Hård start på året for Nanna | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen er seks over par og tre slag fra cutgrænsen i det sydlige Florida.

Foto: Getty Images

Hård start på året for Nanna

24/01 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Små to måneder er gået, siden Nanna Koerstz Madsen rundede den mest succesfulde sæson af nogensinde af en dansk damespiller. Det målt på penge tjent. Torsdag indledte den 25-årige fra Smørum sin tredje fulde sæson på LPGA, og... det kunne være gået bedre.

Koerstz Madsen er den eneste danske deltager i Gainbridge LPGA at Boca Rio, og der er overhængende fare for, at Dannebrog helt forsvinder fra leaderboardet efter fredagens spil.

Koerstz Madsen indledte ugen på Boca Rio Golf Club i Florida fra 10. tee med fire pars, men derfra brev runden hurtigt afsporet. Stærk vind var medvirkende til, at de næste otte huller kostede fem bogeys. Det blev også til et par birdies på dagens sidste ni huller, men en afslutning i bogey, doublebogey sendte Koerstz Madsen ned til +6.

78 slag var langt fra, hvad Smørum-spilleren havde drømt om til at indlede 2020 med. Hun er nummer 96 ud af 108 deltagere - delt med sidste uges vinder, Gaby Lopez. Men den noget forkølede start til trods er kampen for cuttet ikke tabt endnu. Spillerne i +3 ligger til at komme med til weekenden, så der er kun tre slag op til sikkerhed.

Det var ikke alle, som havde probemer med at tøjle banen nord for Miami. I sin hjemstat var den ældste af Korda-søstrene, Jessica, særdeles velspillende torsdag. Hun producerede otte birdies under en runde i -6, som giver et forspring på to slag. Nelly Korda er også blandt spillerne under par på en delt 16. plads i -1.

- Det er skønt at kunne køre til en turnering. Det sker ikke ret ofte, i det mindste ikke i min egen bil. Det er rart. Jeg bor hjemme i denne uge, og det er endnu bedre, sagde førende Jessica Korda til AP.

Sei Young Kim, Yui Kawamoto og Patty Tavatanakit deler andenpladsen i -4.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,162,303
  • Unique Visitor:177,723
  • Registered Users:166,764
  • Unregistered Users:31,300
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,328
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,716
    • This week:99,594
    • This month:408,512
    • This year:3,162,955

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk