Høst vandt drabelig dyst i Gyttegård | Golf.dk
August Thor Høst vandt Hovborg Kro Open

Høst vandt drabelig dyst i Gyttegård

02/05 - 2021 | Henrik Søe

De bedste danske amatører har i weekenden spillet Dormy Elitetour rundt omkring i Danmark, og der var både drama og suveræne sejre på menuen. 

Vi lægger ud med dramaet, som fandt sted hos herrerne i Gyttegård Golf Klub, der var vært for den 27. udgave af Hovborg Kro Open. Her vandt landsholdsspilleren August Thor Høst efter en drabelig finalerunde, hvor fire spillere skiftedes til at indtage toppen af leaderboardet undervejs. 

Til slut blev det en tvekamp mellem August Thor Høst fra Odense Eventyr og Gyttegårds egen Martin Kamp, som i en alder af 44 år ingen problemer havde med at byde de unge op til dans på hjemmebanen. 

Martin Kamp havde med en fornem 62’er (-8) lørdag forbedret banerekorden med to slag, og han var alene i front med et enkelt slag, da førerbolden nåede 18. hul søndag. 

Her lavede Høst birdie for en runde i 64 (-6), mens Kamp måtte indkassere en bogey, og så skiftede de plads på leaderboardet for sidste gang. 

Også Marcus Garfield Hansen var i spil til sejren undervejs. Fredensborg-spilleren kom rundt i 65 slag (-5) og tog sig af tredjepladsen. Sebastian Friedrichsen fra The Scandinavian havde ligeledes fat i førstepladsen undervejs på finalerunden, men han faldt ud af topstriden efter en runde i 72 (+2). 

Mads Røddik fra Mollerup blev nummer 14, men kan glæde sig over at have stået for et af turneringens mest spektakulære slag, da han lørdag lavede hole-in-one på 14. hul.  

Drengenes Dormy Elite Tour-afdeling blev afviklet i Holbæk, hvor Noah Phan fra Stensballegaard vandt en sikker sejr efter en fornem afslutningsrunde i 65 slag (-5). Noah Phan sluttede seks slag foran Mads Emil Boas fra Roskilde Golf Klub, mens Daniel Jacobs fra Søllerød tog sig af tredjepladsen yderligere et slag efter.  

I damernes Elite Tour-afdeling i Stensballegaard var der ikke så megen tvivl om vinderen - læs mere om det her.

Link til resultat herrer
Link til resultat drenge

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,623,608
  • Unique Visitor:193,879
  • Registered Users:170,764
  • Unregistered Users:31,692
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,868
    • This week:111,818
    • This month:458,657
    • This year:3,624,441

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk