Golferens Blog: Tee – for two… | Golf.dk
Teestedet kan fortælle dig en del...

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Tee – for two…

16/01 - 2018 | Søren Meinertsen

Står man på et vilkårligt teested sammen med en nogenlunde jævnbyrdig spiller og prøver at orientere sig mod green og overveje den kommende opgave, vil det uanset spillerniveau og uanset hvilken teesteds-kategori, der aktuelt er valgt, være en klar forventning om, at valget af golfkøller på hele hullet er nogenlunde identisk for begge spillere.

Det identiske skal tages med et gran salt: Identiteten går mere på ”familieskabet:”

Der er naturligvis identitet mellem to drivere og to puttere, men på banen i praktsik spil er identiteten bredere: Der er familieskab mellem lange jern (hybrider) og derfor en vis identitet mellem en 3-jern og et 4-jern (eller tilsvarende hybrider) – der er også familieskab mellem 3-, 5- og 7-køller – ja, endog kan der være familieskab mellem fairwaykøller og hybrider. Der er også familieskab på mellemjern: 5-, 6 og 7-jern - og på kortere jern som 8- og 9. Og endelig familieskabet mellem wedges fra lobwedge over sandjern og gapwedge til den længereslående pitching wedge.

Vi har derfor en fornemmelse af, at nogenlunde lige stærke spillere vil vælge identiske køller (i bred familie-forstand). Starter den ene spiller med et drive på et par 4-hul, der får et behageligt langt rul i modsætning til medslagspillerens, ser vi identiteten, når næste slag mod green skal slås: Den ene må vælge et 5-jern, mens den anden kan nøjes med et 7-jern.

Indspillet til green forekommer umiddelbart – på papiret – at være bedre for den spiller, der skal bruge et 7-jern. Det er rimeligt nok: Drivet var jo godt, og ”godt” betyder netop fordel i alle former for konkurrence og sport. Måske kan fordelen omsættes til et kortere og dermed mere chancerigt putt på green – måske bliver fordelen udjævnet, hvis 5-jerns indspillet har højere kvalitet end 7-jerns indspillet.

Ovenstående lille beretning er gengivet efter et tankevækkende indlæg fra en ældre greenkeeper på et webseminar, der prøvede at opstille muligheder for at sætte nye standarder for teesteder – primært i forhold til at sætte loft over de længere og længere drives.

Der er noget rigtigt i de grundlæggende betragtninger til brug for almindelige klubgolfere.

Ser vi umiddelbart på forskellen mellem et ”dame-teested” (”rød”) og et ”herre-teested” (gul) ser vi i 9 ud af 10 tilfælde, at forskellen kun er længden på golfhullet.

Nu kan vi uden yderligere overvejelser med antal tildelte slag på et scorekort ræsonnere, at det alene er længden, der er relativt afgørende for et huls sværhedsgrad.

Vi ser – og med anvendelse af ovenstående ”familieskab” – at eksempelvis et indspil efter et drive fra ”rød tee” kan kræve et redskab fra wedge-familien, mens et drive fra ”gul tee” kan kræve et indspil med et mellemjern.

Det er tankevækkende, fordi vi dermed udstiller længden på et drive til at være afgørende for en spillers niveau.

Længden på et drive kommer alene fra svinghastigheden. Vi kan uden videre som en nogenlunde generel regel fastslå, at svinghastighed på 110 vil gøre en spiller til mulig scratchspiller (”handicap 0”) hvorimod en spiller med svinghastighed på 90 eller 80 vil befinde sig i handikap-området fra 10 – til måske 25.

I 2007 fortalte Gold Digest om en (amerikansk) undersøgelse: 25% af alle aktive golfspillere var over 60 år.

I takt med, at levealderen er blevet forlænget – og måske endda korrigeret op i Danmark for de såkaldt store årgange (fødselsår fra 1945 til 1949), - er der god grund til at tro, at danske golfbaner har en endog særdeles stor gruppe af spillere over 60 år. Måske er der nogen, der kender de præcise tal, men personligt gætter jeg på, at op imod halvdelen af alle aktive golfspillere i Danmark er over 60 år.

Hvad har det med teestedet at gøre?

Teestedet er afgørende for et huls længde. Og længde i golf hænger sammen med svinghastighed.

Med alderen går svinghastigheden ned. Uanset, hvor toptrimmet en ældre herre eller pige er: Svinghastigheden er -  alt andet lige - lavere end hos en yngre spiller.

I mine øjne er det særdeles positivt, at mange golfbaner har nedlagt ”de røde” og ”de gule” teesteder og samtidig fjernet de tåbelige begreber ”dame-” og ”herre-teesteder.” En ”dame” på 20, 30 eller 40 år kan så rigeligt outdrive en mand ”i sin bedste alder” – og systemet fungerer vel kun i praksis, hvis en jævnaldrende herre og dame spiller sammen. Nu burde drives være ”lige lange” for de to spillere (også selv om dame-drivet er længst – for det afgørende er, om ”familieskabet” i indspillet er ens for de to spillere. Den ene skal ikke have et langt jern, mens den anden skal have et kortere.)

Det er sikkert frygteligt besværligt for greenkeepere – og det koster sikkert også penge for en golfbane eller en golfklub - men efter min mening burde der på ethvert hul være mindst 5 teesteder, men inden de anlægges bør følgende overvejelse indgå:

En ”100 procent” afstand på et givet hul skal tages ud fra et godt drive, og det (eller de) slag, der skal følge efter. Er det et par 4-hul, hvor banearkitekten synes, at indspillet skal være med et mellemjern, skal ”teested-100 procent” placeres med det for øje – og så fremdeles hul efter hul. Er det en god banearkitekt, vil det være et godt og spændende hul, fordi naturen kan bruges som forhindring – og naturen kan hjælpes med anlæg af bunkere osv.

Herefter kan systemet udbygges:

  1. 100 procent afstand fra tee. (eksempelvis et par 4-hul på 300 meter)

  2. 85 procent afstand fra tee (hullet er nu 255 meter)

  3. 90 procent afstand fra tee (hullet er nu 270 meter)

  4. 107 procent afstand fra tee (hullet er nu 321 meter)

  5. 115 procent afstand fra tee (hullet er nu 345 meter) (Backtee)

 

Markeringen bør være neutral  - det anvendes allerede af mange – simpelthen den samlede længde – de 18 huller lagt sammen.

 

Pointen i alt dette er alene spilleglæde: Jeg tror, at spilleglæden er størst, hvis udfordringen er i overensstemmelse med golfens grundidé:

Et par 3-hul: Ét overkommeligt slag mod green

Et par 4-hul: Et godt drive og et overkommeligt slag mod green.

Et par 5-hul: Et godt drive, et godt transportslag og et overkommeligt slag mod green.

Det ”overkommelige” kan sagtens have endog meget, meget vide grænser og spænde fra en hybrid til en kortere wedge – men efter min mening bør det alene være forbeholdt de mere specielle spillere (eksempelvis begyndere, kaniner og meget ældre) at skulle planlægge spillet på et golfhul til at skulle omfatte de tildelte antal slag ALENE til længden.

Sagt på en anden måde: En helt almindelig spiller – uanset køn, uanset alder – skal kunne finde et teested, hvor det ikke på grund af længden er umuligt at spille i par. Det må godt være svært, og det må også godt være sjældent – men det må ikke på forhånd være kropumuligt – for det er imod golfens grundidé – og dermed et problem for generel spilleglæde.

Det er fint med et langt par 4-hul på over 400 meter – og med et tildelt slag kan de fleste blot betragte det som et par 5-hul. Men det er jo ikke et par 5-hul – og dermed imod golfens grundidé.

Backtee kan bruges til lange, svære par 4-huller.

Jeg har tidligere været af den opfattelse, at klubgolfere blot kunne kalde de ”for lange hulller” for par 7 eller par 8…. Men indlægget fra den ældre greenkeeper på webseminaret har overbevist mig om, at min tidligere opfattelse var forkert. Golf skal være sjovt – gerne svært – men ikke umuligt.

Der er rigeligt med udfordringer alligevel: Man kan 3-putte eller ende i en svær bunker – eller ramme en bold dårligt osv. osv. Men det er netop det, der skal være grundlaget for antal tildelte slag via golfens unikke og enestående handicapsystem.

Tildelte slag bør derimod ikke være ”et tilskud” til længdeproblemer. Længdeproblem for en spiller bør efter min mening justeres fra teestedet – og er de lagt hensigtsmæssigt og med omtanke, så bør hovedparten af alle spillere kunne finde en passende banelængde og dermed udskrive et scorekort, hvor det kan være svært, men ikke umuligt at spille i par.

Hvis vi omsætter de banale beskrivelser til praktisk golf, ser vi imidlertid en nøgle til forståelse af et givet golfhul – og hvis vi lægger forståelsen af 18 golfhuller sammen får vi forståelsen af en hel golfbane.

Mange indvendinger vil gå på, at der ikke er plads til ”Back Tee.” Det er ikke rigtigt: Den længste afstand fra Tee til green bør være Back Tee – og er det ”noget kort,” så er det blot en kort golfbane – og i princippet kan enkelte huller snildt have flere teesteder i samme afstand .- hvis blot det ikke betyder, at den kortere bane bliver forlænget!

På det omtalte webseminar blev den pågældende kritiseret, og jeg forventer naturligvis heller ikke, at samtlige golfbaner vil synes om ovenstående idé!!

Men kan vi dog i det mindste få fjernet ”dame-tee” og ”herre-tee” og få nogle flere ”kortere” teesteder, så tror jeg, at vi får mange, mange flere ældre med større spillelyst – og jeg tror, at de ældre bliver flere og flere de kommende år og på den måde kan være et større og større økonomisk grundlag for mange betrængte klubøkonomier. De ældre er værd at værne om – og det kan gøres ved at give større spilleglæde og gøre det til noget helt normalt at spille fra kortere teesteder

Det skal ikke være tee for two – men for fem!

Og det vil uden videre sætte tempoet på banen betydeligt i vejret.

En god sidegevinst.

 

User Comments:

  • Tee – for two…

    16/01 - 2018 | Paul Schmidt Andersen

    Jeg har med interesse læst din blog og kan godt følge den teoretiske tilgang og det ville selvfølgeligt være optimalt hvis der var mange teesteder at vælge imellem således man kunne spille fra det tee-sted der passer til ens evner. Problemet er bare at på mange baner findes der allerede mange tee-steder uden de bliver benyttet. Hvis jeg på den ene af vores baner (HGK Skovbanen ) Par 4 huller er disse gennemsnitlig 300 meter fra Tee 52, 310 meter fra Tee 55, 340 meter fra 59 og 380 fra Tee 62. Hvis dette sammenholdes med "standarddriverlængder" efter HCP eller alder får man ved valg af det teested der passer imellem 120-150 meter i 2. slaget. Hvis der skulle ændres skulle der være et teested < 52. Men det ændrer ikke på det problem at alt for mange spiller fra Tee 59 hvor vi/de burde spille fra 55 eller 52.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer