Golferens Blog: Nu starter sæsonen – Gå til golf! | Golf.dk
Efterårsgolf kan være fantastisk. Også selvom man skal feje faldne blade væk fra sin puttelinje.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Nu starter sæsonen – Gå til golf!

08/10 - 2019 | Søren Meinertsen

For blot 3 uger siden kunne det være svært at finde en banetid lørdag og søndag formiddag. Et mægtigt liv på golfbanen og en pragtfuld stemning på terrassen, hvor golfspillere sad behageligt i korte bukser og poloshirts, hvis de havde været så heldige at finde en parasol, der kunne holde den varme sol lidt på afstand efter 3 – 4 timer under en skyfri himmel.

Her blot 3 uger senere - i starten af oktober - er der ingen, der sidder på terrassen. Et par enkelte står på driving range, og der er masser af banetider at vælge imellem. Det er hundekoldt, og der skal skrabes is af forruden.

Nu falmer skoven trindt om land – og golfbanen falmer i de fleste golfspilleres bevidsthed med den.

Sæsonen 2019 synger på sidste vers, og der er et alt for langt efterår og en lige så lang vinter imellem os og det forår, der kan indvarsle sæsonen 2020.

I det årstidslys er det let at se, hvornår golfsæsonen starter og slutter.

Der er nogen – faktisk imponerende mange, når det kommer til stykket – der lader hånt om vejret og tager det som en udfordring: Golfstøvlerne, de lange underbukser og en solid windbreaker er responsen på vejr-udfordringen, og raske golfspillere kører hjem fra golfbanen med friske røde kinder – og med et sving, der holdes ved lige.

Hos disse ”vikinger” er golfsæsonen alene et spørgsmål om påklædning.

For andre melder spørgsmålet sig om, hvornår en golfsæson egentlig starter. Spørgsmålet er relevant, hvis vi i løbet af sæsonen (den rigtige!) spørger os selv, hvordan vort spil egentlig fungerer, når vejret er pragtfuldt og på det nærmeste tigger om at blive brugt til en golfrunde.

Ser vi på en golfspillers spil hen over en sæson fra omkring 1. april til 1. oktober, ser vi ofte logisk en naturlig fremgang efterhånden som dagene går og runderne bliver flere i dette sæsonforløb.

Vi behøver ikke gå tilbage til Adam og Eva for at finde en årsag til, at der er en sammenhæng mellem godt spil (relativt) og et forløb af flere runder.

Omvendt er det lige så tydeligt, at vi kan finde en årsag til, at runderne i starten af sæsonen ikke er lige så gode som hen mod slutningen.

Der kan derfor med god ret sættes spørgsmålstegn ved, hvornår en sæson overhovedet starter. Indlysende, at gode runder (i godt vejr) hører til omkring de tre - fire sommermåneder; knapt så indlysende kan det måske være, at starten på en god (spillemæssig) sæson kan ligge endog særdeles meget forud for kalenderens indvarsling af en sæson.

Sæsonen 2020 kan i dette lys mageligt – og måske med en vis fornuft – allerede starte nu. Lige nu!! – og næsten samtidig med, at kalenderen siger, at sæson 2019 er ved at rinde ud.

Hvad kan vi gøre for at komme godt i gang med 2020-sæsonen?

Der er – ikke særligt overraskende – 4 gode løsninger, som trænger sig på:

  1. Nyt udstyr. Vil man glæde sig selv med en god start på sæsonen 2020 – efter måske at have brugt de samme køller i årevis – kan det være en god idé at foretage indkøbet i god tid, ja, måske allerede her i efteråret. Der er masser af gode efterårstilbud, og når vejret ikke er særligt tillokkende, kan man bruge lidt ekstra tid i proshoppen eller i en forretning i forsøget på at finde et optimalt sæt, der kan kickstarte den ny sæson. Mange proshopper og golfforretninger tilbyder opmåling af personligt tilpasset udstyr. En lækkerbisken for enhver at kunne se frem til en ny sæson med personligt tilpasset udstyr.

  2. Man kan også trodse vejret og investere i passende vinterudstyr, så der kan spilles et par runder om ugen. Golfspillet er måske ikke så underholdende, når der mange steder kun er vintergreens, og banerne generelt er våde og tunge – og isnende kolde. Men helbredet har dog utvivlsomt godt af den friske luft og den gode motion. Og spillet holdes ved lige.

  3. Grundlæggende opbygning af golfsvinget med daglige øvelser.

  4. Gå til golf.

Punkt 3 og 4 er ikke i denne oversigt beskrevet i detaljer, men det bliver de efterfølgende, for det er her, vi kan gøre en forskel på vort spil, og det er her, vi kan skyde sæson 2020 i gang allerede i dag – og helst i går...

Et golfsving med det indlysende formål at få en slagflade til at ramme en golfbold så effektivt som overhovedet muligt, kan koges ned til to afgørende og helt grundlæggende forudsætninger:

Fart i køllehovedet og opstilling. 

Vi kan finde en masse, masse andre ting, der kan være lige så vigtige og som også kan betragtes som forudsætninger, men det korte af det lange er ganske enkelt, at en klubgolfer, som kunne få den tanke at holde pause og sætte bag’en i kælderen, hvor den kan stå ubrugt fra oktober til april, vil skulle kæmpe umanerligt hårdt og længe for at få god fart i køllehovedet efter en så lang pause.

Og opstillingen?

Vi slider på den. Kun de dygtigste golfspillere kan bevare en helt igennem effektiv og ensartet opstilling, der er grundlaget for tilbagesving, fremsving og træffet på bolden, ja, endda kan opstillingen forårsage ulykker så sent som i selve afslutningen. Naturligvis er der også mange dygtige golfspillere i klubgolfernes rækker, men der er nu engang meget, meget langt i den gradbøjning, der skiller de dygtigere fra de dygtigste, som vi kun finder blandt elitespillere og stjerner på alle niveauer.

Vi slider på opstillingen, fordi det er naturligt for os. Driver vi en bold og rammer med bunden af køllehovedet, vil vi ofte tee bolden lidt lavere næste gang. Og får vi ikke ”rigtigt fat” med driveren, vil vi flytte bolden lidt tilbage i opstillingen. Der skal ikke flyttes synderligt meget rundt på en bold, før såvel driver som spillerens sving er fundamentalt anderledes, og det tankevækkende er vel, at hvis en spiller oplever færre kiksere med en anden opstilling, så bliver den bevaret. Måske kommer drivet ikke lige så langt som før, men de værste kiksere bliver måske undgået.

Jeg fik en overvældende lektion i opstillingens betydning forleden.

For første gang i mange år deltog jeg i holdundervisning.

Jeg har meldt mig til ”Gå til golf” og betaler 299 kroner om måneden for stort set ubegrænset golfundervisning inden for rimelig køreafstand – endda ligger et af stederne kun et (længere!) drive fra min bopæl.

Det er et genialt koncept, der er baseret på det mundrette udtryk ”at gå til noget.” 

”Gå til golf.” Ja, selvfølgelig, tænker man. Det er jo en del af vores identitet og definerer os som personer, når vi ’går til et eller andet.’ 

Vi kan ikke arbejde hele tiden – og endda findes der tusinder og atter tusinder golfspillere, som har nået pensionsalderen og derfor ikke længere kan definere sig selv via et job. Det er oplagt for alle disse mennesker ”at gå til noget.” Det kan have stor betydning at kunne definere sig selv, og hvis det betyder, at vi eksempelvis skal sætte en silhuet-golfspiller bag på bilen, skal vi endelig gøre det. Ikke for andres skyld som en reklame – men for egen skyld. Glæden ved at være noget, glæden ved at kunne definere sig selv.

Og selvfølgelig: Gå til til golf!

Konceptet er udviklet under Dansk Golf Akademi og indtil videre i et område tæt ved København. Indtil videre, jo, for Danmark er iværksætternes hjemland, og der gik ikke lang tid fra den første smedje så dagens lys i en landsby, før den næste landsby også havde en smedje. Sådan vil det forhåbentlig også gå med ”Gå til golf,” for det er et blændende godt koncept.

Hver lektion kan forekomme tilfældigt udvalgt. Eksempelvis drives eller jernslag eller pitch eller chips osv. En times undervisning, som man kan melde sig til. Det kan være 7 gange om ugen - eller en gang imellem. Og vinterkulden? I oktober rykkes der indendørs, og svinget kan bevares og naturligvis udvikles under kyndig instruktion, for det er den, vi mangler, hvis vi blot står alene og træner svinget. Noget kan blive godt, men kan gå ud over noget andet, som vi ikke kan se. Det kan en træner – med et halvt øje!

Det var en kæmpemæssig pædagogisk diskussion, da den delte skole i nogen grad ophørte med at eksistere med skolereformen i 1976. Nøgleordet blev nu differentieret undervisning. Mange var skeptiske, og jeg kunne unde disse skeptikere fra fortiden at møde en Nikolaj Cetti i 2019 på driving rangen i inderkredsen på Charlottenlund Travbane, når han gennemfører en beundringsværdig demonstration i differentieret undervisning for en gruppe særdeles forskellige golfspillere.

Nikolaj Cetti giver den første indledende instruktion.

 

I virkeligheden er systemet enkelt, og man forstår, hvorfor det enkle ofte kan være genialt.

Jeg stod mellem to golfspillere, da vi varmede op, og selvfølgelig kigger man lidt for at se kvaliteten af de drives, der blev sendt af sted. Begge to drivede meget fladt og meget kort. Der var bestemt en grund til, at de havde meldt sig.

Nikolaj Cetti introducerede i et kort oplæg drivet – og værs’go: Drive, som I plejer.

Herefter gik Nikolaj Cetti en kort runde fra spiller til spiller og rettede opstillingen hos os allesammen på noget, der mindede om 8 forskellige måder. Det er altid en fornøjelse at høre en fagmand demonstrere sit fag: Med stor sikkerhed kan en golftræner se mangler og vurdere, hvor der først skal sættes ind, men da jeg netop havde observeret mine to nære holdkammeraters meget korte drives, var det en overvældende oplevelse at se, hvor ”lidt” der egentlig skulle rettes på deres opstilling, før drives begyndte at flyve højere og længere.

Fidusen ved denne form for undervisning er, at hver spiller får et ganske lille arbejdsområde, som vedkommende nu selv kan arbejde med, indtil træneren vender tilbage og vurderer resultatet af anstrengelserne og bygger mere på – eller giver en yderligere instruktion, hvis pågældende spiller endnu ikke har fået fat i den første ændring.

En time er lang tid, og de fleste af er noget møre efter blot tre kvarter – selv om der er blevet holdt pauser.

Man kan givetvis nå det samme med en times ene-undervisning, men dels vil det være væsentligt dyrere, dels kan det være en stor mundfuld for de fleste at skulle have vurderet hvert eneste slag til bolden. Med holdundervisning  får man disse vigtige 5 – 10 minutters ”pause,” hvor man kun skal beskæftige sig med den ændring eller rettelse, som træneren har givet personlig instruktion i.

Det fungerer, og jeg kan varmt anbefale enhver klubgolfer ”at gå til golf.” Måske kan man selv samle 5 - 7 golfvenner sammen og få et tilbud fra en træner om en eller to ugentlige lektioner. Det kan være en begyndelse – indtil hver landsby har sin smedje...

En træner vil altid være særdeles optaget af udgangspositionen, og det er netop opstillingen, grundlaget for det hele.

En spiller kan dog også selv gøre noget i det daglige, og det gælder primært svinghastigheden eller med et bedre udtryk: køllehovedhastigheden.

Det drejer sig om fart.

Ud fra en ufaglig vurdering vil Ball Speed være afgørende, fordi Ball Speed direkte korrelerer med distancen, men for at få Ball Speed, må vi se lidt dybere:

Ball Speed = Smash Faktor x Club Speed.

Vi skal således for overhovedet at kunne vurdere Ball Speed se på de faktorer, der frembringer den, og det er, som påpeget allerede i 1968 af Cochran og Stobbs Smash Faktor og Club Speed.

Overlad trygt Smash Faktor til de professionelle, det vil sige træner og dem, der sælger udstyr. 

Smash Faktor = (1 + COR) x cos(spin loft) / (1 + (m/ M))

Enhver clubfitter vil kunne beregne COR og sikre, at en spiller får en driver med en slagflade, der yder optimalt. Det har Tom Wishon fortalt indgående om: ”Den eneste reelle værdi af Smash Factor i en fitting er, at Smash Factor kan fortælle, om hovedet, der bliver testet eller prøvet er så tæt ved USGA begrænsningen som muligt.”

En træner kan hjælpe med det afgørende centertræf – måske med forslag til, at skaftlængden ændres for optimale træf. Ligeledes vil træneren kunne hjælpe med at slå op på bolden, således at spin loft kan medvirke til at give højest mulig Smash Faktor.

Vi kan nu isolere Club Speed, som spilleren selv kan gøre noget ved. Måske har vi glemt nogle af de gamle dyder. Der er mangfoldige tegn i sol og måne på, at nulevende generationer generelt er i langt, langt bedre fysisk form end tidligere. Færre har hårdt, livslangt fysisk nedslidende arbejde, og de fleste har i forhold til tidligere mange, mange timers fritid til restitution. Formentlig lever vi også sundere. Men har det givet mere Club Speed?

Det er umuligt at svare på, men enhver af os kan svare på noget andet, nemlig at fysiske øvelser kan gøre musklerne stærkere, og hvis vi kan få mere fart i køllehovedet ad den vej, så skal vi måske ikke blot ryste på hovedet ad tidligere generationers grundlæggende golftræning.

Den første øvelse kræver lidt tro på, at trænere og instruktører har ret i, at der kommer mere Club Speed, hvis vi kommer indefra i svinget:

20 gange – noget lignende (også uden kølle)  - morgen og aften:

Man lader, som om man kaster en bold fremad igennem mellemrummet mellem kølle og krop. Det kan kun lade sig gøre, hvis man kommer indefra.

Øvelsen kan gøres på 30 sekunder.

Næste øvelse handler om underarme og håndled. Der ligger en kolossal masse hastighed i køllehovedet, når det passerer spillerens midte, hvor hænder og grip befinder sig. Efter sigende skal der forholdsvis lidt til at styrke disse ofte meget stærke sener og muskler, men den golfgode præcise bevægelse kan opøves med den enkle øvelse, hvor køllehovedet blot drejer fra åben til lukket. En forfinelse kan være at sikre, at køllehovedet er absolut square i midten. Øvelsen kan gøres på 30 sekunder. Det er ikke meget at ofre morgen og aften.


Den sidste øvelse er den vanskeligste og tager lidt tid at lære, men så er det heller ikke værre:

Her drejer det sig mere direkte om svinghastighed i forbindelse med selve rotationen i kroppen. Pointen med øvelsen er den stigende hastighed. Der laves 20 sving – hovedsalig hofte og knæbaseret og derfor er det vigtigt at holde venstre arm strakt og højre arm i plan for at kunne fornemme, at skuldrene af sig selv følger med bevægelsen. Det første sving er langsomt, og nummer to en anelse hurtigere og så fremdeles til topfarten nås ved 20. Undervejs i starten kan nogle af svingene være identiske, men efterhånden kan farten snildt forøges med et lille ”nøk,” indtil den absolutte topfart nås ved 20.

Her kan man virkelig mærke, at der sker noget, og at farten kan blive temmelig høj i midten og lige efter. Og man bliver bedre og bedre til det, og hvis man er heldig husker kroppen bevægelsen den dag, man står med en golfkølle og skal svinge til en bold. Jo mere fart, desto længere bliver slaget.

Man får ikke blodsmag i munden af den simple øvelse, men man kan få blod på tanden i den følelse af fart, der kan opnås.

Øvelsen tager knapt et minut – måske mindre. Den kan også gøres i en elevator – eller hvor man nu måtte befinde sig - og tankerne flyver på langfart til den kommende gode sæson 2020, som man kan arbejde lidt på at gøre bedre.

I god tid. For det er vel pointen med al kropstræning. Det tager sin tid.

Måske et halvt år...

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer