Golferens Blog: Stål eller grafit? | Golf.dk
Et skaft er ikke bare et skaft. Her er det canadiske David Hearn, der kigger nærmere på sit skaft.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Stål eller grafit?

03/05 - 2017 | Søren Meinertsen

I de fleste golfforretninger og på nettet kan man typisk vælge mellem enten grafit- eller stålskafter. Umiddelbart kan det lyde som et enkelt valg mellem noget let og noget tungt, men skafter er mere nuanceret end som så.

Rent faktisk kan man få stålskafter, der er lettere end grafit – og hermed er det indlysende, at stål og grafit og i øvrigt også andre materialer, der kan anvendes til skafter, er en meget kompliceret størrelse.

Så kompliceret er skafter faktisk, at de til alle tider har været regnet for spilforbedrende. I 1914 blev stål forbudt at anvende som skafter. Efter pres fra fabrikanter og især nye spillere blev stålskafter tilladt i 1929.

Skafternes indvirkning på golfslag kunne også ses på en anden måde: Forskellige typer slag kunne slås med forskellige skafter, og nogle ihærdige spillere måtte bruge vægtløftere som caddier, når de slæbte bjerge af køller med på banen. Det førte til reglen fra 1938 om, at der kun måtte medtages 14 køller i bag’en.

Verdens bedste ball-striker gennem tiderne, Ben Hogan, kendte også betydningen af skafter. Selv om han kun var omkring (standard!) 1,75 meter havde han alligevel skafter, der var forlænget ikke mindst for at få et mere fladt sving, underbygget af lie angle på 7 grader fladt i forhold til nutidens ”fabriksstandard” og tabeller.

Skafter er vigtige og skal føles godt og ensartet hos spilleren – uanset hvilket redskab vi trækker op af bag’en.

Mange materialer kan formentlig anvendes.

Alligevel byder traditionen, at vi skelner mellem grafit som det lette og stål som det tungere, ikke mindst, da vi får mulighed for at finde nogle grundlæggende forståelser for, hvad det er, et skaft kan gøre ved vores spil. Man kan få skafter helt ned til 30 gram og op til 130 gram, og dermed hundrede grams forskel på et jerns totalvægt. 100 gram lyder måske ikke af meget, men de fleste golfspillere vil kunne mærke en særdeles voldsom forskel allerede ved ændringer på 10 – 20 gram.

Tom Wishon, der er en af historiens mest vidende eksperter inden for club fitting, siger lige ud, at svinghastighed er den mest afgørende faktor i opnåelse af distance, og at en let kølle – og det vil umiddelbart sige med et let skaft – vil kunne give større køllehovedhastighed og dermed merlængde.

 

Det er rene ord for pengene for de fleste og har naturligvis betydning, hvis valget alene står mellem det lidt dyrere grafit og det billigere stål. Længde for merpris? Den køber de fleste!

I en anden sammenhæng siger Tom Wishon, at spillere, der har tilstrækkelig længde vil vælge et tungere materiale (typisk stål), fordi et tungere materiale giver mere kontrol over slaget.

Vi kan nu se en tilfældig golfspiller, der står i en forretning og skal vælge mellem tungere stålskafter og lettere grafitskafter.

Længde!

Typisk kan man slå mindst 5 meter længere med lette skafter – eksempelvis i forhold til det, Tom Wishon kalder et gennemsnit af grafitskafter i forhold til et gennemsnit af stålskafter, som de udbydes i forretningerne. Det er vel det, vi på normalt dansk vil kalde ”hyldevarer.”

Hvem vil ikke vælge længde?!

Alle de gode slogans for golfudstyr handler ofte om længde.

Kan vi ikke alle sammen bruge merlængde?

Nej!

Nej?

Hvis en spiller køber et sæt nye jern typisk fra det længere 5-jern til den kortere pitching wedge, spiller længden på slagene overhovedet ingen rolle, for hvis 9-jernet mangler 5 -10 meter, så brug et 8-jern – og hvis 5-jernet mangler længde, så brug en hybrid eller en fairwaykølle.

Der er ingen grund til som det primære at søge længde på jern, men derimod søge præcision og kontrol.

Det kan lyde flot at kunne slå 150 eller 200 meter med et 7-jern, men vi får ikke flere points på et hul, fordi vi bruger et 7-jern - og ikke et 5- eller 6-jern - eller en driver – eller hvad en spiller nu skal bruge til en bestemt afstand.

Det, man i højere grad får points for, er præcision.

Hvem gider høre på en klubgolfer, der kan drive en bold 250 meter, når vi ved, at Thorbjørn Olesen og Rory McIlroy kan drive 350 meter?

Længde er godt, men det er tankevækkende, at Dustin Johnson blev nummer 1 på verdensranglisten, efter at han kortede sine drives af ved at slå fades i stedet for draw og meget, meget ofte (nu!) slår jern ud fra tee.

Man vinder med kontrol og præcision.

Skal man så smide sine grafit-skaftede køller ud, hvis de er for lette?

Det behøver man ikke, for man kan begynde at lege med det særlige begreb, der hedder svingvægt.

Svingvægt er en slags mål for den følelse, spilleren har, når køllen svinges. Det er ikke det samme som køllens totalvægt, hvor skaftvalg vel har den største indflydelse.

Enkelt kan svingvægt forklares med udgangspunkt i en kølles balancepunkt. Hvis balancepunktet på to køller, der vejer lige meget, er forskelligt, vil den kølle, der har balancepunktet tættere ved køllehovedet føles tungere i et sving.

Det kan vi bruge på følgende enkle måde:

Hvis vi tager vores 7-jern og sætter et stykke blytape på den, vil køllen frem over veje 7-jernets vægt plus blytapen – uanset, hvor vi sætter tapen.

Det er køllens nye totalvægt.

Anderledes med svingvægt: Hvis blytapen placeres på køllehoved, på grip eller midt på skaftet, vil køllen føles anderledes i alle tre tilfælde.

Jo nærmere blytape på skaftet kommer til køllehovedet, desto tungere vil køllen føles, og det er den nye svingvægt.

Det er sjovt at prøve sig frem, især med wedges.

Slå en bold tilfældigt ud på driving range og prøv at se, om du kan ramme i nærheden af den med en af dine wedges, hvor du ved hvert eneste slag flytter blytapen.

Du må aldrig forfalde til at slå to eller tre slag, for er der noget en golfspiller skal værne om, så er det at være omstillingsparat, og den evne må aldrig ødelægges på driving range, der næsten pr. definition er et sted, hvor man skal blive bedre via øvelser og træning.

Vær omhyggelig med dit slag – dit ene slag - og vurdér det i din krop og med dine øjne. Er det et godt slag, så vend tilbage til det på et senere tidspunkt.

Det kræver et særligt prøvesving at kunne håndtere omstillingen i svingvægt – og på nogle universiteter får man en udsøgt straf (en time i bunkeren, 100 bolde puttet i hul eller 100 ambøjninger osv.), hvis man ikke gider tage det særlige prøvesving, når der trænes:

Stil dig op foran bolden og sving køllehovedet wagglende frem OG TILBAGE i græsset, indtil du har fundet – og kan SE! - det balancerede midtpunkt. Fasthold grip og flyt dig frem mod bolden, indtil køllehoved kan groundes. Her mærkes virkelig balance og dermed svingvægt og sålen på køllehovedet vil naturligt være absolut square med græsset.

Det er den samme fremrykning, som mange benytter efter prøveslag med en putter.

Det tager tid at flytte blytape og lave prøvesving og slå slag, der skal vurderes og tages feedback på, men det er langt, langt bedre end blot at stå og slå det ene slag efter det andet.  

Det er en rigtig sjov og givende øvelse, fordi du hele tiden skal omstille dig fra slag til slag – og egentlig holder gode pauser, så det ikke bliver intetsigende ”maskinpistol-skydning” og ”tæppebombning” af driving range!  

Meget ofte ender spilleren med at tilføre blytape tæt ved køllehovedet (eller på det) på et ikke normalt anvendt gammelt jern og bruge dette til træning.

Jeg bruger et håbløst gammelt bladejern med en lie angle, der er fladt som min 3-kølle og forsynet med blytape tæt ved grippet i starten af sæsonen og længere ned mod køllehovedet, når formen er ved at være der. Jeg skifter mellem det tunge jern og de mere lette i min almindelige bag. Med det gode frem og tilbage-prøvesving!

Man står i hvert fald ikke og keder sig på driving range med sådan et set-up, og det morsomme er, at træning faktisk giver fremgang.

Hvis man skulle være i tvivl…

Endelig: Normalt regnes grafit for at være mere stødabsorberende end stål. Det kan give en spiller større forståelse for at ramme sweetspot, hvis der mærkes et feedback fra jernet. Det kan også være en god grund til at vælge stål.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer