Golferens Blog: Impact, impact og impact | Golf.dk
Sandhedens øjeblik. Det er her, det hele tæller.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Impact, impact og impact

19/03 - 2019 | Søren Meinertsen

Sjove overdrivelser kan fremme forståelsen, og i H. C. Andersens hjemland er vi vant til at forstå overdrivelser på den rigtige måde.

Den morsomme udtalelse om impact – boldens møde med slagfladen – har  sin oprindelse i et fjernt århundrede, men selve tanken bag den overdrevne påstand siger os formentlig stadig noget.

I hvert fald siger den mig noget, for jeg har lige fra den allerførste dag med en golfkølle i hånden kun haft én eneste svingtanke: Ram bolden.

Det er ikke helt det, der menes med fokuseringen på impact, men det ligner – i hvert fald for de fleste ikke helt unge, der giver sig i kast med golf.

Impact handler om mange ting – store og bitte, bitte små ting:

Med hundrede decimalers nøjagtighed kan Smash Factor beregnes - ved et absolut centertræf. Det kan eksempelvis være den danske Frederik Tuxen fra TrackMan, der har beregnet den højeste realistiske Smash Factor til at være 1,494 - og kun almindelig sund fornuft har afholdt ham fra at nævne de næste 97 decimaler – eller for den sags skyld de næste 997 decimaler.

Her fremmer overdrivelse ikke forståelsen…

Uanset hvad: Den præcision kan vi ikke få ved en måling, men vi kan dog se, om vort impact er i nærheden af center eller langt fra.

For det er det, Smash Factor fortæller os.

Små ting? Både og: Det er ikke ualmindeligt, at en klubgolfer har en Smash Factor på 1,30, som jo betyder, at dette tal kan ganges med køllehovedhastigheden, hvorefter boldhastigheden kan beregnes. Ikke så få launch monitorer giver os endda alle tre tal samtidig.

Ball Speed korrelerer med distancen, og forskel i Smash Factor på 1,30 og 1,49 kan hurtigt være noget, der minder om at være forskellen på at skulle bruge et 8-jern eller en hybrid til det næste slag, der skal bringe os videre fra et drive til green.

Et indspil med et 8-jern er for alle lettere end et indspil med en hybrid.

Og så er det ikke længere ”småting.”

Det er det heller ikke overordnet: For et præcist impact i center på en driver, som kan give en optimal Smash Factor på 1,49 er ikke forbeholdt de dygtigste eller yngste spillere. Det er klart, at Club Speed (køllehovedhastighed eller blot svinghastighed) er den vigtigste faktor for længde, men vi har vel hver især den Club Speed, som vores fysik og sving rækker til, men Smash Factor – præcision på slagfladen for bedst mulig energioverførsel – kan nås af alle, uanset Club Speed. Det er en overkommelig vej til længere drives.

Akkurat som en anden ”lille” ting ved et impact kan være: Slå op på et drive for at få en positiv angrebsvinkel. Det giver også højere Smash Factor.

Mange bække små…

Men impact handler også om ”store” ting.

Jeg kan stadig se mig selv for mit indre øje på de første mange, mange runder – ja måske endda i de første fem, ti eller femten år – stille mig op på banen og foretage et prøvesving i nærheden af bolden.

Her gjaldt det om at få placeret venstre arm på en sådan måde i opstillingen, at et prøvesving ville få køllehovedet til at se fornuftigt ud i forhold til græsset.

Venstre arm blev en slags indlysende logisk pendul, og jeg er egentlig (i mit indre) stadig overbevist om, at der er noget rigtigt i tankegangen, selv om tusinder og atter tusinder af kiksede slag igennem årene egentlig skulle gøre mig mere kritisk over for tanken.

Ingen tvivl om, at tanken dog er god, - når det gælder puttning, og når det gælder de specielle chips, hvor man ønsker at komme fladt ind til bolden for at øge spin loft og dermed få bolden til at stoppe på kommando, men i de fulde sving, ses forskellen på gode elitespillere og mere almindelige klubgolfere:

Vi har som klubgolfere en tendens til at svinge os selv frem og tilbage og lidt op og ned, og så kan ”venstre-arm-pendulet” ikke bruges til ret meget: Vi duffer (tager bolden for tykt), flækker den eller laver luftslag.

Vi har alle oplevet hele repertoiret. Endog inden for få slag…

Et golfsving kan være ufatteligt hurtigt. Selv den grønneste begynder har en hurtig svinghastighed. Men der er langt til lysets hastighed og dermed også langt til den hastighed, hvormed vi kan tænke tanker.

Tankerne, når vi lige akkurat er startet tilbagesvinget, kan være af den allerværste slags: Lidt modvind? En bunker foran green? Slår vi ikke lidt kortere i dag? Skulle vi have taget et 7-jern i stedet for et 8-jern?

Så mange tanker, kan jeg ikke tænke, men jeg er sikker på, at mange mere opvakte blandt læserne kan – og i øvrigt kan blot en af de nævnte tanker få os til at svinge lidt kraftigere – med os selv.

Og det skal vi ikke, for så siger vi farvel til pendulet i venstre arm.

Det er da også et af de allerældste råd i golf: Spilleren skal ikke svinge med sig selv, men med køllen!

Det er lettere sagt end gjort, især hvis man ønsker ”at give den lidt mere…”

Man skal kravle, før man kan gå – er et godt ordsprog – også i golf:

Hvis venstre arm virkelig skal gøre en forskel som pendul, må man sørge for, at kroppen ikke modvirker den strakte venstre arm ved at kroppen bliver trukket ud af facon på hverken den ene eller anden måde.

Det kan man undgå ved at slå bolde med samlede ben. Nu er det praktisk taget umuligt at komme til at svinge med sig selv og at svinge kroppen væk fra det afgørende center, som rotationen i svinget skal rotere om.

Slå bolde med samlede ben.

Ikke en enkelt bold eller fem eller ti – men spandevis!

Hvor mange spande? Det er let at finde ud af: Den dag, hvor venstre arm virkelig er et pendul, man kan stole på, har man slået nok bolde med samlede ben!

Det er en kæmpefremgang, når man for alvor kan gå hen til en bold med en hvilken som helst længde kølle og vide, at venstre arm vil sørge for at holde afstanden. Ikke helt, for der sker noget mere, men nok – fremfor alt nok til at undgå de værste duffere, flækkere og luftslag.

En anden stor ting i svinget, der kan føre os helt væk fra et godt impact er det med at svinge fra toppen. Det er svært at undgå intuitivt, for vi vil jo så gerne give alt, hvad vi har i os, da vi jo kan se på bolden, at den kommer flot af sted, når det lykkes.

Problemet er imidlertid, at et sving fra toppen bringer køllehovedet ud over ”linjen:” Vi slår udefra og ind. Det bevirker et hav af for tykt ramte bolde, som selv en velopdragen venstre arm kan have svært ved at håndtere, og det bevirker striber og atter striber af alt, alt for korte og slicede drives.

Der findes i tusindvis af gode råd mod slice. Jeg mener selv, at de bedste råd er dem, der fokuserer på at komme overdrevent indefra med en meget lukket stance. (Højre fod er trukket tilbage.) Nu er det næsten umuligt at komme ”udefra,” men man slår måske stadig fra toppen.

Da jeg søgte efter de tre gange impact i starten, faldt jeg over en gammel artikel, der beskrev Vardon’s møde med USA og en givtig turné med instruktioner. (Vardon kendes af de fleste for det overlappende grip).

”… og bagefter blev vi sat til at slå bolde med front mod målet.”

Det her er guld! Jeg har efterfølgende fundet andre trænere og instruktører, der bruger metoden, som jeg nu også selv har prøvet med et par spande bolde. (Når der ikke var nogen i nærheden, jeg kendte!)

Prøv det, hvis du har problemer med for tyk kontakt før bolden, eller hvis du jævnligt slicer.

Stil dig op med front mod målet og slå bolde på den måde, at de ligger ud for ydersiden af højre fod.

Ja, det er aparte, men det virker!

Nu kan man virkelig mærke, hvad det vil sige at komme indefra, og det helt geniale ved denne øvelse er, at man faktisk også får øjnene op for, at det gælder om at trække køllen nedad, for så kommer der smæk!

Og endnu mere smæk:

Det sidste smæk får man forærende, for selvfølgelig ender vi med front mod målet – der startede vi jo også! -  men man kan faktisk særdeles overbevisende mærke, at det betyder noget, at svinget fortsætter, efter at bolden er ramt.

Populært kaldes det at accelerere igennem bolden, hvad der ikke i sig selv har den store betydning, men det har betydning som svingtanke, fordi risikoen jo ligger i, at svinget stoppes for tidlig.

Hovedsagen er imidlertid, at vi med denne øvelse kan mærke, hvad det vil sige at komme indefra.

Og det giver et bedre og mere effektivt impact.

Tre fluer med et smæk. Og der er smæk i bolden!

De kunne også spille golf i gamle dage, og måske er vi i dag blevet alt, alt for optagede af de målinger, som launch monitorer kan foretage.  

Målinger må ikke føre til, at vi glemmer at føle og registrere vores krop, for den har vi med på banen. TrackMan må ikke komme med…

Fokusering på impact kan være vejen til mere føling undervejs.

Og så er der pludselig fire ting, der betyder noget i et golfsving:

Impact, impact, impact og impact!

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer