Hårdt udlæg af majorvindere i KPMG Women’s PGA Championship | Golf.dk
Brittany Lincicome blev mor for et år siden. Nu fører hun KPMG Women's PGA Championship.

Foto: Getty Images

Hårdt udlæg af majorvindere i KPMG Women’s PGA Championship

09/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Aronimink Golf Club nær Philadelphia præsenterede en hård test på førstedagen af KPMG Women’s PGA Championship. Kun 12 spillere var under par på første runde, og en god portion af dem har tidligere udmærket sig i en major.

Helt i front finder man den dobbelte vinder af ANA Inspiration Brittany Lincicome. Den 35-årige amerikaner deler førstepladsen i -3 med den ni år yngre Kelly Tan fra Malaysia, som aldrig har vundet en major, ej heller en turnering på LPGA Touren.

De fører med et slag ned til en gruppe på seks spillere, som tæller vinderen fra 2017, Danielle Kang, samt den tidligere nummer et på verdensranglisten Lydia Ko. også svenske Linnea Ström og den bedst rangerede europæer, Carlota Ciganda, har del i tredjepladsen i -2.

Anna Nordqvist og Pernilla Lindberg er blandt spillerne på niendepladsen i -1. 

Der er kun tre slag op til en top-10 placering for den bedste dansker. Efter første runde er det Nanna Koerstz Madsen. Den snart 26-årige fra Smørum indledte turneringen fra 10. hul klokken 18.12 dansk tid, og allerede på første hul blev det til en doublebogey.

Den skuffende start slog ikke Koerstz Madsen ud, og allerede på 11. hul tog hun et slag tilbage fra banen. Til trods for, at hun kun ramte fem fairways, blev det til en score i +2, som giver en delt 40. plads. Derfra er der kun tre slag op til top-10 og fem til den delte førsteplads.

Den anden danske deltager, Nicole Broch Larsen, er på den anden side af cutgrænsen efter de indledende 18 huller. I løbet af de første 10 huller indkasserede hun seks bogeys, og selvom det blev til et par birdies sent på runden, afleverede hun en score i +7. Det giver en delt 113. plads ud af de 132 deltagere. 

Det kommer til at kræve en runde under par, hvis Broch Larsen skal med til weekenden i årets tredje major.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,145,942
  • Unique Visitor:103,565
  • Registered Users:159,546
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,493
    • This week:92,329
    • This month:396,145
    • This year:1,146,163

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk