Golferens Blog: Skaftet er golfsvingets motor | Golf.dk
Små piger kan af og til slå længere end store kraftkarle. Det er fordi, de er bedre til at overføre energi til skaftet.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Skaftet er golfsvingets motor

05/12 - 2017 | Søren Meinertsen

Når man sammenligner en cykel med en motorcykel er det indlysende, at forskellen på de to køretøjer er, at det ene har en motor. Det kunne derfor være fristende at påstå, at det er mennesket, der er motoren på en almindelig cykel.

Påstanden holder imidlertid ikke helt, for en motor – uanset, om det er mekaniske dele udvirket af mineraler eller om det er mekaniske dele af biologisk art – kræver energi.

En motorcykel flytter sig ikke ud af stedet, hvis der ikke tilføres energi, og vi har talrige gange set cykelryttere i Tour de France gå ”sukkerkolde.”

En motor kræver energi – korrekt tilpasset energi.

Det gælder også et golfsving.

En motorcykel og en almindelig cykel omsætter via motoren (en simpel op-ned-bevægelse) energien til en kæde, der får hjul til at dreje rundt og skabe fremdrift. Kvaliteten af fremdriften - målt på stabilitet og fart – afhænger af motorens beskaffenhed.

Det er her, vi kan begynde at overveje forenklede sammenligninger med et golfsving.

I århundreder var skafter udvirket af en slags valnøddetræ (hickory.) Det var et godt materiale, men uensartet. Stål var langt mere ensartet, og selv i vore dage foretrækkes stål af mange, når det gælder ensartethed. De fleste puttere og wedges bliver stadig lavet med stålskafter. På længere skafter til drivere, woods og hybrid bliver grafit foretrukket på grund af vægten. Et let skaft giver mulighed for højere svinghastighed – og præcision med en driver er ikke lige så afgørende som præcision med en wedge eller en putter.

Uanset materiale i golfsvingets motor: Energien skal tilføres på en bestemt måde, hvis det optimale skal nås.

Der er mange forskellige anskuelser på, hvordan det optimale golfsving skal se ud, men de fleste er dog enige om, at et golfsving primært skal udnytte centrifugalkraften. Det er svingets grundtanke.

Det kan det også være på en motorcykel.

Det er sjældent, man ser motorcykler på golfbanernes parkeringspladser – til gengæld er det ikke sjældent, at man ser golfspillere, der mister balancen, når de har slået et slag.

Er der en sammenhæng mellem det at køre på motorcykel og at svinge en golfkølle?

Prøv et lille tankeeksperiment, som behageligt kan udføres i lænestolen.

I tankerne kan du sætte dig op på en motorcykel og begynde at køre ligeud. Ligesom på alle andre tohjulede indretninger skal der være en vis fart, og det er faktisk nemmere at køre på motorcykel i højere fart end i for lav.

Nu kommer der et sving til venstre. Et rimeligt skarpt sving, faktisk 90 grader.

I tankerne kan vi gennemgå mulighederne for at overvinde denne forhindring. 1) Vi kan sætte farten ned til et minimum og ved hjælp af styret dreje os igennem svinget. 2) Vi kan angribe svinget uden at sætte farten ned, ja, måske endda lidt overraskende: accelerere og sætte farten op igennem svinget.

Det er løsning 2, der både er pointen i et ”motorcykelsving” og i et golfsving.

Hvis vi lader den samlede masse af sig selv på grund af centrifugalkraften søge ud mod højre i svinget, så skal der manipuleres ganske, ganske meget både med hensyn til retning (der skal styres) og med hensyn til fart (ellers ryger vi af i svinget.)

Det er essensen i et dårligt golfsving: For at kunne styre, må farten sættes ned. Hvis det ikke sker, mister vi balancen.

Det, der her er i spil – og det gælder både motorcykel og golfkølle – er et spørgsmål om angreb. (Ikke ment som noget aggressivt, men blot hvordan vi griber det an = håndterer udfordringen eller problemet bedst muligt med omtanke.)

Et sving, der møder en motorcykel, skal angribes, og en golfbold, der skal sendes af sted i et sving, skal angribes.

Angrebet skal ske i balance.

Balancen er indlysende på motorcyklen: I et skarpt sving bliver vi ”kastet” mod højre af centrifugalkraften. Det kan vi modvirke ved at lade kropsvægten søge mod venstre (ind mod svinget) og nedad, og nu kan vi finde et balancepunkt med den pointe, at det er nemmere at finde det, hvis farten sættes op det rigtige sted i svinget; for har vi en passende fart, kører vi igennem svinget i nøjagtig samme afstand til rabatten, som vi havde på den lige landevej.

Hvis du forestiller dig en golfspiller, der ikke er klar over denne mekanisme, så vil du se et sving, hvor køllehovedet endda ofte helt fra toppen bliver sendt kraftfuldt ud mod højre, inden det går nedad mod bolden. Det er dette ”ud mod højre,” der vil tvinge vores kropsvægt med i samme retning – akkurat som på motorcyklen, hvis vi ikke læner os modsat, og hvis det ikke fungerer, kommer vi ud af balance, fordi vi om et kort øjeblik skal slå fremad. Alt dette kan kun foregå langsomt eller ud fra en forkert position.

På en motorcykel i et sving er det klart et spørgsmål om timing. Man kan ikke læne sig til venstre før svinget, og man kan ikke accelerere ind i svinget, men ud af svinget.

Selv en ikke golfspillende person vil være klar over, at hvis et slag kommer ”udefra” vil bolden gå til venstre. Golfspilleren ved det også og må derfor prøve at manipulere køllehovedet åbent for at undgå det skæve slag mod venstre. Slicet er en tydelig konsekvens af dette scenarie – og da selv den ikke-golfspillende er klar over dette, vil den golfspillende kunne nå det samme resultat i tankerne i en lænestol.

I et golfsving ved alle, at der ikke må tabes fart – tværtimod er alle klar over, at acceleration skal fremelskes -  men acceleration fra ”toppen” bevirker, at balancen forsvinder: Spilleren tumler rundt og kan ikke komme til en afsluttet balanceret finish. Til gengæld kan en hel del slice trods alt undgås – men kun i kraft af et gevaldigt tab i distance.

Det her er måske den allermest afgørende hemmelighed i et golfsving, fordi vi alle sammen ønsker at slå så langt som muligt – og det skal forstå rigtigt: ”Så langt som muligt” kan sagtens være 100 meter med et 6-jern, hvis det er det, der er muligt for den aktuelle spiller – men det betyder også, at vi alle forsøger det optimale i hvert eneste slag: Så langt som muligt og så præcist som muligt.

Vi kan nå begge mål.

Vi kan nå dem på samme måde som motorcyklisten: via balance og via forståelse for, hvad der er i spil, når vi har med motorer og fysiske fænomener som centrifugalkraft at gøre.

Hvis vi kører ind i et sving på motorcykel vil centrifugalkraften trække os udad, mens vi med vores vægt vil trække modsat. Her taber vi fart, og vi må derfor få motoren til at yde mere ved at forøge energitilførslen.

Det skal vi også gøre i golfsvinget. Skaftet er motoren, og vi skal derfor have bragt skaftet frem i en god position inden svinget – og først herfra skal der ”åbnes” op for energien, som kommer fra spilleren og tilføres skaftet, som er i stand til at formidle videre til køllehovedet og dermed bold.

Man kan ikke kan løse dette grundlæggende problem ved at købe nye køller eller gå til fitness. Fitness kan give endnu flere kræfter og sandsynligvis også fart til forkert angrebne bolde, men sagen er, at man kan spille med gamle køller fra ruder konges tid og med en fysik som en hundredårig og alligevel slå bedre golfslag, hvis man får den nedadgående bevægelse frem som den første del af et nedsving.

Det kræver rutine og indlæring at køre på motorcykel. Det gælder også et golfsving.

Jeg er sikker på, at alle golfspillere ved, at der må være noget ”gemt” i et golfsving, da vi jo igen og igen kan se, at små 13 – 14 årige piger kan slå betydeligt længere end store kraftkarle. Det drejer sig alene om opbygning og tilførsel af energi til skaftet og om at kunne bevare energien og via skaftet at kunne give køllehovedet størst mulig fart på et balanceret rigtigt tidspunkt.

Hemmeligheden er reelt sund fornuft og intuitiv forståelse for, at balance er grundlaget for fart. I golfsvinget endda i dobbelt forstand, fordi det netop er balancen, der kan fastholde en kraft til senere brug. Et tab af balance er så oplagt en indikation på, at kraften – den opsparede energi, der er opsamlet i tilbagesvinget – smides væk.

Ofte bliver golfslaget sammenlignet med et piskeslag: Små bevægelser i hånden kan få spidsen til at bryde lydmuren! Stykket på pisken mellem håndtag og spids vil være piskens motor. En ophobning af fart, som vi også kan fornemme må være grundlaget for en spinkel 13-årig piges imponerende 250 meter drive.

Der er fart i en pisk – og der kan være fart i et køllehoved.

Og ikke et ord om kraft.

Du har sikkert hørt det utallige gange: Et kraftfuldt sving med fart kommer indefra, hvorimod et svagt fartløst sving kommer udefra. (Det udefra betyder, at motorcyklen har været en tur i grøften eller i rabatten – det sætter omgående farten ned!)

I princippet er det logisk og enkelt: I starten af dit nedsving – ja, det hedder NEDsving! – skal hænderne trække køllen NEDad – og man kan kontrollere, at køllehovedet bliver bag det højre knæ. Når hænderne er kommet helt NED foran, skal der svinges (i virkeligheden blot udløse den bevarede kraft i skaftet) NED i bolden (eller ”IND i ” med en fairwaykølle, eller OP i en højt opteet bold til en driver.)

Sagen er den gunstige, at golfsvinget pludselig bliver naturligt – lige som det også er naturligt for en motorcyklist at ”læne sig ind og ned” i et sving.

Nu står vinteren for døren. Svinget kan få et ekstra eftersyn! Der kan være god mening i at tænke på skaftet som en motor for svinget – og det rigtige eftersyn af motoren kan som en start være at kontrollere, om balancen i golfsvinget er i orden.

Hvordan vil du afslutte svinget?

Om det er et kraftfuldt sving eller et ”følt” halvt: balancen og afslutningen bør være den samme.

C:\Users\Søren\Pictures\2015-11-30\F-drive.jpg

Det starter i hovedet! Sæt det på skrå væk fra bolden, men bevar presset på venstre fod. Læg nu mærke til, at tilbagesvinget ikke behøver at være særligt langt – næsten tværtimod! – men at boldene kan flytte sig og stige til vejrs på en helt ny måde, hvis hænderne kan komme nedad og IKKE udad, inden der udløses med alt den opsparede energi med et tillæg af håndleddene, der får bolden til for de allerfleste – også ældre! - at stige til hastigheder, som ville give en motorcyklist fartbøder!  

Men uanset, om hastigheden er lav: teknikken og balancen er den samme.

Balance er måske et af de mest positive ord, der findes – og en god indikator for næsten alt Også kørsel på en motorcykel – eller på golfbanen.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer