Series.

Der har været turneringer på både Ecco Tour, europatouren og Challenge Tour, og i denne uge altså i Kina ved en af sæsonens mest pengestærke turneringer.

Han har fra tredjepladsen to slag til Kim Koivu på førstepladsen.

På søndagens finalerunde skal Joachim B. Hansen ud i næstsidste bold fra 1. tee 10.19 lokal tid.

De to tidligere landsholdskolleger Jeppe Huldahl og Mark Haastrup deler 22. pladsen i -1.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer