Golferens Blog: Thorbjørns beslutsomhed og Ryder Cup | Golf.dk
Ville McIlroy være klar til at "dø for Thorbjørn"?, spørger vores blogger.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Thorbjørns beslutsomhed og Ryder Cup

21/08 - 2018 | Søren Meinertsen

En af de stærkeste menneskelige følelser er frygt. Noget tyder på, at vi er født med frygt – eller i hvert fald med stærk modtagelighed. Kroppen har delvis et forsvar mod bastante former for frygt – indbildt som faktisk – i form af adrenalin.

Igen og igen ser vi, at vi kan manipuleres med frygt – og stresses.  Aviser og nyheder sælges i høj grad på frygt. Og vi er alle nødt til at følge med i nyhederne – ellers risikerer vi, at der kommer en orkan med et navn bag på os eller en sommertørke, som nok er jordens undergang.

Den lidt mere uskyldige frygt har fået et navn i form af et akronym: FOMO. (Fear Of Missing Out.) Vi kan efterhånden se stort set alle gå rundt med en telefon, der vedholdende via Nettet forbinder dem til omverdenen, hvor frygteligt skræmmende nyheder om kommende ulykker ustandseligt er Breaking News – eller måske en ubehagelig frygt: frygten for at blive glemt i sociale sammenhænge, styret af Facebook o.l.

Det hævdes, at frygt fremmer købelysten. Måske kan vi som golfspillere genkende lidt af denne mekanik, når det anslås, at enhver golfspiller bruger i gennemsnit 5.000 kroner årligt på nyt udstyr. (Det er amerikanske tal – der lyder noget overdrevet i forhold til Danmark, hvor der er 150.000 golfspillere. Det skulle give 750 millioner kroner i købt golfudstyr (køller, bolde, handsker, tees, bags, vogne, sko – men ikke tøj.) – selv det halve beløb er dog stort!)

Men ingen køber vel sko eller tees grundet frygt! (?)

Og ligefrem købe en ny putter, fordi man frygter at 3-putte???

Det holder ikke!

Medmindre vi betragter tvivl som frygtens moder.

Tvivl kan godt få mig til at købe en ny putter. Hvis jeg begynder at tvivle på, om noget ikke virker, som det skal, så er jeg bestemt parat til at handle på tvivlen = forbruge!  For vi agerer anderledes, når vi tvivler, som Johs. V. Jensen fortæller i Kongens Fald: ”Thi det står skrevet, at den, der tvivler altid skal ende med at undlade. Han skal lade den sag falde, der er genstand for hans tvivl.”

Det kender vi på golfbanen: Tvivler vi på et slag, bliver det sjældent godt – og så burde vi have fundet på noget andet, allerede da vi mærkede tvivlen.

Som golfspillere er vi særdeles fortrolige med tvivlen, der kan stikke sit grimme fjæs frem overalt på en golfbane, når vi står parat til at slå et slag, og tvivlen kan hurtigt blive så fremherskende i et sind, at der skabes en tydelig frygt. Jeg har set masser af gode og solide golfspillere slå de frygteligste slag fra en skråning over en sø til en green. Alle ved, at det er et svært slag, men så er det heller ikke værre – alligevel kommer kikserne som perler på en snor, og de ærgerlige kommentarer vidner om, at det dårlige slag ikke kom som en overraskelse.

Der er ikke noget at sige til, at vi er fascineret af beslutsomhed, for netop i beslutsomheden er der ingen tvivl – og ingen frygt for noget som helst. Der er truffet en beslutning.

Ser vi stjernerne på TV ser vi den samme beslutsomhed og selvfølgelig ser vi kiksere, men det er kiksere på et helt andet niveau end det, man som klubgolfer ser hos onsdagsherrerne eller hos tirsdagsdamerne – eller hos sig selv.

Alligevel er der nogle fællestræk, som egentlig ikke har noget med det overordnede, grundlæggende spil at gøre, men som skabes i situationen, og hvor beslutsomhed ikke længere er så indlysende en fordel eller modstykke til tvivl og frygt.

Vi så det for nylig i en førerbold med McIlroy og Justin Thomas. De to regnes sammen med Dustin Johnson for at være ekstra langtslående, så det var en førerbold med en ”herredyst.”

Det endte med en førsteplads til Thomas, mens McIlroy gik en skuffende tre over par og endte på en sjetteplads. En lang søndag med endnu længere slag, der ikke førte til noget.

Selvfølgelig er der ikke meget tvivl hos McIlroy, men hans tilsyneladende faste beslutning om at ville slå længere end Thomas, var ikke nogen god beslutning. Bunkers, dårlige lejer og vildskud er ikke et godt fundament til næste slag.

Der er ingen tvivl om, at McIlroy er en af golfsportens allerdygtigste spillere. Han kan stort set alt med en bold, og vi kan formentlig regne ud, at træningsindsatsen efter ægteskabet er blevet sat lidt ned. Det kræver timer og atter timer, dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned at kunne håndtere en wedge på en sådan måde, at det efterfølgende putt kun er en formsag. Det kræver også masser af træning og hårdt arbejde at kunne få en putter til at fungere godt, for det er ikke alle indspil, der kan klares med en wedge – og så kan en bold, selv om den er på green, ende langt fra et hul. Det kræver puttetræning at kunne håndtere det.

Vi kan give caddien skylden – eller fortælle McIlroy, at han måske skulle ofre et par timer på mentaltræning, men den form for besserwissen over for en spiller som McIlroy er til grin.

McIlroy er en sikker mand på Kaptajn Bjørns hold, og da Ryder Cup ikke gælder penge eller points til verdensranglisten, har spillerne allerede inden det første slag besluttet sig for at gøre en god figur, kort sagt: spille godt og give tilskuere og Tv-seere en god oplevelse.

Vi har ofte i netop Ryder Cup set mange skuffende runder af verdens allerbedste. Tiger Woods og Phil Mickelson har da spillet godt, men også skidt. Måske har de truffet en beslutning om at ville spille flot golf, og med et for højt ambitionsniveau læner alle – også stjernerne – sig op af kiksere.

I et interview efter det flotte verdensmesterskab, som Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen vandt, sagde Søren Kjeldsen i et bemærkelsesværdigt interview, at han undervejs i turneringen ’kunne dø for Thorbjørn.’ Underforstået, at sammenholdet mellem de to havde været helt unikt.

Thorbjørn Olesen havde simpelthen fået Søren Kjeldsen til at spille bedre – og det siger ikke så lidt, for netop Søren Kjeldsen havde på det tidspunkt generelt en utrolig præcision, der bragte ham sikkert rundt på banen med gode chancer for birdies.

Jeg tror, at Thorbjørn Olesens beslutsomhed er nøglen til hans enestående succes – for det skal vi ikke glemme: 5 sejre på Europatouren er der ikke ret mange spillere, der når, og Thorbjørn Olesen er ikke engang 30 år. Han skal nok nå Thomas Bjørns forrygende 15 sejre.

Men beslutsomheden rækker videre, for den gør også hans medspillere gode, som Søren Kjeldsen så fint udtrykte det.

Selvfølgelig ønsker vi som danskere også at have Thorbjørn Olesen med på Ryder Cup holdet, men vi ønsker først og fremmest, at Thomas Bjørn får succes som kaptajn, og at Europa vinder.

Det kan vi let få til at hænge sammen!

Thorbjørn Olesens seneste resultater burde række til en direkte kvalifikation. Det har været solidt og beslutsomt golfspil, der senest i weekenden gav 4 fine runder under par og en ny topplacering.

Men Kaptajn Bjørn burde uanset lister udtage Thorbjørn Olesen som et ”pick” og sætte ham sammen med McIlroy, for Thorbjørn Olesens beslutsomhed kan gøre McIlroy bedre, simpelthen fordi McIlroys ”sikre” slag er af en sådan kaliber, at de ikke behøver tilføres noget risikobetonet ekstraordinært.

Læg mærke til Thorbjørn Olesen på golfbanen. Han er en dejlig åben bog: Smiler ved gode slag, ser misfornøjet ud ved dårlige slag, men se først og fremmest på den beslutsomhed, der stråler ud af ham inden et slag. Vi kan regne ud, hvad der er gået forud af overvejelser og analyser – men uanset, hvad vi regner ud: Vi andre lærer det aldrig – og måske lærer spillere som McIlroy det heller aldrig. Men de kan så meget andet – og de kan måske få lov til at vise det med en Thorbjørn Olesen ved deres side, når der skal overvejes og analyseres.

For beslutsomhed fjerner tvivl – og er der noget, der klæder et golfslag, er det fraværet af tvivl.

Og så vil McIlroy måske som Søren Kjeldsen også under fourballs og foursomes ”dø for Thorbjørn.”   

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer