Greve Golf inviterer til 6691 meter golf | Golf.dk
Greve Golf har forlænget banen med yderligere 478 meter, da hvid tee "kun" er 6213 meter.

Foto: Torben Rasmussen

Greve Golf inviterer til 6691 meter golf

23/09 - 2019 | Pressemeddelelse

I september spillede damerne Solheim Cup på den 5785 meter lange Gleneagles Centenary Course og i slutningen af september slår nogle af verdens bedste herregolfspillere ud på St. Andrews til "Alfred Dunhill Links Championship" der blandt andet spilles på den 6691 meter lange Old Course.

Det har givet Greve Golfklub inspiration til at sætte deres inland links bane op til at spille netop 5785 meter for damer og 6691 meter for herrer. Det sker den 28. september, hvor klubben for første gang inviterer til "Greve Links Open Championship".

Greves chefgreenkeeper Søren Christensen og turneringsudvalgsformand Jeppe Dohn har i flere år puslet med tanken om at lave en turnering, hvor Greves i forvejen relativt lange bane, spiller ekstra langt.

Der skal laves nye teesteder på nogle huller, så den ønskede længde opnås og flere af hullerne bliver utroligt spændende, lange og svære. Banen er rated af DGU og nu har Greves greenkeepere travlt med at gøre alt klar til den kommende weekend.

Så hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med en bane, der spiller ligeså langt som de baner tourspillerne spiller, så har du chancen nu. Og du må gerne tage din caddie med.

Du kan læse mere om turneringen her

 

 

User Comments:

  • Lidt info om hullerne

    26/09 - 2019 | Jesper Nielsen

    De væsentligste ændringer er: Hul 2: Spilles fra hvid tee på hul 5 Hul 3: Spilles fra 16 fairway Hul 4: Spilles fra Hjertestien på hul 3 Hul 7: Spilles fra bag søen på 6. hul Hul 9: Spilles fra gul tee på 7. hul Hul 11: Spilles fra hvid på 17. tee Hul 12: Spilles fra stien bag ved hvid tee Hul 14: Spilles enten normalt eller fra 15. fairway Hul 15: Spilles fra Hjertestien bag hvid tee Hul 17: Spilles som et par 4 hul fra 11. tee. "Risk and Reward" Tilmeldingsgebyret er på 100 kr., og gæster betaler desuden 200 kr. i greenfee. SIDSTE TILMELDING ER TORSDAG KL. 12.00

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer