Golferens Blog: Kend din driver og få mere længde med processtyring | Golf.dk
Det mentale fylder enormt meget i et golfslags succes. Men en lækker driver er heller ikke af vejen.

Foto: Tuala Hjarnø

Golferens Blog: Kend din driver og få mere længde med processtyring

15/05 - 2018 | Søren Meinertsen

Golf er et fantastisk glad spil. Der er så utroligt mange kvaliteter og værdier i spillet, men efter min mening er glæden den største.

Glæden er måske mere end noget andet en målestok for kvaliteten af vores liv, og selv om glæden er mental og umålelig, så er det værd at lytte, når det mentale bliver bragt på banen.

I et interview udtalte Jack Nicklaus en spændende tilgang til golf:

10 procent af et golfslags succes afhænger af held/uheld.

10 procent af et golfslags succes afhænger af evner

80 procent af et golfslags succes afhænger af det mentale.

Held og uheld kender vi alle sammen. Øv, hvor er der mange hulkanter – og øv, hvor er jeg altid uheldig med mine spilpartnere, der er meget, meget mere heldige end jeg er!! Men også på højt plan tæller heldet med. Lucas Bjerregaard var storspillende i finalen forleden og puttede godt, men boldene gik uheldigvis ikke i hul. Vi må stole på, at held og uheld fordeles ligeligt, for så kan vi se frem til, at Lucas Bjerregaard bliver den nye Thomas Bjørn på den helt store scene.

At evner kun skulle være 10 procent er overraskende, indtil man tænker i kategorier. Nogle spillere er ældre og skal sammenlignes med ældre. Andre har et middelhandicap og skal sammenlignes med lignende spillere. Andre igen er topprofessionelle og her ser vi, at der ikke er særlig stor afstand. Alle kan tilsyneladende vinde – nogle selvfølgelig mere end andre, og så har vi vel også her en slags kategori eller flere.

Jovist kan vi finde evner hos golfspillere, og vi kan finde dem i vore klubber. Nogle, der putter godt; andre, der kan slå langt osv.

Tilbage er det mentale, som Nicklaus mener, udgør 80 procent af et golfslags succes.

Som det ofte er med den slags udsagn, lægger vi ikke blot mærke til det, der rent faktisk bliver sagt, men i lige så høj grad til det, der ikke bliver sagt.

Eksempelvis træning. Hvorfor siger Nicklaus ikke noget om træning? Nicklaus forudsætter, at vi hver især træner efter vore evner og efter vor mentale indstilling. Det er interessant, fordi han samtidig kommer til at give udtryk for en måske lidt gammeldags(?) indstilling, nemlig, at man skal være begavet for at kunne se betydningen af flid.

Jeg er ikke helt sikker på, om min udlægning er rigtig i golfsammenhæng, for vi hører om spillere – også topprofessionelle – der stort set aldrig træner, mens andre betragter enhver dag som en arbejdsdag på 8 timer – eller mere.

Ikke desto mindre: Det er noget overraskende, at Nicklaus hverken nævner træning eller træneren. For den hører vi også tit: En person kan sige, at vedkommende er dårlig til engelsk, fordi der var en dårlig lærer. Eller i golfsammenhæng kan vi høre spillere, der siger, at deres nye træner har lavet alt det om, som vedkommende havde lært hos en anden træner.

Jack Nicklaus udsagn kan give anledning til mange overvejelser.

Ligeledes er det interessant, at Nicklaus slet ikke nævner udstyret. Måske behøver vi ikke knække putteren, når vi misser et putt – eller straks købe den sidste nye driver, der kan løse ”alle” vore driverproblemer…

Det er sjovt med den slags overvejelser. Eksempelvis er der ikke noget, der tyder på, at drivere i dag slår markant længere end for fem år siden. Og dog: For her kommer kategorien af spillere i spil: For klubgolfere er der rigtigt meget at hente i en ny driver årgang 2018. Sagen er nemlig, at selv om slagfladens sweetspot i sig selv næppe yder mere, så gør tilgivelsen. Udformningen af slagfladen er til kæmpefordel for en klubgolfer, der ikke så sjældent kikser, fordi konsistensen i træffet er forskelligt.

Her er der længde at hente takket være en mere og mere tilgivende driver.

Jack Nicklaus forudsætter formentlig, at vort udstyr er i orden, og at vor træningsindsats – herunder medvirken fra en træner – også er i orden – og under et: simpelthen er en del af vor mentale styrke eller svaghed.

Nu kan det give mening, fordi det mentale betyder, at vi skal handle. Vi skal kort sagt handle på de udfordringer og problemer, som vi møder på vores vej. Den vej kan være til og fra træningsbanen, fordi vi har observeret et generelt problem i vort spil, men det kan også være vejen til golfforretningen eller vejen til træneren – og naturligvis tilgangen - vejen til – til de enkelte slag på banen.

Her skiller vandene, for vi er blevet meget, meget klogere på det mentale siden Jack Nicklaus’ storhedstid.

Det, jeg især vil fremhæve, er det analytiske, som mentaltrænere og psykologer har givet os adgang til.

Næsten samstemmende fra disse dygtige mennesker hører vi noget, som vi utvivlsomt kan lære af, og som efter min mening vil kunne gøre enhver golfspiller bedre fra den ene dag til den anden: Processen er vigtigere end resultatet.

Jeg tror ikke, nogen af os overhovedet kan sige os fri for ikke at betragte boldens forløb fra slagflade til hvilested som et resultat, og at dette resultat kan være så vigtigt for os, at vi simpelthen glemmer processen, der førte til den kontakt mellem bold og slagflade, der kun varer 0,0004 sekund. Det drejer sig om 4/10 af et millisekund! Jovist kan vi være spændt på at se det ofte særdeles afgørende resultat af dette kortvarige møde, men hvis vi går ud fra, at vi ikke er særligt gode til at multitaske, så kan vi reelt ødelægge noget for os selv med den alt for store opmærksomhed, som vi giver resultatet.

Det bedste eksempel er formentlig et putt. Vi må ikke kigge efter bolden (kigge efter resultatet!), fordi det grundlæggende kan ødelægge selv det bedste slag.

I stedet for at se efter resultatet skal vi være opmærksomme på processen, fordi opmærksomheden styrer vore bevægelser. At kigge efter bolden kan få os til at dreje hovedet allerede inden impact. Og så er bevægelsen sat i gang, og puttet bliver dårligt – resultatmæssigt.

At kigge efter bolden på længere slag er ikke så afgørende – og udføres endda af mange store topspillere igennem tiderne – for i længere slag er der en afgørende vægtoverførsel – som hovedet er en del af.

Men det bortforklarer ikke essensen af det vigtige i at være opmærksom på processen og knapt så meget på resultatet, hvor spændende det end måtte være.

Nick Faldo har sagt, at menneskets største evne er evnen til at visualisere.

Hvis vi kan visualisere et golfslag og indrette vores stance og sving til et mål via et måske nærmere sigtepunkt, så bør vi kunne koncentrere os 100% om processen i golfsvinget, og det er vel den logiske pointe, at vi så er fokuseret på at komme så godt som muligt frem til de 0,0004 sekunders impact.

Det kan vi udnytte i driversvinget: Vi skal ikke ”tæve” flere spande bolde ud på driving range og kigge irriteret eller glad efter disse bolde, men i stedet koncentrere os om processen i driversvinget.

Der er en fundamental glæde ved at VÆRE i processen, så alene på den baggrund kan det være en god idé for enhver klubgolfer at betragte spillet i sin helhed som en proces. Glem resultaterne. Nyd processen. Uanset hvilket godt resultat, man måtte opnå på gode dage, så skal de enten gentages eller gøres bedre for at få den samme glæde. Men glæden i processen er konstant.

Mange fortæller os, at der er to ting, der især adskiller et godt drive fra et dårligt. Det er naturligvis så langt fra 100% rigtigt, for vi kan sandelig også se stjerner med fantastiske sving, der kan slå de mest kiksede drives i søer, mellem træer og såmænd o/b.

Men inden vi kommer så langt – at vi kan slå i en sø 300 meter væk!! – så lad os se på nogle af de muligheder, vi har i driverprocessen, som det måske er værd at ofre lidt opmærksomhed på – via processtyring.

Tilbagesvinget!

Tilbagesvinget kan vi træne med en af de mest modbydelige øvelser, der findes. I denne øvelse er den endda dobbelt modbydelig!

Som sædvanlig, når der trænes driver, skiftes der mellem en PW og en driver.

Tag det blot stille og roligt og giv dig selv gode pauser mellem modbydelighederne!

En bold sættes på en høj tee ud for venstre fod. Lav en skulderdrejning som i første del af tilbagesvinget og sæt en ny, men betydeligt lavere tee cirka ud for køllehovedet, hvor skulderdrejningen er maksimal, men hvor driverhovedet stadig ikke har passeret linjen mod målet bagud.

I tilbagesvinget skubbes tee og bold væk, inden tilbagesvinget fortsætter og drivet gennemføres.

Kan man blive bedre? Ja, prøv for eksempel at skifte opmærksomhed fra venstre til højre skulder i prøvesvinget, hvor teen bagude skal sættes ud for køllehovedet. Mange får ubevidst en større skulderdrejning blot ved at skifte fokus fra venstre til højre skulder. Det er også processtyring!

Efter driverslaget kommer slaget med en PW:

 

Hvert andet slag udføres med en PW fra græsset. Igen skal bolden skubbes væk undervejs i slaget. Med en PW er rotationen omkring navlen (hovedet holdes over bolden). Skulderdrejningen kan her blive enorm for mange, hvis fokus skiftes til højre skulder, for nu kommer venstre skulder klart mere ned.

Hvis du ikke fysisk kan dreje skulderen ”ned i bolden,” kan bolden med fordel flyttes længere frem i stancen, indtil skulderen peger tilfredsstillende.

Desuden skal teen efter bolden (ud mod målet) også rammes. Lad blot teen være lidt høj i starten, men læg mærke til, at man skal fremad, og at køllehovedet ikke blot skal ned og lynsnart op. Køllehovedet skal blive nede så længe, at teen bliver ramt.

Modbydelighederne handler om, at ingen af os bryder os om at mærke forhindringer i tilbagesvinget. Men efter et par slag vænner man sig (lidt!) til det.

Øvelsen er klassisk og formidabel for vidden af tilbagesvinget og dermed indirekte for det langt, langt lettere at komme indefra med stor vidde. Desuden hjælper øvelsen på at komme mere fladt ind igennem bolden i stedet for det ofte alt, alt for stejle, der ofte kan skyldes, at tilbagesvinget kan blive så snært og lynhurtigt indadgående, at der kun kan slås udefra (fra toppen). Spilleren bliver fanget, alene på grund af manglende vidde i tilbagesvinget. Der tabes distance, og slaget bliver ofte slicet.

For en PW betyder det, at vi får bedre kontakt med bolden, hvis vi kommer fladere fremad mod målet og holder slagfladen ned mod græsset efter bolden.

For driveren betyder det flade også, at det er nemmere for os at komme op i bolden mod slutningen af tilsvinget. Desuden hjælper fladheden på, at vi lettere kan lære modvindsslaget med driveren, hvor vi ønsker at komme mere lige ind i bolden.

Fladheden kan gøre vægtskiftet mere enkelt – tænk blot på at slå smut, hvor vi også går lidt ned i knæ for fladhedens skyld.

Et stejlt nedsving giver et alt, alt for kort drive. Ganske ofte kan vi se drives, hvor slagfladen bliver snittet ned i bolden, og resultatet bliver et højt slag i PW-længde. Måske kan man ligefrem snitte køllehovedet ned i græsset under en opteet bold og opnå samme effekt.

Det fladere driversving er en del af processen mod længere drives.

Det er en svær dobbelt-øvelse – ja, så svær, at man faktisk kan blive så optaget af processen, at man glemmer resultatet. Og det er i denne sammenhæng godt. Vi kan alligevel ikke ændre på boldens flugt ved at være optaget af resultatet.

Selvfølgelig skal vi registrere resultatet og boldens objektive reaktion på vore anstrengelser, men det er vigtigt at koncentrere sig om processen.

Stol på visualiseringen og stol på, at processen på den lidt længere bane vil give resultat. Og koncentrér dig om processen i golfsvinget på banen. Det er alligevel processen, vi skal ændre på, hvis resultatet ikke bliver som ønsket.

Næste uge: Den ultimative merlængde med driveren. Med den skønneste øvelse, du kan forestille dig!

 

User Comments:

  • Trackman

    17/05 - 2018 | Kurt Pedersen

    Jeg har netop deltaget i en driver clinic, hvor vi arbejdede med Trackman. Sikken et dejligt værktøj. Fantastisk at se, hvorledes backspinnet rasler ned, når man ændrer svinget fra at slå ned i bolden til at slå op i bolden, med mere længde til følge.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer