Er det spilleren, der styrer udstyret, eller er det udstyret, der styrer spilleren?

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Skal halen logre med hunden?

12/09 - 2017 | Søren Meinertsen

Det er en sjov, ironisk talemåde, der illustrerende spørger, om det er hunden, der skal logre med halen, eller halen, der skal logre med hunden.

Talemåden kan bruges i mangfoldige sammenhænge og er egentlig naturligt i golf, hvor vi som spillere godt kan betragte os selv som hunden og tilsvarende betragte vores kølle som halen – men engang imellem kan det føles anderledes:

Der er et kæmpemarked for golfudstyr med talrige reklamer, der fortæller om ekstralængde, kontrol, lige putts osv. osv.

Hvis vi tror på den slags – og underkender spillerens evner/manglende evner, så er det virkelig halen, der logrer med hunden. Selvfølgelig er golfudstyr også en slags legetøj, og der er da en stor glæde ved at komme på driving range med en ny driver – og hvis vi – når vi nu har betalt en god sjat for den – også træner mere, end vi plejer, så kan det måske være en god investering.

Men generelt:

Kan vi lære noget af køllen?

Vi skal lidt tilbage i golfhistorien til en tid, hvor golfsvinget hos de allerfleste var generelt fladere end i dag.

Du kan selv prøve et fladt sving og mærke, om der er nogle sidegevinster for dig i et mere fladt sving.

Stil dig op med et jern strakt ud foran dig i brysthøjde og sving tilbage og frem til en god finish.

Vi ser her et fuldstændigt naturligt release, hvor højrehånden kommer over venstrehånden, og vi lægger mærke til, at det stort set er umuligt at ”krølle” venstre albue sammen foran brystet.

Her er ikke noget ”flip” med hænderne og ingen ”kyllingevinge.” Og misforstå det ikke: Flip og kyllingevinge kan være udmærket, hvis det bruges bevidst til præcision på kortere slag, men i det lange spil koster det længde og præcision.

Der er ingen tvivl om, at en begynder vil stå meget tæt ved bolden og søge et oprejst og stejlt sving, og at den samme begynder vil slå sine bedste slag med kortere jern og wedges.

I denne sammenhæng er det også værd at være opmærksom på, at det oprejste sving reelt styrkes ved oprette lie angles, og vi ser nu en mekanisme, fordi de oprette lie angles ”dæmper” et slice. Det er begynderens helt store problem, og der er næppe tvivl om, at udstyrsfabrikanter har gjort det lettere for begynderen at komme i gang med spillet. Spørgsmålet, som vi skal vende tilbage til, er, om den lette begyndelse kan medvirke til, at der bliver sat en slags stopklods for en udvikling hos spilleren. Mange oplever en ”handicap-mur.” – Det kan – efter nogles mening – skyldes for oprette og stejle sving.

Som det ses på tegningen (vist med tilladelse fra Ed Mitchell) er lie angle den vinkel, der er mellem leje og skaft.

Indlysende ses det, at et fladere lie angle vil gøre afstand fra køllehoved til spilleren større, og at et mere opret lie angle med en større vinkel vil gøre afstanden mindre.

Det er også enkelt at forestille sig, at et 5-jern på grund af skaftlængden har et fladere lie angle end et kortere 9-jern.

Men det snyder, og der kommer pludselig noget ulogisk med ind over:

Ser vi på et golfsæt i et stativ, ser vi statiske fænomener: Vi kan adskille et højrehåndet sæt fra et venstrehåndet, og vi kan måle længder på forskellige 5-jern og se, at der kan være forskel på køllehoveder osv. osv.

Men hvad nu, hvis der ikke er nogen forskel? Hvis vi nøjes med kun at tage et jern frem?

Helt praktisk kan vi tage vort eget sandjern, og vi kan se, at loftet statisk (oftest) er på 56 grader. Men vi kan gøre loftet større – det gør vi som oftest i bunkeren – og vi kan ”delofte” det i opstillingen.

Nu begynder vi at ændre det statiske hen imod det dynamiske.

Der er også en lie angle på et sandjern, som vi kan ændre på ved at hæve eller sænke hænderne, eller ved at stå mere opret med samlede ben end med en god bredstilling, og nu kommer det komplet ulogiske:

Hvis vi gripper ned på et sandjern for at ”tage noget af længden,” gør vi skaftet kortere og kommer tættere på bolden, og al logik ville nu sige, at jernet blev mere opret, altså at lie angle blev mere opret.

Det gør det ikke! Og vi ser det, når vi svinger. Sandjernet får en effektiv (dynamisk) fladere lie angle!

Det er interessant, fordi vi nu får en helt gratis mulighed for at se, om et mere fladt sving vil kunne give os noget, for vi kan jo grippe lidt eller meget ned på alle vore jern – ja, såmænd også på vores køller og driver. Umiddelbart får vi kortere slag, men vi får helt klart mere kontrol. På driveren har vi nu pludselig et valg: Et kortere, kontrolleret slag til midten af fairway eller et længere ud i roughen… Det kan lyde som et ekstremt valg, men er det næppe i praksis.

Prøv at slå nogle slag med et nedgrippet sandjern til et ganske bestemt mål. Måske vil du få den samme oplevelse, som mange andre før dig, nemlig at fladere lie angles giver et bedre og mere præcist sving.

Hvis man yderligere vil dyrke det mere flade sving, kan man anskaffe sig et stykke masonit i A4-størrelse og lægge på en måtte eller på græsset. Stil dig op med en bold og læg masonitpladen før bolden (mod højre fod.) Det er nu let at høre, om køllehovedet rammer jorden/måtten før bolden. Det må køllehovedet under ingen omstændigheder.

Nedgripningen med fladere lie angles bliver nu også interessant for en stor gruppe spillere med for oprette lie angles, fordi kiksere på banen ofte skyldes, at hælen får fat i græs eller jord før bold.

Der er ingen tvivl om, at bolden skal rammes før græs. Der er heller ingen tvivl om hos de bedre spillere om, at en vis udfladning er bedre end et stejlt nedadgående køllehoved, der graver en kæmpetørv op. Vi ser igen, at et fladere sving KAN have betydning.

Det er den slags, der kan øves med et stykke masonit, fordi vi kan høre, hvis der er noget galt. Det kan vi slet ikke på en måtte, som ofte hjælper med at gelejde et køllehoved ind bag i bolden.

Masonitten kan også anvendes sammen med såletiketter, der kan give et indtryk af, hvordan dine jerns dynamiske lie angles er. De fleste proshops har disse enkle såletiketter:

 

Det bliver en slags lie board, men det skal anvendes korrekt: Der skal altid være to slag. Et slag, hvor bolden ligger ca. en tredjedel fremme på masonitpladen. Et slag hvor bolden ligger ca. en tredjedel tilbage på masonitpladen. Kig på sålmærkerne. Hvis de ikke er i midten, så bestil tid hos din pro eller i din golfforretning eller hos en clubfitter. For lie angle – det dynamiske - betyder meget for en spillers præcision.

Ved korte slag: Bolden vil starte skævt. Ved lange slag bolden vil kurve.

Andre metoder til bestemmelse af lie angles kan også være gode, men lie board er efter manges mening den bedste og mest pålidelige, så hvis nogen har alternative løsninger, så få dem kontrolleret med lie board, ikke mindst af hensyn til, at svinget kan ændre sig – og så er det rart selv at kunne hive masonitpladen frem og se eventuelle ændringer, hvis man er i tvivl.

Det er under alle omstændigheder værd at undersøge egne lie angles, især hvis man ikke kan finde andre forklaringer på årsager til ”skæve slag,” der burde være lige…

Hvis dine lie angles ikke er korrekte til dit sving, er det pludselig halen, der logrer med hunden…

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer