Hansen i søndagens førerbold på Wentworth | Golf.dk
Joachim B. Hansens slag til green har været suveræne under de første tre runder i BMW PGA Championship.

Foto: Getty Images

Hansen i søndagens førerbold på Wentworth

10/10 - 2020 | Jesper Frigast Larsen

Det gode danske navn Hansen er noteret to gange på vinderlisten for Europatourens flagskibsturnering, BMW PGA Championship, efter Anders Hansens sejre i 2002 og 2007. Siden har der ikke været dansk sejr i denne turnering, der indgår i den prestige- og pengefyldte Rolex Series, men i år er der mulighed for en ny Hansen på trofæet, for Joachim B. Hansen ligger efter særdeles stabilt spil på en delt 2. plads før søndagens afsluttende runde.

Mens de to førende efter anden runde, irske Shane Lowry og engelske Matthew Fitzpatrick, begge havde en dårlig dag på Wentworth-banen uden for London og forsvandt fra den absolutte top, var det englænderen Tyrrell Hatton, der med en runde på 69 slag bragte sig alene i spidsen før søndagens afslutning i 14 under par.

Tre slag efter følger så Joachim B. Hansen, der har håndteret den svære Wentworth-bane fint og er 11 under par efter runder på 68, 67 og 70 slag. 3. runde bød på to bogeys og fire birdies, men Hansens jernslag var så gode, at han gav sig selv den ene gode birdiechance efter den anden, som dog desværre ikke alle blev udnyttet. Men to birdies på de sidste tre huller bør give Hansen selvtillid inden den spændende afslutningsrunde søndag.

Joachim B. Hansen deler andenpladsen med den i Skotland bosiddende franskmand Victor Perez, og lige bagefter følger en række verdensklassespillere. Majorvinderne Patrick Reed og  Shane Lowry samt Tommy Fleetwood og David Horsey er alle er 10 under par, og Eddie Pepperell og Ian Poulter er yderligere et slag efter.

De to andre danskere, der klarede cuttet, ligger lidt længere tilbage. Bedst er Thorbjørn Olesen, der efter tre runder i 71 ligger delt nr. 31 i tre under par, mens Søren Kjeldsen måtte nøjes med 76 slag for en foreløbig plads som nr. 64.

Også uden tilskuere skal det nok blive en stor søndag på Wentworth, hvor Joachim B. Hansen skal spille i førerbolden sammen med den førende Tyrrell Hatton med start kl. 13.40 dansk tid. Turneringen kan følges på Viasat Golf.

Link til stillingen

User Comments:

  • Hættetrøje

    12/10 - 2020 | Bent Christensen

    Tja, trøjen var da både pæn, anstændig og passede til vejrliget. Og så synes mange børn og unge, at den er smart. Så, hvis vi ikke vil ende med et image som den lokale pensionistforening, er det måske ingen dårlig udvikling. Jeg tror jeg vil have en selv.

  • Selvfølgelig hepper vi på JB

    11/10 - 2020 | Flemming Bo Larsen

    Og hvad det for noget pjat at kommentere en hættetrøje, den er da så diskret som noget tøj, og så er den foriøvrigt rigtig pæn. hvorfor kommenterer man ikke Poultors bukser, de er da grimme, og hvad med dem der spiller i ekstremt skrigende farver, og hvad med dem der har en cap på som er for stor og går ned over ørene.. Hør nu her, så længe at tøjet er godkendt på højeste sted, så syntes jeg at det er et frisk pust, vi lever trods alt i 2020 og ikke i 1975 mere.

  • Kom så JB!

    10/10 - 2020 | Chano John Jensen

    Hættetrøjen må for alt i verden ikke vinde, hvad er det for en mundering at stille op i?

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,177,999
  • Unique Visitor:105,156
  • Registered Users:159,647
  • Unregistered Users:31,237
  • Blocked Users:12,381
  • Published Nodes:15,262
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,219
    • This week:102,046
    • This month:393,684
    • This year:1,178,229

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk