Golferens Blog: Med lov skal land (og golf) bygges | Golf.dk
Craig Stadler fik i 1987 en straf efter at have bygget sin stance under et træ på Torrey Pines. Da træet otte år senere skulle fældes, fik Stadler selv lov til at føre motorsaven.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Med lov skal land (og golf) bygges

26/03 - 2019 | Søren Meinertsen

Reglerne for en simpel slagspilsturnering synes umiddelbart indlysende for enhver, men i kampens hede, kan der let opstå misforståelser, som næsten kan synes groteske og som derfor trækkes frem igen og igen.

Alle golfspillere tænker sig naturligvis om, men netop når det er i kampens hede, kan det gå galt. Nogle kan med udsigten til et nederlag forledes til direkte at snyde, som vel blot betyder, at golfreglerne overtrædes med forsæt. Det er heldigvis sjældent, da de fleste er klar over, hvor meget det rent faktisk forpligter ”at være sin egen dommer.”  De færreste vil sætte deres gode navn og rygte over styr for at spare et slag.

Anderledes, når en spiller skal være sin egen regelfortolker, for så kan det gå galt. I British Open 1999 stillede Jean Van De Velde sig op på 72. hul med en føring på 3 slag. Slagspilsreglerne til den type turneringer er enkle: Den, der anvender færrest slag på de 72 huller vinder.

Det glemte Van De Velde – og spillede 18. hul på Carnoustie, som han altid gjorde: Driver fra tee, - der endte med en triple bogey.

Med sund fornuft og kølig omtanke havde han taget et sikkert 7-jern og en måske lige så sikker bogey eller dobbelt-bogey – og vundet.

En af klassikerne i regelgennemgang er følgende situation:

I 1965 var der US Open på Bellerive i St. Louis. 6. hul – et kortere par 3 – er omkranset af vand. En spiller slog nydeligt på green med mulighed for en birdie. Desværre blev puttet for langt – og bolden begyndte at rulle ned af en bakke og endte i vandet. Det var en gul hazard.

Spilleren ærgrede sig, men fandt flaglinjen gennem punktet på hazarden til et droppunkt på den anden side af vandet og slog sit fjerde slag. Efter to putts kunne han notere en triple bogey.

Spilleren glemte reglerne. Der var en bedre løsning: At spille en anden bold fra samme sted som før. Så havde spilleren stadig været på green. Det kunne simpelt være blevet en 5’er, og dermed havde han sparet et slag. Blot ved at kende reglerne.

Vi har set Tiger Woods gøre det rigtige i en lignende situation, og vi har set Phil Mickelson direkte overtræde reglerne og stoppe en bold med putteren, men han tog sin straf og noterede den korrekte score på sit scorekort.

Det glemte Craig Stadler engang.

Reglerne siger, at man ikke må bygge sin stance op. Det betyder, at hvis man lægger sig på knæ for at slå et slag, må man ikke lægge et håndklæde ned for at beskytte bukserne – eller rettere: Det må man vel godt, men så skal man notere strafslag på scorekortet. Det glemte Craig Stadler, og så blev han i stedet diskvalificeret for ikke at have udfyldt scorekortet korrekt. Surt, da han lå godt til i toppen af turneringen.

Det betyder ikke så meget, at man ikke kan regne 18 hullers score rigtigt sammen. Det smiler man ad. Men ikke at kunne lægge slagene sammen på et enkelt hul og skrive den rigtige score betyder diskvalifikation.

Tiger Woods kender reglerne, men det vil altid være en diskussion, om en fortolkning af reglerne virkelig kunne føre til den bizarre situation, at han fik hjælp af stærke tilskuere til at flytte en kampesten, således at han kunne få sat et godt sving på bolden.

Reglerne siger, at man ikke må få udefrakommende råd, men det er svært at se forskel i situationen, da Tiger aldrig ville have kunnet flytte kampestenen alene.

Selv om en tilskuer havde rakt Tiger Woods en magisk kølle eller være kommet med et råd om at slå et baglæns flop, så ville det aldrig have haft samme indflydelse på scoren som den langt bedre hjælp: Hjælp udefra til at flytte den store sten.

Men magisk kølle ville være en direkte overtrædelse af en anden golfregel:

Regel 4.1a fortæller, at en spiller kun må anvende en godkendt kølle.

Herfra kan man så søge baglæns i golfreglerne og finde ud af, at der findes en ”Conforming Club og Ball List,” der udkommer hver den første onsdag i måneden.

Et driverhoved skal for at kunne blive godkendt overholde visse specifikationer for at kunne blive godkendt og komme på ”Conforming List,” der gør det muligt for en spiller at anvende driverhovedet.

Der er tre specifikationer, som ifølge reglerne skal overholdes for et driverhoved. Det er skrappe lovlighedsprincipper: Eksempelvis slagfladens ”trampolineffekt.” I en måling på ”Pendulum Apparatus,” må den karakteristiske tid (CT) ikke overstige 257 mikrosekunder. Et driverhoved, der måles til 258 mikrosekunder er således ulovligt.

Forskellen på et lovligt driverhoved og et ulovligt er en milliontedel af et sekund.

Det er ikke så tankevækkende endda, for sådan fungerer principper jo altid i praksis, men det fortæller, hvorfor USGA og R&A ofte er meget strikse i regelafgørelser. Principper er til for at blive overholdt, og er det 257 mikrosekunder er det ikke 258…

Det måtte Cleveland også sande, da blot en enkelt testet driver på den forkerte side af CT 257 medførte, at en hel serie drivere måtte destrueres, uanset om alle de øvrige var lovlige. Det er princippet: Enten kan en serie komme på ”Conforming List” som godkendt eller også er serien ikke-godkendt og må ikke anvendes.

”Pendulum Apparatus” er en fiks lille sag, der kan være i et bagagerum og medbringes til turneringer i modsætning til den såkaldte luftkanon-test, der kunne måle COR (restitutionskoefficienten). COR 0,83 korrelerer med CT 257 mikrosekunder.

En beregning af en drivers ydelse baseres på en beregning af COR, men enhver kan trygt købe en driver i en forretning eller på Nettet – uanset beregning af ydelse eller lovlighed. Det eneste krav til en spiller er, man skal undersøge, om en driver er godkendt og derfor står på ”Conforming List.”

Ingen forretninger kunne vel drømme om at sælge ikke-godkendt udstyr.

Dommere og regelkontrollanter tager deres job meget alvorligt. Det er der flere spillere, der også efter de nye regler må sande: En Rickie Fowler, der fik strafslag for at droppe fra skulderhøjde. Tja. Det er i hvert fald principfast – og følger tankegangen fra godkendelse af udstyr.

Der er også andre regler for et køllehoved, og her er det lige som CT 257 (COR 0,83) et spørgsmål om fysik, der anvendes som begrænsninger i reglerne for udstyr og dermed for optagelsen på ”Conforming List.”

Størrelsen på køllehovedet har kolossal betydning for det twist, der opstår, når en bold rammer uden for center. Jo større hoved, desto mindre twist. Golfreglerne siger, at et køllehoved ikke må være større end 460 kubikcentimeter (med tolerance 470 ccm).

Tidligere tiders persimmon- og ståldriver-hoveder var på omkring 200 ccm, og i 1990 beregnede Cochran & Stobbs, at et off-center hit på blot en tomme (cirka en halv boldbredde) væk fra center betød, at Ball Speed blev reduceret med 14 procent. I stedet for et drive på 200 meter, hvis sweetspot var blevet ramt, var det nu kun et drive på 172 meter.

I dag antages det, at der med nyere drivere kun mistes omkring 3 - 5 procent Ball Speed ved et træf omkring en halv tomme uden for center, men der er plads til mange halve tommer mod hæl og tå fra det matematiske center, som ikke altid svarer til det geometriske center. Det matematiske center bestemmes af CoG og kan være en smule mod tåen og næsten altid lidt over det geometriske centrum.

Det er noget, de fleste af os kender til, når vi netop træner Smash Factor: Et højt Smash Factor tal er tegn på et bedre centertræf end et lavere tal, og det er i center, at der er mest Ball Speed, som er det oplagte mål i den konkrete energioverførsel.

Ball Speed korrelerer med distance, og selv om Club Speed i modsætning hertil er en direkte faktor – den med højest Club Speed slår boldene længst – kan der hentes meget Ball Speed og dermed længde med et godt centertræf.

Igennem 90’erne blev der regnet intenst på de fysiske love, og det førte til de store driverhoveder (Big Bertha!) og til en nærmere vurdering af MOI (køllehovedets evne til at modstå ”twistet” og modvirke køllehovedets rotation, når den lavere køllehovedmasse mod hæl og tå møder boldens uforandrede masse.)

Der er også en grænse for, hvor meget tilgivelse ”High MOI” må give en spiller, der ikke rammer sweetspot: Lovlighedsprincippet for godkendelse siger, at MOI højst må være 5900 gram pr. kvadratcentimeter (med tolerance: 6.000).

Igen i år har vi hørt om ”High MOI” på nye drivere. Større tilgivelse for alle os, der ikke rammer så præcist på slagfladen, men noget tyder på, at for meget tilgivelse også tager noget af ydelsen. Det har vi set før med de såkaldte ”firkantede drivere” omkring 2010.

Det er ikke sikkert, at longdrivere, der konkurrerer – eller blot elitespillere og stjerner, der gerne vil så langt som muligt, går efter de mest tilgivende drivere. Netop disse spillere er utvivlsomt de bedste til at ramme center kontinuerligt præcist. Men vi andre vil nok tage imod al den hjælp fra udstyrsregler, vi kan få. Derfor spiller de fleste klubgolfere også med perimetervægtede jern med stor tilgivelse fremfor bladejern, som kræver virkelig præcision på slagfladen

Med off-center hits skal vi også kende reglerne for de fysiske love:

Almindelig logik vil måske sige, at en bolds møde med et køllehoveds aftagende masse mod hæl og tå, vil bevirke en rotation omkring skaftet, men rotationen er efter de fysiske love omkring køllehovedets tyngdepunkt (Center of Gravity (CoG)). Det betyder, at et off-center hit mod tåen åbner køllehovedet, og et off-center mod hælen lukker det. Det er ikke umiddelbart logisk, men vores logik afhænger af noget, vi næppe kan se: Impact varer kun 0,0005 sekunder. Men så har vi de fysiske love, der som altid kan give os det rette billede af virkeligheden omkring os.

Der er en fysisk lovmæssighed, der kaldes geareffekt, der sammen med driverhovedets krumning horisontalt (bulge) kan få et åbent køllehoved efter et off-center hit til at give en draw mod tåen og en fade mod hælen. Og bringe et ellers skævt drive ind på fairway. Lidt kort måske, fordi der både er spin, der får bolden til at kurve, og en mindre masse i køllehovedet ud mod tåen.

Men et kortere drive er dog altid bedre end i skoven… eller værre.

En sådan boldflugt med geareffekt – draw/hook med et åbent køllehoved og fade/slce med et lukket køllehoved - er imod principperne i de almindelige boldlove, og det bør en spiller, der træner drives være opmærksom på ved omhyggeligt at give bolden et mærke, der kan give aftryk på slagfladen eller anvende passende spray (fodspray) på slagfladen, hvor impact kan bestemmes.

Umiddelbart vil vi tro, at en slicet bold skyldes, at svinget er kommet over toppen eller udefra med en åben slagflade, men boldkurven kan også fremkomme efter et helt perfekt sving med en korrekt slagflade, der dog ved en smule upræcision i impact giver et hæltræf.  

På grund af slagfladens rotation omkring CoG i sammenhæng med den horisontale geareffekt ses bolden nu som et slice, og det ellers så perfekte sving vil give en forvirrende boldflugt, hvis ikke præcisionen på slagfladen vurderes.

Herefter kan spilleren træne præcision på slagfladen med sit perfekte sving, der selvfølgelig ikke må ændres – på grund af et hæltræf, som må ændres på andre måder – primært med præcision – og her kan en kortere driver være en stor hjælp.

Man kan starte med at grippe lidt ned, hvis præcisionen på slagfladen er helt gal.       

Man kan få meget hjælp ved at kende reglerne, om de så er baseret på sund fornuft, spillets grundlæggende idé eller på de fysiske love.

Og skulle man få lyst til at bryde reglerne, er det værd at huske på et tankevækkende citat af Dalai Lama:

”Kend reglerne, så du ved, hvordan du bryder dem ordentligt.”

Det bryder jeg mig ikke om at tænke på, så jeg følger med i Henrik Knudsens fine gennemgang af de mange regelsituationer her på golf.dk, så jeg ikke kommer til at bryde reglerne ved ukendskab eller skødesløshed.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer