Golferens Blog: På med vanten – og af! | Golf.dk
Der er en grund til, at vi har handsken på, når vi slår ud på par 3-hullet, men tager den af, når vi når frem til green.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: På med vanten – og af!

21/11 - 2017 | Søren Meinertsen

Når man næsten dagligt spiller golf, møder man mange søde og rare mennesker. Sagen er jo, at ”daglig golf” ikke behøver være 27, 18 eller ni huller. Det kan være to huller, tre huller eller måske fem eller seks – som oftest et tidsspørgsmål.

At spille færre end ni huller på en golfbane kræver en vis opmærksomhed, hvis man ikke ønsker at forstyrre andre spillere, så der må indregnes lidt ventetid. En god termokande med kaffe på en bænk kan gøre selv den mest kolde ventetid til en god lille stund, mens tre- og fire-bolde passerer forbi.

En golfbane er ikke blot en bane, men simpelthen pragtfuld natur på alle årstider – og en golfspiller er som en spejder: Vær beredt – også på vejret. Vigtigere end den sidste nye driver kan egentlig være, at man har en passende garderobe, der kan klare alt slags vejr.

Nogle gange møder man andre enlige og får et behageligt selskab til de sidste huller.

Sådan var det forleden. Det var hundekoldt, og den nydelige dame med det lige så nydelige, velpassede golfudstyr, beklagede sig, da hun tog de store, varme luffer af og pegede på sin golfhandske, der havde et stort hul i håndfladen.

”Den er der ikke meget beskyttelse i,” sagde hun undskyldende. ”Jeg må se at få købt en ny.”

Uanset, om det er træningsrunder alene for motionens og den friske lufts skyld, skal man ikke give råd på en golfbane. Jeg kunne se på det for så vidt nydelige drive, som den søde dame sendte af sted, hvorfor der var kommet hul på hendes handske, og hvorfor hun brugte et udtryk som ”beskyttelse.”

Måske har jeg aldrig tænkt på udtrykket ”beskyttelse af venstre hånd,” fordi jeg startede med at spille golf i en mands bedste alder – og efter et par års ombygning af et ældre hus. En tynd golfhandske var ikke ligefrem det, jeg forbandt med beskyttelse – og slet ikke beskyttelse af en håndflade dækket af en læderagtig, arbejdsvant hud!

Min første træner gjorde også meget ud af at fortælle, at man skulle holde en golfkølle, som om det var en lille fugl, man havde i hånden, nemlig så løst som overhovedet muligt; netop fordi man skulle svinge og ikke slå. Hvis man slår med et krampagtigt greb om en kølle, er det svært at få flekset håndleddene i tilbagesvinget og få rettet dem ud på et passende tidspunkt i nedsvinget.

Vi kan næsten se det for os: hænder, der holder krampagtigt og fast på grippet giver stive håndled. Nu kan køllehovedet kun få den fart, som armene giver – og så skal der slås – for der kan ikke svinges…

Golfhandsken giver sammen med et godt gummigrip mulighed for at holde løst uden at tabe køllen.

Et godt billede på det, vi vil have sat gang i, er tanken om, at skaftet på en golfkølle er motoren i svinget. En motor kender vi alle sammen: Selv den bedste bil med den bedste motor er et ynkeligt syn i rabatten, når den er ”løbet tør.” En motor skal have energi - ellers er den som et golfskaft i bag’en. Ubevægelig!

Et golfsvings motor – skaftet – behøver også den rigtige energi for at kunne yde optimalt, og den rigtige energi søger vi som golfspillere i et sving, der kan loade og unloade skaftet bedst muligt.

Det er her, handsken kommer ind i billedet.

Det siger sig selv, at det ikke skal være en slidt handske – og det siger sig selv, at grippet ikke må være gammelt og nedslidt glat. En ny handske og nye grips holder afslappet sammen på det hele og giver et løst greb, der gør det enkelt at svinge.

Det kan næsten ikke blive for løst, hvis der skal svinges.

Men et slag?

Et slag kræver vel naturligt nok en form for beskyttelse. Hvis slag skal gentages – om ikke i det uendelige – så dog måske halvtreds eller hundrede gange på en runde, så kan det med nogen form for logik vel være klart, at anstrengelserne kræver en form for beskyttelse.

Men et slag?

Man skal ikke slå, men svinge…

Formentlig er det en naturlig tanke generelt for mennesker, at ”noget” på jorden – for eksempel en golfbold – der skal sendes afsted, kræver kraft, og at alverdens golftrænere igen og igen – for især de døve øren, der aldrig er i nærheden af en træningstime - messer den samme sætning om og om igen: ”Man skal ikke slå, men svinge.”

Den ”naturlige” tanke om et kraftfuldt slag er ikke blot forkert, men lodret forkert. Kraft i et golfsving kan kun komme fra armene, og der sker det helt banale, at armene ikke længere følger kroppen tilbage og igennem svinget, men ”kører” deres eget show, som betyder omvendt vægtoverførsel og meget ofte venstrearmens lighed med en kyllingevinge. Alt sammen, fordi armene skal slå – og et slag kræver en anden form for plads end et sving – og scenariet er sat for et udefra kommende slag – og den beskrivelse er der en pointe i, fordi det næsten er umuligt at svinge effektivt ind i en bold, hvis køllehovedet er bragt ud over targetline.

”At slå fra toppen” er en generel fejl hos mange. Vi hører aldrig om at ”svinge fra toppen.” Måske kan det slet ikke lade sig gøre – en Tesla kan heller ikke køre på energien benzin…

Hvis golfhandsken illustrerer en form for beskyttelse af hånden for at kunne udføre gentagne slag, så har vi et vel nærmest fastlåst og anspændt håndgreb for enden af disse elendige slag-arme…

Det er ikke meningen.

Meningen med grip og handske findes letgenkendeligt i et såre almindeligt tilfælde på en runde, nemlig et par 3-hul.

En spiller slår en bold på green med et jern – slaget udføres med en handske. Herefter går spilleren på green for at putte. Handsken kommer af, når putteren tages frem.

Forløbet illustrerer handsken som et ”hjælpemiddel.”

I et fuldt sving skal der holdes så løst som muligt, og handsken kan som alle andre hjælpemidler logisk være en hjælp til udførelsen. Det gælder om at holde så løst som muligt, og det opnås netop med et godt grip og en god handske.

Tilsvarende – men omvendt - på green, hvor handsken tages af, fordi håndleddene nu skal sættes ud af kraft ved at holde virkelig fast med hænderne på grippet. At holde fast kan selvfølgelig også gøres med en handske, men for nogle er ”fasthed” en fornemmelse i fingerspidser og håndflader. Det føles langt mere ideelt uden en handske. Hænderne er formentlig de flader på kroppen, hvor vi har flest nerveceller. Hvorfor ”sløre” dem ved at bruge en handske? Hvis disse nerveceller kan give impuls til skuldrene om slagkraft, så kan slag måske lettere differentieres inden for få centimeter.

Der er en god øvelse, som kan åbne mange begynderes øjne for, at et effektivt ”slag” med en golfkølle er et sving, og at derfor handsken ikke er en beskyttelse, men et redskab til bedre udførelse af svinget.

  1. Stil dig op på stuegulvet med let spredte ben og klap hænderne sammen foran dig, så dine strakte arme former et V foran kroppen.

  2. Drej frem og tilbage uden at ændre på dit V. 90 graders drej til højre og tilsvarende til venstre. Flere gange, frem og tilbage.

  3. Flyt din højre hånd op til håndleddet på venstre arm, således at din højre albue flekser en smule. Og drej igen frem og tilbage.

  4. Når du har gjort det et par gange, så stræk højre albue ud i bevægelsen mod venstre, således at begge arme nu er strakte.

  5. Når du kan bevægelsen, mangler du kun to små detaljer til det fuldendte golfsving: a) Læg højre håndflade ind mod venstre underarm, således at håndleddet er bukket. b) Før armene tilbage på denne måde til toppen af dit tilbagesving. Herfra lader du armene falde lige ned mod dit højre knæ og herfra retter du dit håndled ud og tvinger venstre arm fremad, inden du retter højre albue ud – og helt ud mod venstre.

Efterhånden som timingen bliver bedre med en kølle - og boldtræffet en selvfølgelighed, vil du kunne udsætte flekset i håndleddene både på vej op og på vej ned. Jo senere, jo bedre.

Nu er det ikke længere et anspændt slag, men et ”løst” sving. Og i et løst sving risikerer man let, at en kølle glider ud af hænderne. Det sker ikke med gode grips – og en god handske!

Hvor god?

Bernhard Langer var kendt for at skifte til en ny handske efter blot seks huller! Efter sigende var det, fordi han havde set Jack Nicklaus gøre det samme.

Men Jack Nicklaus holdt på et tidspunkt op og kunne nu bruge sin handske flere runder i træk. Efter sigende skete det, da Nicklaus selv havde købt en handskefabrik og ikke længere fik handskerne sponseret!

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer