Golferens Blog: Nu stråler lyset i Roskilde | Golf.dk
Det gode eksempel har en ekstremt stærk magt.

Foto: Colourbox

Golferens Blog: Nu stråler lyset i Roskilde

01/10 - 2019 | Søren Meinertsen

”Når vi lader vores eget lys stråle, giver vi ubevidst tilladelse til at andre mennesker kan gøre det samme.” (Nelson Mandela.)

Intet kan virke mere overbevisende end et godt eksempel. Vi kalder det ligefrem for ”eksemplets magt.”

Et godt råd behøver ikke være det modsatte af et eksempel. Vi kender det så tydeligt på golfbanen, hvor mange velmenende, men også ofte absolut nødvendige råd er med til at forme klubgolferes - såvel begynderes som mere rutineredes spil.

Selvfølgelig har vi alle behov for råd og vejledning.

Råd på banen under en runde er dog forbudt ifølge reglerne – og med særdeles god grund. Gode råd, hvor velmenende de end måtte være, kan ofte som ”rygter” virke direkte modsat. Et af de mest kendte eksempler er et råd til en spiller, som topper en bold, der reagerer som en dykand: En halv meter op i luften, hvorefter det går nedad igen – måske allerede efter et par meter. 

Et skrækkeligt slag. En oplagt kikser.

Endnu mere skrækkeligt er det dog at høre medspillere sige: ”Du løftede hovedet…” som forklaring på kikseren.

Det er i orden, at spilleren selv giver sit mislykkede slag et par ord med på vejen (og det kan sagtens være: ”Jeg løftede hovedet”). En spiller må selv arbejde sig igennem forskellige fejlkilder i sit sving og i forskellige fejlkilder i sin opfattelse af såvel gode som dårlige ting i svinget, og spilleren kan til enhver tid få nødvendig og omgående hjælp fra en træner, og en spiller kan selv i stille stunder i lænestolen overveje sine kiksere og måske finde brugbare løsninger på Nettet, som kan afprøves på en driving range.

Således findes der på www.golf.dk/instruktion utallige fremragende instruktioner, som klubgolfere ligefrem kan bruge som et opslagsværk for at få has på kiksere og skabe fremgang i spillet.

Eksempelvis vedrørende det toppede slag: Nikolaj Cetti fra Dansk Golf Akademi giver på https://www.golf.dk/instruktion/derfor-topper-du-bolden kompetente løsninger mod de toppede bolde, som vi alle kan lære af. 

Men hvis andre spillere blander sig på banen og kommer med forkerte råd, eksempelvis: ”Du løfter hovedet, når du slår,” så kan den stille stund i lænestolen med Nikolaj Cetti på iPad’en blive sprunget over, og den lydhøre golfspiller kan ses på driving range, kæmpende med at holde hovedet nede og blive forhindret i almindelig fremgang med svinget.

GolfDigest har igennem årene gjort utroligt meget for at bekæmpe myten om at holde hovedet nede, og der har været lange artikler om David Duval, Annika Sörenstam og Henrik Stenson, som alle tre har en særlig hurtig hovedrotation, nærmest samtidig med køllehovedet, hvilket har gjort bevægelsen markant synlig for enhver.

Det er ikke særligt vanskeligt at analysere et golfsving i dag, hvor vi har rådighed over filmhastigheder, der billede for billede kan fastfryse et sving helt ned i tusindedele af et sekund.

Det burde derfor være enkelt at overbevise enhver golfspiller om, at det med at holde hovedet nede er en illusion og en fejlagtig konsekvens af et forkert sving.

Problemet er blot, at for en spiller, der kæmper med svinget, kræver det et forholdsvist langt træningsforløb at komme frem til den sidste afslutning. Undervejs i det ofte årelange forløb kan det primært dreje sig om at få fart i køllehovedet og at ramme bolden effektivt.

Måske har træneren sympatisk et indre billede af Bobby Jones på sin nethinde, og vi kan regne ud, at der – for os alle – vil være en hel del at tage fat på, og at ”hovedløftet” næppe hører med. Hovedet har en plads i svinget, og denne plads er typisk en naturlig del af svinget.

Det er blot et eksempel, men overordnet kan råd om at holde hovedet nede ødelægge meget for andre.

Omvendt kan eksempler demonstrere den sælsomme overbevisende magt. Således endnu en artikel i GolfDigest med en af de fineste og mest forklarende illustrationer, jeg mindes at have set:

 

Til højre ser vi en spiller, der holder hovedet nede, og vi kan uden videre se skadevirkningerne: At komme frem til den fastlåste position efter et tilbage- og fremsving vil direkte koste længde, simpelthen, fordi spilleren er hæmmet i sit bevægelsesmønster. Svinget er ufuldstændigt og uden fart.

Anderledes i illustrationen til venstre. Her kan al den oparbejdede energi fra tilbage- og fremsving ses udløst i et frit gennemsving. Vi kan med det samme genkende Nikolaj Cetti, når han demonstrerer de øvelser, der kan få os væk fra at toppe en bold. Og vi kan se, at det gode råd ikke burde være ”hold hovedet nede,” men hold hovedet i ro – måske for ikke at svaje væk fra bolden.

Hvis man går til træning med dette billede til venstre på sin indre nethinde – eller slår bolde på driving range i forsøget på at lære denne position på vej frem mod afslutningen, er man klart på vej mod at blive en langt, langt bedre golfspiller, netop fordi gennemsvinget og afslutningen ikke skal ses alene i et golfsving.

Den geniale tegning er et overbevisende tegn på ’eksemplets magt.’

Alligevel kan vi bruge billedet til højre – for golf er et spil, fyldt med modsætninger og en del af det at lære - er at kunne adskille.

Til højre kan vi netop se konturerne i den gode puttebevægelse, for her skal hovedet så absolut holdes nede. Ikke så sjældent skal der kun anvendes et minimum af kraft for at få en bold til at flytte sig en kvart, en halv eller en meter eller to fra green til hul, og det kræver ikke et frit sving med vægtoverførsel, men i høj grad et mildest talt begrænset sving. Her er begrænsningen dog stadig i overensstemmelse med fysikkens grundregel for kraft: Vi skal slå puttet med den nødvendige acceleration, der kan overvinde boldens masse i mødet med køllehovedets masse. Der må aldrig tøves eller ”tjattes.” Der skal en nøje afpasset kraft til selv det korteste putt. Doserer man den rette kraft vil enhver tøven forsvinde, og chancen for et centertræf mangdedobles i denne tillidserklæring mellem det sete og det følte.

”Kraft” er den fysiske beskrivelse af den påvirkning, som får en golfbold til at accelerere. Den faktiske acceleration bestemmes af summen af alle kræfter (puttehovedets masse (størst i center) og hastighed).

Hold hovedet stille, når der puttes. Det gælder alle putts, og du kan meget, meget hurtigt overbevise dig selv om rigtigheden af dette råd, som eksempelvis kan siges på terrassen efter en runde, når der tales om spillet.

En god basisøvelse er at putte med kun én hånd. For de fleste kommer venstrehånden blot til at agere som god støtte for højrehånden, der med forunderlig akkuratesse kan overføre et synsindtryk til kraften på bolden, som bør afstemmes af svinghastigheden.

Prøv selv, og når du har fundet rytmen i det måske uvante sving med kun én hånd, så prøv at holde hovedet stille – og prøv det modsatte: at kigge efter bolden.

Der er himmelvid forskel.

Du kan se det stille hoved på alle gode spillere, når der puttes. Det er det gode eksempel, som kan efterprøves i slaget med kun én hånd.

I øvrigt er putteslaget med kun én hånd en fast rutine for de allerbedste. Her Tiger Woods: 

 

Det er et godt eksempel, og da jeg så dette billede første gang havde jeg hverken rast eller ro før jeg selv stod på puttegreen. Det her er cremen i putting efter min mening – og måske en af de vigtigste hemmeligheder i god putting, der kan gøre selv den mest elendige runde rimelig god.

Eksemplet hviler ikke på Tiger Woods som person eller rollemodel, men på den erfaring, vi selv har som golfspillere, når vi putter. Der er noget helt indlysende rigtigt i at træne med kun én hånd. Herfra skal den præcise kraft komme – naturligt – og lige så naturligt: venstre hånd kan give lidt støtte til at fastholde indgangsvinklen til bolden, men heller ikke mere.

Vi har brug for gode eksempler, der kan vække noget i os – ofte såkaldt latente følelser, ideer eller behov, og i en uge, hvor en ung svenske miljøaktivist overbevisende fra en talerstol i FN skældte os ældre ud for at være medvirkende til at gøre Jorden til et dårligere sted at være for kommende generationer, kom Henrik Søes artikel om Roskilde-initiativet på et særdeles godt og relevant tidspunkt.

 https://www.golf.dk/nyhed/dansk-klub-vil-arbejde-aktivt-med-fn%E2%80%99s-verdensm%C3%A5l

Selvfølgelig – fristes man til at sige – kommer alt godt og nyskabende fra enkelte ildsjæle, nemlig her Lars Carlsen og Jan Eriksen, men det bemærkes, at Roskilde Golfklub har et Natur- og Miljøudvalg, hvor nøgleordet har været bæredygtighed. Et udvalg står til ansvar for bestyrelsen.

Det tjener Natur- og Miljøudvalget til stor ære, at det har givet plads til og bakket op om Lars Carlsens og Jan Eriksens synspunkter og ideer, og at det glade budskab om golfklubbers ansvar nu kan få lov til at blive eksemplificeret og konkretiseret, brede sig og folde sig helt ud.

Der stråler et lys af kærlighed til naturen igennem artiklen, og enhver læser vil blive positivt påvirket.

For nu kan vi se eksempler, og forhåbentlig er eksemplets magt så stor og stærk og bæredygtig, at der vil opstå en naturlig konkurrence mellem golfklubberne om at være mest miljøvenlig og være mest fremme i skoene, når det gælder bæredygtig omgang med den natur, som jo er en grundlæggende forudsætning for, at vi overhovedet kan spille golf.

Der tales om vandstandsstigninger på op imod halvanden meter, hvis vi ikke tager os i agt og følger klimarådene og målsætningerne fra FN.

Det er skræmmende, hvis nogle golfbaner i Danmark i løbet af de næste hundrede år skulle ende med at blive en stor vandhazard.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for de kommende generationer.

Og slet ikke, da de fleste af os jo faktisk kun har mulighed for at spille golf, fordi der i tidligere generationer har været ildsjæle og pionerer, som har skabt den ene golfklub efter den anden. Vi kan hævde, at datidens ildsjæle og pionerer gjorde det for deres egen fornøjelses skyld, men her ser vi netop et eksempel på det bæredygtige, når det kommer kommende generationer til gode.

Uanset, hvad man måtte mene om Greta Thunberg, så tror jeg, at alle er enige med hende i, at de sidste generationers livsstil ikke har været bæredygtig, hvis der blot er den mindste risiko for, at kommende generationer må lide under følgerne af den livsstil, som vi alle noget ældre mere eller mindre aktivt og mere eller mindre uvidende har bakket op om. 

Det strider himmelråbende mod al sund fornuft, hvis nutidens bestemmende generationer gør det vanskeligere for de kommende at få et godt liv.

De gamle pionerer, der har anlagt mere end 150 golfbaner blot i min levetid, gjorde verden til et bedre sted at være fremtidsrettet. Du og jeg spiller golf mangfoldige steder på grund af deres initiativ. Vi skylder dem meget.  

Vi kan være enige eller uenige med den unge Greta i hendes anklager mod det politiske system, der ikke for længst har kunnet bremse en uheldig udvikling, men vi kan alle være enige om, at blot den mindste, ja, selv den allermest minimale risiko for, at dagens børn og unge ikke får det mindst lige så godt, som vores generationer har haft det i de sidste 50 år, er helt og aldeles uacceptabelt. Vi må gøre noget alle sammen på den ene eller den anden måde.

Og nu kan vi faktisk gøre noget.

Det er utroligt opløftende at læse artiklen om Roskilde Golfklub, og vi må håbe, at medlemmer i alle golfklubber gør deres indflydelse gældende, så vi i alle golfklubber kan bidrage ved at følge ”lex Roskilde.”

I ældre tider ville vi have hædret alle disse ildsjæle, der tog initiativ til anlæg af golfbaner og golfklubber, med en statue. En stille respekt for deres virke og det, de skabte for senere generationer.

Både Lars Carlsen og Jan Eriksen kunne fortjene en statue, når deres virke utvivlsomt finder fodfæste på samtlige danske golfbaner, men jeg tror egentlig, at de meget hellere så, at der blev taget initiativ til eksempelvis målbevidst træplantning. En festdag hvert år i de danske golfklubber, når de nye træer skulle plantes. Og et bidrag til træer er nok billigere end et bidrag til en statue… 

Alle ville kunne være med – med små og store beløb. Et læbælte her – en lille lund der – og hvorfor ikke pyntebuske med eller uden blomster. Buske og træer ”lever” ligefrem af CO2. 

Golfklubberne råder over rigtigt meget natur. Vi kan helt sikkert gøre en forskel i miljøregnskabet. 

Hertil kommer noget andet, vi måske kan gøre i golfklubberne:

Ungdomsarbejdet.

Forarbejdet er gjort, hovedsalig gjort af tidligere generationers ildsjæle: Vi har mange, mange golfbaner, og enhver indbygger i Danmark har formentlig i gennemsnit mindre end ti - tyve km til nærmeste golfklub. 

Det er imponerende.

Men selv om ti - tyve km ikke lyder af meget, så kan det være for langt for unge, der endnu ikke må køre bil.

Måske kunne man forestille sig, at golfklubben to eller tre gange om ugen kørte en busrute, der kunne befordre unge uden bil til golfklubben.

Måske kunne man forestille sig, at golfklubben uddelte 25, 50 eller 100 medlemslegater (scholarships) til unge golfspillere under uddannelse.

Måske kunne man forestille sig, at restauranten havde ungdoms- og børnerabat. Halv pris til alle børn og unge under uddannelse.

Og måske kunne man forestille sig…

Man kan forestille sig meget, når man bruger andres penge, men hovedsagen er, at det, vi forestiller os i denne sammenhæng, må gøre det lettere at være ung, og at byrden i dette må bæres af os ældre.

Det er små skridt, men hvis små skridt var taget i tide, havde vi sikkert slet ikke hørt om Greta Thunberg. 

Små skridt i respekt for alle de ildsjæle, der i tidens løb har gjort det muligt for os at spille golf. Og måske kunne det ligefrem være en udgift for os ældre, som vi egentlig kunne være stolte af at påtage os.

Jeg tror, at medlemmerne i Roskilde golfklub er særdeles stolte over det nye grønne initiativ i deres klub.

Flytter det noget at hjælpe nogle enkelte unge? Flytter det noget at sortere affald og samle genbrugsflasker sammen eller plante nogle træer?

Primært tror jeg, det hjælper, fordi det er noget, vi selv kan gøre.

Vi bør også kunne vænne os til at give brugt udstyr videre – i stedet for at belaste lossepladserne. 

Det kan blive for letkøbt at kræve af andre, at de får Antarktis til at lade være med at smelte.

I Roskilde gør de noget – selv. 

Det er eksemplets magt, og ingen af os kan som naturelskende golfspillere undlade at bakke op om det enestående initiativ.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer