Hørt i Himmerland: - Vi slår efter alt der bevæger sig | Golf.dk
Der var markant flere tilskuere på Himmerland Golf & Spa Resort lørdag end der var torsdag og fredag.

Foto: Brian Rasmussen

Hørt i Himmerland: - Vi slår efter alt der bevæger sig

25/05 - 2019 | Golf.dk

Der bliver sagt meget på Himmerland Golf og Spa Resort i løbet af Made in Denmark-ugen. Her samler vi op på de bedste, sjoveste og klogeste udtalelser fra spillere, tilskuere, frivillige og alle de andre, som befinder sig i golfens danske mekka i disse dage. Her får du de bedste citater fra lørdagen i Himmerland.

- Jeg kan og må ikke tillade mig selv at være sur efter en golfrunde i mere end 5 minutter. Det er livet for kort til.
Nicolai Tinning i Village lørdag kl. 01.00

- Når man tænker på, at det er alle de største spillere i verden, der har rørt ved det her trofæ, så bringer det nogle følelser frem.
Thomas Bjørn præsenterede Ryder Cup-trofæet i Himmerland, hvor folk kunne få taget billeder af det ikoniske trofæ.

- Jeg skal bare ud og spille en god runde og gøre de små ting godt. Jeg skal nok gå ud og kæmpe for hvert eneste slag.
Morten Ørum Madsen om sine mål for søndag

- Jeg tror ikke, det er fysisk muligt at putte dårligere, end jeg har gjort i dag
Martin Leth Simonsen efter sin runde i tre over par 

- Vi håber på godt vejr, og så skal vi bare slå efter alt, der bevæger sig.
Jeff Winther om sit kommende parløb med Joachim B. Hansen i GolfSixes.

- Så du den? Var den venstre eller højre?
- Naarh.... det er håbløst!
To modne tilskuere med sammenknebne øjne ved 18. tee

- Hold fast et godt slag. Næ, den triller baglæns. Så kan de lade være med al deres backspin.
En tilskuer ser Matthew Southgates approach på 15. hul.

- Stemningen i Village er blevet lidt for kommerciel. De første år husker vi, at man kunne købe lokale produkter og spise muslinger. Det var på en måde lidt hyggeligere.
Tilskuer på 16. hul.

- Da vi var hernede sidst...
- Jeg kender ikke ret mange, der siger hernede om Himmerland.

Sjællandsk journalist til nordjysk ditto i pressecentret 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer