Golferens Blog - omstillingsparat og med længere drives | Golf.dk
Vi besnæres af tanken om det perfekte slag.

Foto: Getty Images

Golferens Blog - omstillingsparat og med længere drives

28/03 - 2017 | Søren Meinertsen

Mange sportsgrene handler om den udfordring, der netop ligger i omstilling, ja, selve konkurrencen kan koges ned til at være et spørgsmål om de bedste evner til omstilling.

I golf er omstillingen særdeles nærværende og konkret. Det ene øjeblik står vi med en driver, det næste øjeblik med et jern, en putter osv.

For overhovedet at kunne deltage i konkurrencen på golfbanen, må vi evne omstillingen specifikt, og de fleste golfspillere træner da også dette element igen og igen og igen ved på driving range aldrig at slå det samme slag to gange i træk, men så ofte som overhovedet muligt at skifte redskab eller i det mindste slagtype.

På puttegreen er det samme mønster: Any fool can do it in two… derfor aldrig mere end én bold.

At stille sig op og slå tre ens slag til det samme hul vil i de fleste tilfælde blot betyde, at det tredje uinteressant er bedre end de to første. Den slags har ikke meget med virkeligheden på golfbanen at gøre, hvor vi hele tiden skal kunne omstille os til nye slag.

”At kunne skyde sig ind på et mål” er ikke at være omstillingsparat – og milevidt fra praktisk golf.

En sjov lille detalje i denne evne til at kunne omstille sig kender vi fra det klassiske bondefangeri: at få ofret til selv at medvirke til omstillingen – og vi kender det i de klassiske salgstrick, hvor køberen lokkes til at tro, at den udbudte vare er noget helt uundværligt, så vi nu omstiller os baglæns – og ærgrer os over alt det, vi er gået glip af!

Og med den kan du – det og det og det…

Tre har altid været nøgletallet for bondefangeren eller trickmageren – eksempelvis tre bægre med en skjult mønt. I den lovlige ende genkender vi den ”gode” sælger.

For nylig var jeg i Sverige, og selvfølgelig besøgte jeg en flot udstyret golfforretning, bevogtet af en noget anmasende sælger.

Jeg søgte en passende driver til en efterhånden ikke helt ung spiller, som skulle i form igen efter vinterpausen. Min meget stive TaylorMade er ikke god til stive led og bløde muskler…

På et tidspunkt gik sælgeren ud i baglokalet og kom tilbage med en lang pakke, der andægtigt blev pakket ud (for min skyld!!): Den nye Epic driver fra Callaway med Jailbreak teknologi. Den måtte jeg endelig prøve… Jeg fik genfortalt hele salgsprospektet – det lette, kortere(?) skaft, den uovertrufne slagflade, hvor ”face-angle var WYSIWYG” (What You See Is What You Get – med skånsk accent!)

 

”Jovist: den launcher so väldig bra…”

Slaget ind i et net var forrygende.

Begynderheld, tænkte jeg noget svag i knæene og ville stille den fra mig med den overbevisende, afvisende tanke, at jeg ikke havde 6.000 svenske kroner…

”Man måsta… altid tage mindst tre slag med en ny driver,” påstod den venlige sælger, og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at grine ad dette gammelkendte sælgertrick.

Selv en driver fra Ruder Konges tid ville slå godt med tre slag, fordi vi mennesker er omstillingsparate i almindelighed og som golfspillere i særdeleshed.

Når man køber noget i en forretning, må det være ’kærlighed ved første blik’ – ellers er man selv skyld i sine fejlkøb. Det kan være et fejlkøb alligevel, men så kan man i det mindste huske kærlighedsfølelsen!

Jeg hørte ikke efter sælgeren, men snakkede med mig selv:

I virkeligheden var det vel imponerende, at driveren føltes så godt på det første slag, begyndte jeg at overbevise mig selv… Det var ikke tre-slags omstilling og et sælgertrick – det var simpelthen min driver!

Var den kortere? Aner det ikke, for hvis jeg ønsker en kortere driver, gripper jeg blot ned. Men jeg skrev specs op – og ”jeg måsta lige fundera…”

Med til historien hører, at jeg altid tidligt på sæsonen døjer med at kunne håndtere min ellers gode driver, der har et meget stift skaft. Yngre bliver man heller ikke… alt taler for, at jeg må have et mere flexet og lettere skaft. Måske kan jeg bruge min gamle driver igen til sommer.

Selvfølgelig var jeg solgt… eller rettere: Callaway fik den solgt. Ikke i den svenske forretning, for jeg hopper ikke på salgstrick med mystiske æsker og tre omstillende slag, men dagen efter købte jeg den hos Golfexperten i Cirkelhuset (uden demonstration!) og kørte videre til driving range i Hørsholm, hvor der er opsat store projektører, så man også kan træne efter mørkets frembrud.


 

Det er en fantastisk driver, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Jeg kan mærke, at skaftet er lettere og mere flexet, og det var det, jeg søgte.

Det gælder jo om at ramme lidt skråt indefra og op i bolden på et drive, og det kræver nærmest, at man trækker maven ind og sætter af med højre fod, når hænderne suser forbi kroppen uden at svingbuen forstyrres. Den detalje er uhyre enkel med Epic driveren, måske fordi den er let.

For første gang i måneder slog jeg en stribe gode drives, og når man kan det, findes der faktisk en sjov træner-tryllekunst, der kan give mere længde:

  1. Man slår ti drives, og de skal være rimeligt gode og ensartede lige, ellers må man være tålmodig og vente med tryllekunsten til en anden dag,

  2. Man finder længden på det typiske drive ved at fjerne den bedste og den dårligste bold osv., indtil der kun er én bold tilbage. Her sætter man et flag eller lægger et håndklæde.

  3. Nu skal man forsøge at slå længere end dette synlige mål med ti bolde

  4. Gå ud til de ti bolde og se den besynderlige tryllekunst: Alle bolde er længere, ja, markant længere – endda er den dårligste bold længere end den bedste bold fra den første serie.

Det er en noget mystisk tryllekunst, da man ikke kan optræde med den. Såvel tryllekunstner som publikum er jo den samme, nemlig spilleren. Så meget desto mere overbevisende er tryllekunsten i virkeligheden.

Mange har i tidens løb funderet over dette trick, som vistnok tilskrives Verdon (ham med grippet), som tjente en formue i USA på undervisning.

Grundlæggende er vel den ikke ubetydelige faktor, at flere slag giver bedre slag. Enhver, der ikke varmer op før en runde, vil blive overbevist om opvarmningens fordele netop ved den enkle sætning:

Flere sving giver bedre sving, fordi varme muskler udfører deres arbejde bedre.

Måske hænger tricket også sammen med, at gennemsnitsmålet er særdeles realistisk og ikke rosenrød, blåøjet optimisme. Vi kan åbenbart noget mere, når det har bund i realisme.

Det er derfor værd at sætte et godt realistisk mål for et drive på ethvert teested – i stedet for blot ”langt og lige på fairway.”

Formentlig kender du et godt drives afstand på ethvert hul i din hjemmeklub. Det kan du måske passere ved blot ”at slå ud over dette mål…”

Prøv tryllekunsten selv. Så får du måske tredive meter ekstra uden at behøve at købe en ny driver.

Og det er jo en også en måde at være omstillingsparat på!

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer