Golferens Blog: Sådan træner du din caddie | Golf.dk
Det er guld værd at have en god caddie.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Sådan træner du din caddie

02/04 - 2019 | Søren Meinertsen

Den rigeste sportsmand i New Zealand er efter sigende den legendariske caddie, Steve Williams, der blev verdensberømt som caddie for Tiger Woods og fik procenter af indtjeningen.

En caddie slæber ikke blot rundt med udstyret og kan fortælle om distancer på banen, for hvis det var tilfældet, ville de færreste klubgolfere kunne se noget formål med at have en caddie. En god vogn kan let transportere udstyret rundt, og et golfur kan klare de fleste vigtige distancer til green.

Læsning af putts? Jo, det kan være en vanskelig øvelse, og ingen tvivl om, at to par øjne ser bedre end et par, men virkeligheden er en anden, for det er sjældent, det er læsningen af puttelinjer, der går galt i et putt for en klubgolfer, men derimod selve impact på slagfladen kombineret med den nødvendige hastighed.

Det kan en caddie ikke hjælpe nogen spiller med.

Men en caddie kan noget andet – og det kan vi måske lære af.

Efter Lucas Bjerregaards imponerende indsats i weekenden med sejre over adskillige i verdenstoppen – fik vi et godt indblik i samarbejdet mellem caddie og spiller, ikke mindst i den særdeles tv-dækkede match med Tiger Woods, hvor ikke blot prøveslag og slag blev vist, men også når kameraet var med i lange, lange passager, hvor caddie og spiller talte sammen. Samtalerne mellem Lucas Bjerregaard og hans caddie kunne vi ikke høre, men vi kunne fornemme overvejelser af forskellige problemløsninger med argumenter for og imod frem mod den endelige beslutning, som Lucas eksekverede på fin vis matchen igennem.

Den mulighed for samarbejde har vi som klubgolfere ikke. Der er ganske enkelt ikke nogen, der kender vort spil godt nok til at kunne give råd – og hvis der var, kunne vi næppe få dem til at gå rundt med os til herre- eller damedag eller hyggerunder.

Men vi kan få næsten den samme gode hjælp på anden vis.

Det er i princippet ganske simpelt, men også lidt svært i praksis.

Ingen er i tvivl om, at alle gode spil handler om problemløsning. Det gælder også golf.

Nogle mennesker er utroligt gode til at gennemtænke problemer og ud af selv de vanskeligste problemer finde de rigtige løsninger.

De er heldige – lige som alle andre, der har særlige evner.

De fleste af os andre kan ikke. Vi er ofte nødt til at sætte ord på tankerne for at finde løsninger, og derfor kan vi ofte opleve, at ”ved nærmere eftertanke” – måske på vej hjem efter en runde… at vi så pludselig finder ud af, hvordan vi skulle have løst et problem på banen.

Det er for sent, men forhåbentlig kan vi føje løsningen til de øvrige erfaringssætninger, som kan være os til hjælp, når vi kommer i lignende situationer.

Men hvorfor ikke løse problemet PÅ BANEN – og ikke i bilen på vej hjem?

Her kommer caddien ind i billedet. Vores egen helt personlige caddie, som kan hjælpe os frem til gode problemløsninger

Vejen til en personlig caddie går gennem det, man kan kalde ”sprogvalg.” Vi tænker anderledes, end vi taler. At tale giver kun mening, hvis nogen lytter, og derfor indretter vi sproget efter den lyttende, for ellers risikerer vi, at vi ikke bliver forstået. Anderledes med tanker, som er vore egne, og som vi altid selv forstår.

Eller gør vi?

Det er svært at løse problemer selv, for ofte kan man ikke selv se det egentlige problem, og tankerne skøjter let hen over forskellige mellemregninger for at komme til ”hårknuden” – ofte fra en ikke optimal vinkel.

Et typisk eksempel er mange stjerners anvendelse af mentaltrænere. Spilleren har et eller andet problem, og mentaltræneren får spilleren til at sætte ord på problemet (sprogvalget), og der toner nu noget frem, som både spiller og mentaltræner kan forholde sig til, for der kan ikke ”skøjtes,” når der skal ord på.

Det er ordene – sprogvalget – der kan give den nødvendige beskrivelse af det, vi måske selv skøjter hurtigt henover – for at ende i hårknuden.

Det er jo netop fordelen ved en samtale, at hver part skal forstå det samme i samtalen. Det slipper vi noget lettere over, når vi blot tænker, for så forstår vi det hele, men har sværere ved at løse problemer.

Det er sikkert mere kompliceret end som så, men i denne sammenhæng er det rigeligt, for de fleste af os kan faktisk udnytte sprogvalget som en god problemknuser, når vi stiller os op til et slag på golfbanen.

Vi kan regne ud, at stjernespillere har færre problemer, end vi har som klubgolfere. Men det er stjernespillerne, der har en caddie.

Det kan vi også få!

Hvis vi lærer at bruge ”sprogvalg,” for så kan vi tale med os selv, og en sådan ”samtale” kan hurtigt blive en samtale mellem spiller og caddie.

Vi kan tale med os selv – ikke højt! Men alligevel med formede ord og ikke blot i hæsblæsende tankebilleder. Der skal ord på. Ord der beskriver problemet, og ord der kan give et bud på en problemløsning. Nu er samtalen i gang og selvfølgelig kan der komme nye ideer til, og et problem kan nuanceres og justeres undervejs i ”samtalen.”

Er der tid til det? Ja, masser af tid fra slag til slag, og når man kender ”hinanden” godt, kan man begynde at tale ”i koder,” og så går det stærkt: Eksempelvis et typisk 2-putt på en green. Der er god tid til det første putt – masser af tid til at snakke med sig selv (caddie og spiller-snak!), men til det sidste putt måske kun en halv meter fra hullet kommer koderne: ”Lidt mod højre hulkant.” – ”Ja, men pas på hastigheden.”

Selvfølgelig kan vi både være spiller og caddie på samme tid! Det eneste, der kræves, er, at vi lærer at sætte ord på tankerne.

Det kræver træning at tale med sig selv, som om det var en anden, man talte til. Det skal læres. Mange lærere bruger metoden, når de skal forberede sig. Jeg er ikke i tvivl om, at det er de bedste lærere, for ordene er ud fra et sprogvalg er altid virkelighedsnære. Det er tanker ikke altid.

Få en caddie og gør tankerne virkelighedsnære i en ”samtale.”

Mit store problem er, at jeg er alt for optimistisk i mit spil. Jeg lukker – mentalt – øjnene for bunkers og søer. Det kan man faktisk ikke gøre, hvis man skal forklare en anden (caddien!) om det egentlige problem i det næste slag. For så lyver man med ord, og det kan aldrig være virkelighed. Derfor er meget optimisme slet ikke virkelighed, og det afsløres netop med de valg af ord – sprogvalget – der er til rådighed. Til det sprogvalg hører bunkers og søer.

Vi kan få rigtigt meget god hjælp til svinget af en træner, og mange medspillere kan give os gode anvendelige råd. Alt det kan vi tage med på banen – og på driving range, når vi træner for os selv.

Vi kan muligvis ændre denne selv-træning på en ekstra god måde, hvis vi har en caddie (os selv!), for nu kan vi også tage caddien med til træning:

Vi kan træne de mekaniske elementer i golfsvinget ud fra den instruktion, vi på et tidspunkt har fået af en træner eller fra bedre spillere – eller ud fra vores egen erfaring om, hvad der virker godt.

Det kan eksempelvis være et 7-jern, vi træner med.

Men det er ofte et 7-jern på flere forskellige måder. Også kiksede og aparte.

Med en caddie kan det ændres: Hvis vi inden et slag siger – med ord! (men ikke nødvendigvis højt(!)) – at vi vil have næste slag til at flyve til den bestemte afstand i den og den retning, er vi pludselig bundet af ordene, og slaget bliver nu virkelighed. Vores virkelighed – hvis vi kan udføre slaget – eller ikke, hvis vi kikser.

Vores caddie vil sige – efter et vellykket slag – ”Gør det engang til.”

Det er en væsentlig pointe i golf, at et slag skal kunne gentages – ikke, fordi vi kommer ud for, at det samme slag skal slås to gange i træk, men fordi selve gentagelsen er det, der er virkeligheden på golfbanen. Den, der er bedst til at gentage det samme golfsving igen og igen ”på kommando”, er også den, der kommer bedst rundt. Måske kan der være tre huller mellem anvendelsen af et 7-jern, men det er stadig en gentagelse. Med en god pointe på banen – og på driving rang range.

Hvis det vellykkede slag med 7-jernet kan gentages, er det fint, og hvis ikke, må der trænes om og om igen, indtil den samme test kan gentages: Et godt slag, der kan reproduceres.

Nu får den talende caddie en ny betydning på banen, for når vi står over for et indspil til en green med et 7-jern, må vi forklare caddien (os selv), at vi vil slå et sædvanligt 7-jern på den og den måde. I virkeligheden har vi allerede slået slaget i tankerne, og når vi fortæller om slaget med ord til caddien, kan både han og vi selv se slaget. Og han vil sige: Slå det slag (igen!) – men sigt lidt mod højre, for der er en dyb bunker i venstre side.

Slå det slag igen.

Igen, ja, det har vi prøvet før. Det er rutine.

Der skal ikke mange gentagelser til. Det drejer sig kun om én eneste ved hvert vellykkede slag, der i forvejen er beskrevet som et muligt problem. For det er et problem at slå til en golfbold – akkurat som hvert eneste golfslag på banen indeholder et problem.

Der må vel gerne slås en masse bolde på driving range – også ens – for den gode svingtrænings – og så meget andets - skyld, men er vi ved at være ved målet for den dags træning, kan man med fordel formulere et simpelt problem: Den bold skal derhen på den og den måde.

Løses problemet fornuftigt, skal slaget gentages. ”Slå det slag igen.”

De største golfstjerner har ofte brugt udtrykket ”committet” om deres bedste slag. Som jeg forstår ordet i golfsammenhæng skulle det betyde noget i retning af at være bundet eller engageret. Bundet af beslutningen. Den gode velovervejede eller italesatte beslutning baseret på en bearbejdet problemløsning i samtaleform.

Nu er man bundet, og nu er man engageret til en bestemt eksekvering.

Man kan muligvis nå meget, hvis engagementet eller ”bundetheden” hviler på en sproglig formulering af et problem, som man ud fra en ”samtales enighed” og dermed ”forpligtelse” føler sig involveret i som en naturlig del af udførelsen af slaget.

Formulér problemer på golfbanen i en samtale med dig selv med ord – så kan problemerne muligvis lettere løses, fordi man som golfspiller er blevet mere engageret i en måske bedre og mere virkelighedsnær problemløsning, italesat med ord, der betyder noget og ikke løselige, lynsnare tanker, der hurtigt kan ændres til noget andet, når man står over bolden og måske kommer i tvivl. Og så er man ikke engageret. 

En spiller vil føles sig forpligtet af en problemløsning, når den er truffet i fællesskab med en caddie. Ellers giver makkerskabet ingen mening.

Men før meningen – kommer makkerskabet. Det må etableres.

Og som klubgolfere må vi etablere makkerskabet med os selv.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer