Golferens Blog: McIlroys forbløffende hæl-træf | Golf.dk
Indoor Golf med Trackman kunne være en mulighed henover vinteren.

Foto: Privat

Golferens Blog: McIlroys forbløffende hæl-træf

05/11 - 2019 | Søren Meinertsen

Golf er et pragtfuldt spil på mange måder, og de fleste af os kan ligefrem blive høje, når vi lykkes med et godt slag. Omvendt kan vi let glemme alt det fascinerende og skønne ved spillet, når vi simpelthen ikke kan finde ud af, hvor en bestemt kikser - eller kikser-type ”kom fra.”

Vinteren kan være en oplagt mulighed for mange til selv at stifte bekendtskab med Trackman i de mange Indoor-centre, der efterhånden findes – måske kombineret med undervisning hos en pro, der kan pege nogle særlige svagheder ud, som man efterfølgende kan træne. Se eksempelvis www.danskgolfakademi.dk som mange kender fra de instruktive videoer på golf.dk, og som tilbyder det fremragende koncept ”Gå-til-golf.”

Vinteren kan også bruges til at få styrket egen fysik med svømning, gåture, morgengymnastik etc – og i lænestolen til at få opklaret mange af de mildest talt mystiske forhold omkring golfens fysik og boldens møde med en af os svunget golfkølle.

Især kan anbefales ”Newton on the Tee: A Good Walk Through the Science of Golf.” Trods den tunge emnekreds er det en særdeles underholdende og let læst bog, som kan købes på www.amazon.com for omkring 100 kr. En god adventsgave til dig selv og efter blot et par siders læsning går det op for de fleste, hvorfor en Trackman kan vise os, hvad vi gør godt - og mindre godt.

Det er også lettere at forstå, hvorfor vi skal ramme i center med en driver, og hvorfor det er afgørende for længden, at vi slår op på et drive. 

Trackman giver indirekte en forklaring på, hvorfor spillet er – og altid har været svært, men også hvorfor spillet egentlig bliver gevaldigt meget sjovere, hvis man som spiller ofrer lidt tid hos en træner. Trackman har nu også et ”putte-program,” og det kan være tankevækkende, at blot en lille fejlagtig bevægelse på kun en enkelt cm kan få selv de korteste putts til at gå uden om et hul.

Det er tydeligt at se, at den sorte linje - den såkaldte ”Club Path” - bliver holdt, mens det kniber gevaldigt med de lodrette linjer, der viser ”Face Angle.” Samlet bliver således ”Face to Path” helt forkert. (Se nedenfor). Er det mine tyve års missede putts, der gemmer sig her? Jeg tror det.

Som oftest er det dog drivet, der har den største interesse. 

På et seminar arrangeret af Trackman blev der som indledning til en forelæsning om beregning af impact-spot på en driver vist de forrygende flotte tal på et af Rory Mcilroys fantastisk lange, præcise drives, som han netop i denne weekend demonstrerede betydningen af med en ny sejr. Imponerende flot.

McIlroy havde også vundet weekendens turnering inden seminaret og så absolut (igen) slået de længste drives.

Deltagerne i seminaret fik lov til at studere Trackman-tallene i detaljer. 

Smash Faktor vil være det første, de fleste af os ser på, da det angiver den effektive energioverførsel fra den ene ”frie” masse til den anden, nemlig fra køllehoved til bold. 

Smash faktor = Ball Speed184,1 mph/Club Speed 123,8 mph = 1,487. 

Club Speed opnås med svinghastighed, men hverken skaft eller svinghastighed har indvirkning på Smash Faktor. En spiller med køllehovedhastighed på 50 mph kan nå en Smash Faktor på knapt 1,50 akkurat lige så let som en spiller med køllehovedhastighed på 150 mph. (Tom Wishon). Det forudsættes dog, at de begge rammer absolut i center på slagfladen.

 Angrebsvinklen (”Attack Angle”) er en del af Smash Faktor beregningen (spin loft = dynamisk loft – angrebsvinkel). Især for os klubgolfere, der ikke slår så langt, er der mange, mange meter at hente med en positiv angrebsvinkel i drivet.

”Attack Angle” viser, at McIlroy har slået 3,1 grader op i bolden. (Et negativt tal angiver, at der slås ned på bolden).

 ”Club Path” er retningen på køllehovedet. Her er det +0,2, som viser, at McIlroy’s retning er ”indefra-ud.” (Et negativt tal er ”udefra-ind”). 

”Face to Path” er -1,4, som er forskellen mellem ”Face Angle” og ”Club Path”. En af Trackman’s illustrative tegninger viser dette vigtige forhold, der som nævnt også kan være årsag til missede, korte putts.

Den blå pil angiver ”Club Path.” Den røde pil angiver ”Face Angle.”

Forskellen imellem de to retninger i grader er ”Face to Path.” Det negative gradtal angiver, at ”Face Angle” er lukket i forhold til ”Club Path.” (Et positivt tal angiver en åben slagflade).

”Launch Angle” angiver den vinkel i forhold til underlaget, som bolden stiger med umiddelbart efter impact.

”Spin Axis” fortæller om boldens ”kurve” eller ”flugt” gennem luften. Et negativt tal fortæller om en venstre-kurve (draw – hook-spin), mens et positivt tal fortæller om en kurve mod højre (fade). McIlroys tal er +3,0, som angiver, at ønsket formentlig er en såkaldt ”power-fade.”

Spinraten er 2523 rpm, som angiver det antal gange en bold drejer baglæns i minuttet. ”Back Spin” giver flyvefærdighed, men for meget ”Back Spin” kan koste længde. Blandt fagfolk tales der ofte om det ideelle Back Spin på en driver, og det antages, at det optimale ved omkring 13 graders Launch Angle er på 2500 RPM, men det gælder ved Club Speed på ca. 100 miles/h. McIlroy har væsentlig højere Club Speed, men alligevel nås de 2500 RPM. Imponerende.

”Carry” angiver hvor mange meter bolden er i luften. 300 meter!!! (Rory McIlroy ville ikke kunne træne med sin driver på min hjemmebanes driving range!) 

Back Spin gør sammen med dimples på bolden, at bolden holder sig i luften i længere tid. Uden dimples ville McIlroy kun have drivet bolden omkring 200 yards. 

Det er væsentligt for flyvefærdigheden, at bolden er ren – og ikke ”for brugt.” Det kan være dyrt at spille med nye, gode bolde – men omvendt kan det være dyrt pointmæssigt at spille med ”fundne bolde.” 

Total længden er med det efterfølgende rul den samlede distance. Forbløffende nok er Ball Speed hastigheden umiddelbart, når bold og slagflade separeres på 184,1 miles/hour (ca. 300 km/t!)

Farten reduceres dog igennem forløbet imod hvilestedet.

En bolds hastighed ved nedslaget på græsset er kun omkring 80 km/t, men det er også farligt nok. Der bør aldrig drives på blinde huller, før der er ”fri bane” – og naturligvis heller ikke, når spillere eller andre er i risiko for selv det mest kiksede og uforudsigelige drive. Det er lige præcis det uforudsigelige, der altid kan være årsag til ulykker.

Selv den mest kortslående spiller kan få en bold op på 150 km/t.

Det giver anledning til en vurdering af McIlroys drives:   

Selv på mega-lange par 4-huller (efter min målestok!) på omkring 400 meter ville McIlroy kunne nøjes med en ”halv” lob wedge til et indspil til green. 

Til sammenligning ville jeg skulle anvende en fuld driver (vellykket) og en absolut fuld 3-wood (særdeles vellykket!!) for blot at ramme green – eller i det mindste være i nærheden.

Jo, Rory McIlroy er yngre og spiller bedre golf end mig, men alligevel fortæller sammenligningen, hvor langt et drive på omkring 325 meter i virkeligheden er. Selv på lange par 5-huller kan McIlroy nøjes med et jern i andetslaget!

Det er fantastisk, at nogen kan flytte en golfbold så langt.

Det syntes deltagerne i seminariet også, og da de blev spurgt, om de havde nogen mening om, hvordan det var muligt at opnå denne distance, var der en, der svarede med en af de gammelkendte myter, men påfaldende var det, at de fleste af de øvrige fagfolk nikkede.

Bolden var blevet ramt lidt ud mod tåen, mente den svarende.

Myten er til dels opstået efter en tegning: (fra Trackman’s ”Newsletter 3” fra 2008).

Her ses et typisk driverhoved med angivelse af Club Speed forskellige steder på slagfladen. Der er ca. ¾ tomme (ca. 2 cm = ”en halv bold”) fra den målte køllehovedhastighed i center (1) til punktet (2), hvor hastigheden er 102,7 miles/hour.

Køllehovedhastigheden er med andre ord højere mod tåen – og mindre mod hælen. Hvis tallene var ført helt igennem fra det yderste af tåen til det yderste af hælen, ville der være en forskel på 12 – 14 procent i køllehovedhastigheden.

Det er logisk. Hastigheden afspejler længden på driveren. Den er længst mod tåen og kortest mod hælen.

Hvis driveren var en propel på en vindmølle ville vi lige så logisk kunne fastslå, at hastigheden ude i spidsen af propellen ville være højere end ind mod center. Det er det samme forhold, der bevirker, at en løber på et atletikstadion, der løber yderst, må løbe væsentligt hurtigere end løberen i inderkredsen, hvis de skal komme lige hurtigt rundt.

Men et driverhoved er ikke et atletikstadion eller en vindmølle, hvor løberen eller propellen kun møder luftmodstand. Tallene på tegningen angiver stiliseret en driver, der svinges i luften, og det har ikke noget med golf at gøre, for her er der en bold i spil, og bolden har en masse (m) på 45,93 gram.

Driverhovedets masse (M) er på ca. 200 gram. Og det fulde udbytte af denne masse er akkurat i center. Mod hæl og tå aftager driverhovedets vægt betydeligt, og da boldens vægt konstant er 45,93 gram (for hvis vi rammer bolden ”yderligt” vil der straks opstå et voldsomt spin, som koster Ball Speed), men det samme sker også, hvis vi rammer ”yderligt” (uden for center) på slagfladen.

Det fremgår naturligvis af Trackman’s Newsletter - hvis man læser hele teksten – at den mulige ekstra Ball Speed, der kan nås som følge af højere Club Speed mod tåen, kun opstår, hvis der ikke er nogen rotation på køllehovedet som følge af et træf uden for center.

Det er denne rotation (omkring center), der sammen med ”bulge” (afrundingen af driverens slagflade) muliggør den såkaldte gear effekt. Bolde ramt mod tåen opfører sig som en draw, mens hæl-træf bliver til en fade. Det er særdeles praktisk!

Rotationen i køllehovedet (”Twist”) er på en tegning logisk:

Hvis boldens center bliver ramt af køllehovedets center er der ingen rotation, for nu er det køllehovedts fulde masse (ca. 200 gram), der møder boldens 45,93 gram.

Masser påvirker hinanden i en kollision - med hver sin masse. 

Således påvirker køllehovedet bolden med 200 gram, mens bolden påvirker køllehovedet med 45,93 gram.

Og det er det, vi ser i Smash Factor-beregningen, kendt af clubmakere som ”masseforholdet” m/M, og som ligger til grund for beregninger om ”tilgivelse.”

Smash Factor = (1 + COR) x cos (spin loft) / (1 + m/M) = Ball Speed/ Club Speed

Når køllehovedet har en reduceret vægt mod hæl og tå (fra 200 gram i center til ca. 0 gram ved driverens lakering på hæl og tå), vil køllehovedet twiste baglæns. Club Speed går ned og således også logisk Ball Speed, da der anvendes energi til spinnet på bolden.

Stor var forbavselsen hos deltagerne på seminaret, da de fik at vide, at Rory McIlroys monsterdrive på 325 meter var ramt mod hælen!

Med ekspertens hjælp kan vi alle se det på tallene og kan hente forståelsen i fysikken og den tilhørende algoritme, som Trackman baseres på:

Hvis ”Face to Path” er 0 grader, og ”Spin Axis” er 0 grader, er slaget absolut lige med et centertræf.

En dimple ramt uden for center svarer til et ”Spin Axis-tal” på + 6 (mod hæl) og -6 (mod tå).

Det betyder, når vi eksempelvis ser på McIlroy’s drive, at da hans ”Face to Path” er -1,4, skulle et centertræf give en ”Spin Axis” på omkring -8, men det er +3, og det fortæller os, at bolden er ramt en anelse mod hælen.

Det er fascinerende, at tallene er i fuld overensstemmelse med Theodore P. Jorgensen’s bog ”The Physic of Golf,” som også folkene bag Trackman ved flere lejligheder har givet fuld kredit. 

Trackman har fuldstændig styr på alt, hvad der sker på slagfladen, selv om der naturligvis kan være fejl og tolerancer, især indendørs i for små lokaler med risiko for reflekser, der forstyrrer radaren.

Se den udførlige forklaring og beregning af McIlroy’s drive på www.blog.trackmangolf.com/hows-my-strike/

Det er til at forstå, at fagfolk som trænere med en Trackman kan give en spiller en kolossal præcis instruktion med tilhørende træningsprogram.

Dybest set handler meget i golf om energi. Og som Tom Wishon siger det så rammende: ”Hvis boldens center bliver ramt af køllehovedets center, er der ikke tab af energi i slaget.” Vi kan næsten forestille os, at McIlroy ofte driver længere… 

For der tabes Ball Speed uden for center, som Tom Wishon påpeger i ”12 Myths.” Blot en halv tomme udenfor center kan der let tabes 10 – 20 meter. 

Jeg må øve mig på centertræf i løbet af vinteren, for her ligger givetvis mange tabte meter. Kun 3 ud af 10 drives var gode. Det drive, der blev ramt oven for center var det bedste. Her reducerer den vertikale gear effekt spin raten. Simpel fysik jf. Tutelman, men sjovt at konstatere det i praksis.

Læser vi selv om golfens fysik – eventuelt blot på Trackman’s hjemmeside eller måske endnu bedre på www.Tutelman.com – kan vi få gode ideer til vort spil – og bedre forstå, hvorfor en træner vil have os til at gøre noget bestemt.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer