Golferens Blog: Spin loft og det smukke kongeslag | Golf.dk
Martin Leth Simonsen.

Foto: Evan Hemmingsen

Golferens Blog: Spin loft og det smukke kongeslag

12/03 - 2019 | Søren Meinertsen

Det var noget af en revolution, da danskerne pludselig blandede sig i golf på det tekniske plan med lanceringen af TrackMan. Boldlovene måtte skrives om, og der kom nyt syn på bolds og køllehovedets møde med hinanden.

I flere hundrede år havde det været ”god latin” at tro, at hvis man slog ned på bolden kom der mere spin. Formentlig er vi stadig en del, der tror det samme… men det er nok ikke, fordi vi ikke tror på de nye videnskabelige data, men snarere, fordi mange af os har været igennem et noget hårdt ”seniorforløb,” hvor blot det at ramme bolden kunne være et problem.

Der er ingen tvivl om, at de fleste af os har slået vore bedste slag på en driving range med måtter, og de næstbedste slag har vi ofte slået, når vi fik lov til at ”lægge bolden op” på banen.

På en måtte vil selv det ”tykkeste” slag ned i måtten før bolden føre til en rimelig god boldflugt, når køllehovedet smart af den hårde måtte bliver ført lige ind i bolden, og når en bold lægges op kan vi nemmere slå ”ind i den.”

På et tidspunkt lærer vi at slå ”rigtigt” ned på bolden – og vupti! – vi bliver fra den ene dag til den anden betydeligt bedre. Handicappet rasler ned i takt med, at vi måske rammer ned igennem bolden og tager en tørv et pænt stykke efter bolden i slagretningen.

Uanset hvor meget eller hvor lidt, man slår ned på en bold, vil det være bedre for spin og for længde og for præcision – i forhold til de tidligere slag.

Men det er ikke den optimale målestok – og slet ikke, hvis vi bruger den nye succes med det nedadgående jernslag i drivet, hvor vi optimalt skal slå op i bolden, hvis vi ønsker mere længde og bedre præcision.

Det er her, Spin Loft kommer ind i billedet.

Spin Loft er en beregning af vinklerne, som vi kender fra det praktiske spil: Launch Angle (den vinkel, som bolden ”lanceres i”) og køllehovedets dynamiske loft - det vil sige det faktiske loft, som rammer bolden.

Eksempelvis kan et 9-jerns loft være 43 grader, men da vi jo kan delofte jernet blot ved at læne skaftet mod målet eller tilføre loft ved læne skaftet i tilbagesvingsretningen giver det et spillerum for det virkelige loft, der rammer bolden – og ikke blot rammer, for det dynamiske loft måles først, når bolden er på den maksimale kompression, og så har vi netop udgangshastigheden – den initierende hastighed. Kan vi se det? Næppe – for det sker i bogstavelig forstand inden for et millisekund.

Og tilbage til det at slå ned på bolden.

TrackMan og de efterfølgende videnskabelige data viste, at der ikke nødvendigvis er en stigning i spinraten, når der bliver slået ned på bolden.

Det var noget af en revolution, men faktum er, at en spiller for at kunne slå (mere) ned på bolden må nedsætte det dynamiske loft, hvilket betyder, at Launch Angle bliver lavere: Hermed sker der ingen stigning i hverken Spin Loft eller faktisk Spin Rate.

Spin Loft er en beregning af de forskellige vinkler og kan findes ved hjælp af en ligning:

Spin Loft = Dynamisk Loft – Angrebsvinkel (ofte kaldet AoA = Angle of Attack)

Spin Loft siger ikke i sig selv noget om spinnet på en bold. Rotationen af bolden (måles oftest i omdrejningstal pr. minut og benævnes RPM) er den faktiske Spin Rate.

Spin Raten kan så nogenlunde beregnes med basis i ”Tom Wishon’s Trajectory Program:” Spin Rate ≈ 160 x Club Speed x sinus(spin loft) - men kun op til ca. 40 grader.

”Spin loft er primært ansvarlig for Smash Factor og Spin Rate i et golfslag.” (TrackMan)

Smash Factor er ikke uinteressant for optimal Ball Speed, og blot ved at slå op på bolden får vi en højere Smash Factor.

Det er egentlig ikke udregningen som sådan, der er interessant, men mere tankesættet: Et højere spin loft vil altid øge spin og nedsætte boldens hastighed, og det er derfor, at vi eksempelvis på et drive vil møde en bold – stående højt på en tee – der næsten kræver af os, at vi – der ikke kan tillade os at tabe distance i et drive – slår op på bolden.

Spin Loft = Dynamisk Loft – Angrebsvinkel (AoA)

Hvis vi får et opadgående køllehoved ind i bolden, vil vores AoA være positiv, og vi har nu noget at trække fra det dynamiske loft, hvilket omgående sænker Spin Loft = mindre spin og dermed mere distance.

Omvendt, hvis vi slår ned på et drive, får vi en negativ AoA, der skal trækkes fra – og det bliver nu pludselig en addition, og derfor gør vi med denne svingmanøvre Spin Loftet større.

Backspinnet forøges og boldens hastighed nedsættes.

Spin Loft er imidlertid også noget mere, da det indeholder det dynamiske (faktiske) loft.

Når Spin Loftet er lavt (relativt fra kølle til kølle) er kompressionen høj, mens omvendt et højere Spin Loft er udtryk for, at kompressionen er lavere.

Spin Loft kan vi påvirke såvel med Dynamisk Loft som med Angrebsvinkel.

Typisk, når vi sætter køllen på græsset kan vi tydeligt se det ”medfødte loft,” og vi kan påvirke loftet ved at delofte eller tilføre loft. Optimalt ville det være med et 0 graders loft på en driver, men så kan vi ikke generere nok backspin til, at bolden kommer op i luften – og bliver der! - men vi kan nedsætte ”gabet” mellem køllens medfødte loft og Angrebsvinkel, og så får vi pludselig fuld valuta for pengene, fordi boldens Launch Angle bliver bedre og mere effektiv.

Det, der er sket, er, at bolden komprimerer mere optimalt.  

Det er det, vi kan udnytte, hvis vi gerne vil kunne håndtere et af de allerbedste og mest anvendelige golfslag, der findes: Det lave og let beregnelige wedgeslag ind på en green mod flaget. Vi har ingen glæde af slå slaget, hvis bolden ikke stopper efter to eller tre små hop, og det kræver lidt af den viden, som ligger gemt i Spin Loft.

Allerførst: Vi vil have et lavt slag. Ergo læner vi skaftet lidt mod målet, således at køllehovedet ikke kan ses, fordi udsynet til køllehovedet er dækket af vores hænder på grippet.

Men allerede her går vi i stå, for vi ved jo, at hvis vi delofter wedgen på denne måde, vil vi reducere spinnet. Og det ønsker vi netop ikke. Vi kan ganske vist sætte Spin Raten op med Club Speed, men det har også en begrænsning, for så slår vi for langt.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg gik i stå på dette tidspunkt, fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå tankegangen.

Jeg håber, at min forklaring i det forudgående gør dig bedre rustet til at udføre slaget allerede fra starten.

Men det er stadig en slags trolddom, som kræver, at man stoler på Spin Loft tankegangen:

Vi skal glemme det nedadgående i slaget og simpelthen komme fladere ind til bolden med en højere loftet wedge. En god idé kan være at bruge armbåndsuret som pejlemærke: Urets skive skal i svinget fra boldtræf til slut være orienteret mod målet.

Nu har vi pludselig kombinationen af loft og angrebsvinkel: Bolden flyver lavt med masser af spin.

Det kan man godt blive høj af, hvis man har været vant til at skulle beregne høje, kortere slag.

Mange har fire wedges – andre har måske kun to, men prøv med dem, du har – og forhåbentlig kan du nyde synet af de præcise slag, som faktisk for mange kan betyde, at de hellere vil have et længere chip end et langt førsteputt – og så er greentræffet ikke længere så vigtigt.

Det er den lave angrebsvinkel ind i bolden, der er afgørende for selv den svageste kompression i et kortere slag.

Rillerne på en wedge skal altid holdes rene til de fulde slag, men på de kortere slag er det faktisk mere afgørende, at det er mellemrummene mellem rillerne, der virkelig skal være ru, for det er her spinnet starter, når bolden kun komprimerer minimalt på de ofte særdeles korte slag rundt om green.

De fleste vil i starten forsøge at ramme et punkt cirka fem meter før flaget som et godt udgangspunkt. Men spinner bolden optimalt – og her gælder det om ikke at være fedtet med bolde: Brug kun de allerbedste bolde og gå langt uden om billigere bolde, søbolde, fundne bolde etc. – kan man faktisk opleve, at selv de fladeste bolde kan stoppe inden for et par meter.

Det er virkelig en slags trolddom – skabt af spin loftet.

Teknikken med den flade angrebsvinkel kan også anvendes med fuld styrke, når det gælder mellemjern (7-,8- og 9-jern.) Men her skal man regne lidt mere og stole på, at et 8 jern vil flyve 1/3 af distancen og rulle (hoppe) de sidste 2/3 af distancen til flaget. Forholdet ”Flyv/Rul” er lidt anderledes for 7- og 9-jernet, men nogle behersker disse slag så godt, at anvendelsen af 7- og 9-jern egentlig blot er en forfinelse af 8-jernets simple 1/3 flyv/ 2/3 rul.   

Det er gode, herlige dage at være en konge på green med en varm putter.

Men det kan måske reelt være mere effektivt at være konge ALLE DAGE indenfor 0 – 30 meter fra green, for beherskelse af disse afstande kan redde selv de mest upræcise og ofte kiksede slag mod green.

Det siges ofte, at klubgolfere kun rammer et beskedent antal greens i regulation.

Så meget desto større grund er der til at kunne de gode redningsslag, der også for de allerbedste holder sammen på en runde.

Og hvorfor ikke være konge både på green og lidt udenfor? Med god teknik kan rigtigt mange kortere slag jo snildt ende tæt på hullet. Og et 1-putt er altid ”konge.”

I de kortere slag kræves ikke elitespillernes og de yngres formidable svinghastigheder.

Alle kan blive konge – uanset alder og kræfter.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer