Golferens Blog: Golf med fokus | Golf.dk
Arnold Palmer kan lære os noget om fokus.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Golf med fokus

09/10 - 2018 | Søren Meinertsen

Det kan være fascinerende at betragte unge menneskers utrolige evne til at kunne se TV, svare på SMS’er og følge med på Facebook, samtidig med at musik afspilles til skrivningen af en engelsk stil.

Man kan ikke undgå at blive imponeret – og måske forholde sig en anelse kritisk – især, når det gælder den engelske stil, for her er det den ældres erfaring, der nok vil pege på, at indlæringen kan lide under manglende fokus.

Men tidsforbruget minimeres vel, når man kan multitaske?

Der findes en sjov lille test (efter Troels Wesenberg Kjær), som kan vise, om der er tidsfordel ved at kunne multitaske. Nogle (måske særligt unge?) vil klare testen i overlegen stil, andre vil klare sig direkte dårligt (mig!):

Tag et stykke papir, en blyant og et ur med sekundviser. Tegn tre streger på papiret, så der opstår 4 rum.

Kig på sekundviseren og start på et passende tidspunkt med at skrive følgende sætning i det øverste rum: ”Multitasking er svært at udføre i golf.”

Derefter skriver du tallene fra 1 – 32 (1, 2, 3, 4, … 32) i næste rum.

Se på uret. Du har nu brugt ca. 30 sekunder.

Kik igen på sekundviseren og find et passende tidspunkt at starte og skriv det samme igen i de to næste rum, men denne gang skal du multitaske og veksle mellem sætning og tal. Et bogstav i rum 3 og så et tal i rum 4 og så fremdeles.

De fleste vil bruge mindst dobbelt så lang tid på de to nederste rum, fordi vi ikke kunne holde fokus på enten tal eller bogstaver, men begyndte at multitaske og hele tiden mistede fokus i skiftet mellem bogstaver og tal.

Forbindelsen til golf kan være skræmmende: Vi kan næppe multitaske, når vi står over en bold og skal til at udføre et sving. Det gjorde vel ikke så meget, hvis vi brugte dobbelt så lang tid i svinget – bortset fra, at køllehastigheden helst ikke skulle afspejle dette! – men der er også igangsætning og tilbagesving – og måske en lille effektiv pause på toppen af tilbagesvinget – men det er udenomssnak: Pointen er, at vi ikke kan administrere flere forskellige svingtanker. Vi må effektivt nøjes med én – og kun én svingtanke – vi er kort sagt nødt til at kunne monotaske.

Da jeg lavede multitasking-testen, blev jeg rystet over, at jeg flere gange kom i tvivl om, hvilket tal, jeg skulle skrive, når jeg lige havde skrevet et bogstav ovenover i en sætning, for det er trods alt ikke svært at finde ud af, at 15 kommer efter 14.... Det kan være svært at forklare, hvad der menes med at miste fokus. Men når man laver testen, er det meget tydeligt.

Jeg kan genkende lidt af fornemmelsen af manglende fokus, når et putt er blevet totalt kikset på enten længde eller retning. Det er, som om det slet ikke var mig…

Surt show.

Også i et almindeligt golfsving. Vi er måske meget fokuseret på tilbagesvinget samtidig med, at vi koncentreret ser ned på bolden og måske har lidt forstyrrende tanker om retning, længde, vind osv., og inden vi får set os om, er hele svingsystemet rutinemæssigt sat i gang, og vi kan næppe huske, hvad der er sket undervejs – og nogle gange undrer vi os over, at vi har ramt bolden dårligt – og ærgrer os.

Arnold Palmer, der er en af golfhistoriens største stjerner, og som også i Ryder Cup sammenhæng var enestående med bl.a. en maksimum pointhøst på 5 i 1967 – og den gang kunne han sikkert have scoret 6, da der jo var 2 singler om søndagen. Arnold Palmer fortalte på et tidspunkt noget tankevækkende om fokus i et golfsving.

Til begynderen og den urutinerede lød rådet: Fuld koncentration om bolden. Glem alt om det formfuldendte golfsving med fulde skulderdrejninger og alt muligt andet: Fuldt fokus på bolden. Resten kommer hen ad vejen.

Til mere rutinerede spillere, der havde et godt boldtræf lød rådet: Koncentrér dig om højre hånd.

Umiddelbart lyder det aparte. Måske, fordi fokus meget ofte er på venstre hånd, som har handske på. Men højre hånd?

Det mystiske er, at der allerede sker noget i opstillingen.

 

På mig virkede fokuseringen på højre hånd på den måde, at jeg koncentrerede mig om at sigte på bundpunktet alene med højre hånd i forhold til køllehovedet og for at kunne gøre det – og det er jo i virkeligheden det samme, man gør, når man for eksempel sigter med en dart-pil, - indretter man opstillingen efter sigtet. Man finder hurtigt ud af, at højre hånd skal ned mod venstre knæ, og at det reelt er umuligt at foretage sigtet og holde fokus på højre hånd, hvis ikke vægten bevares på venstre side i tilbagesvinget.

Det er en spændende fokusering, som Arnold Palmer foreslår, for det er nok fælles for os klubgolfere, at vi alle sammen har netop et problem med vægtfordelingen, når vi svinger tilbage – væk fra venstre siden, og hvis det ”mis-times” får vi let et flip med hænderne inden boldtræffet, og så kan vi dårligt undgå et få et bundpunkt lige omkring bolden, og risikerer at få for tynd boldkontakt, fordi køllehovedet akkurat i bundpunktet vil være på vej op. Ved at have bundpunktet efter bolden undgår vi dette og får en mere solid kontakt – og reelt med mindre risiko, fordi der er en større ”sikkerhedsmargin.”

Jeg har selv været utilfreds med min boldkontakt med især 3-køllen fra fairway. 3-køllen er rimelig lang – kun overgået af driveren – og vi har vel alle sammen lært, at en fairway wood skulle svinges på samme måde, som man stryger en tændstik.

Jeg blev motiveret til at prøve Arnold Palmers fokusering på højre hånd, da jeg til Ryder Cup flere gange så Sergio Garcia tage en tydelig tørv efter bolden – selv fra tee – med sin fairway wood. Også Leif Nyholm bemærkede det og knyttede en god kommentar til det.

Nu er man vel altid bedst motiveret, når det gælder fejlretning, der har kostet slag eller længde på banen på kritiske tidspunkter – og ethvert slag kan meget vel være et kritisk tidspunkt! – under alle omstændigheder, ville jeg give ”højre-hånds-fokuseringen à la Palmer" minimum et par spande bolde på driving range.

Med Leif Nyholm ”i øret” og Sergio Garcia ”på nethinden” og fokus på højre hånd à la Arnold Palmer var jeg i ”gode hænder” og særdeles velmotiveret. Det er tre kæmpe golfpersonligheder, som jeg har den allerstørste beundring for.

For mig var det et imponerende godt resultat på driving range. Det kan være svært at forklare, at man blot ved at sende alle tankerne ned i højre hånd er i stand til at følge denne hånds nu i tankerne særdeles dominerende bevægelsesmønster og erkende, at opstillingen bliver markant ændret – uden at det egentlig betyder noget. Selvfølgelig kigger man et par ekstra gange på det bundpunkt efter bolden, som man også har fokus på med jern, men det føles besynderligt at gøre det med en længere kølle.

Det svære er faktisk at lade være med at tænke på bundpunktet og i stedet koncentrere sig om højre hånd, som har fået en ”ordre” på at sende køllehovedet ned i græsset lidt efter bolden.

Prøv det selv og se, om du måske kan blive lige så begejstret for en af de gamle golfstjerners råd, som jeg blev.

Der er andre fokusområder på en golfrunde, som man også kan forsøge sig med, hvis man synes, man har svært ved at ”blæse hovedet tomt” – og nøjes med at have en svingtanke:

I puttet kan det være en rigtig god idé at forestille sig, at man står med et fotografiapparat og forøger at zoome ind på en lille bitte del af hullet. På den måde bliver fokuseringen væsentligt større, og det er faktisk så anstrengende at monotaske på zoomingen, at der ikke er plads til andre tanker, og så er meget formentlig allerede nået. Og igen lidt af det samme: Opstillingen ændres lidt, og hvis ændringen er til det gode – er det et godt råd!

I bunkeren er det ofte svært at fokusere. De fleste af os har hovedet fyldt med katastrofeslag netop i bunkeren. Ingen klubgolfer har oplevet lutter gode bunkerslag. Der er altid en risiko.

Risikoen kan minimeres, hvis man nøjes med at fokusere på en enkelt ting blot for at få bolden op. I en greenbunker skal bolden ikke rammes, men alligevel skal vi bruge kraft (= masse x acceleration). Hvis man tænker på kraft på den måde og står med et køllehoved, der vejer 300 g og svinger det ned i sandet før bolden, kan man fortsætte fokuseringen ved at tænke noget af fysikken til ende: Køllehovedets kraft (=masse x acceleration) overfører energi til sandet, og sandet vil nu indeholde kraft (= masse x acceleration) til at ”bære” bolden op på green. Når sandet løber ”tør” for fremad- og opadrettet energi, falder det til jorden (green!) – og bolden falder med.

Vi kan derfor så nogenlunde regne med, at en vis mængde sand (med bold) med forskelligartet kraft kan ramme green forskellige steder. Det gode bunkerslag vil derfor være et, hvor bolden rammer et nøje udpeget sted på green og vil blive ført hen i retning af hullet. Vi kan derfor stå i bunkeren og så nogenlunde beregne, hvor en bold vil lande (sammen med sandet). Resten er vel blot erfaring, men udgangspunktet er, at der alene fokuseres på en bestemt mængde sand, der skal slås op et bestemt sted på green.

Det er heller ikke så galt at tænke på, at accelerationen med køllehovedet frem til mødet med sandet er væsentlig. At tabe fart med køllehovedet i en bunker, hvor køllehovedet stort set stopper i mødet med sand, giver omgående problemer og bolden kommer næppe op. Accelerationen i betydning stigende hastighed stopper naturligvis for køllehovedets vedkommende i mødet med sandet, men det skal ikke få os til kun at tænke på ”ned i sandet og stop” – for selv den mindste smule bevarelse af fremdrift vil give sandet mere kraft. Det gode bunkerslag er derfor et, hvor køllehovedet i kraft af bounce ikke taber al sin fart i mødet med sandet. Og har man en fornemmelsen af, at der skal bruges mere kraft (= masse x acceleration), vil det alene have indflydelse på accelerationen, da wedgens 300 g ikke ændres. Arnold Palmer har som flere andre gode teoretikere en god tommelfingerregel til beregning af kraft i svinget: Dobbelt så meget kraft i bunkeren som et chip til den samme afstand fra græs. Og så kan man korrigere lidt for ”tungt” eller ”lettere” materiale i bunkeren.

Vi kan medbringe noget af fysikken til et drive og også her få en god, fokuserende svingtanke. Sammenstødet mellem bold og slagflade er en elastisk kollision, hvor både bold og driverens slagflade kan opfattes som fjedre, der kan komprimere uden varig deformation. Kollisioner og sammenstød kender de fleste, og det er helt givet, at det mest ”effektive” sammenstød er det centrale. Det, vi kender som et frontalt sammenstød. Det er også dette sammenstød, der giver det bedste drive.

Tom Wishon, der er en af alle tiders mest vidende golfteoretikere har sagt det på følgende måde: “Hvis man rammer bolden således at center på bolden er direkte på linje med hovedets center for tyngdekraft, vil der ikke være tab af energi i slaget.”

Et sammenstød har køllehovedets masse, som en af de vigtigste faktorer, og lige præcis i center på køllen er massen (bagved) størst. (Man kan derfor få god effekt af et par gram bly bag på køllehovedet, hvis man har tilstrækkelig køllehovedhastighed).

Hvis man fokuserer på dette træf - midt på slagflade midt på bold, - kan der også hurtigt opstå en bedre opstilling, og vi kan nok ikke lade være med at sende en fokuserende tanke til Arnold Palmer, for hvis vi virkelig skal ramme noget præcist, så skal vi have fokus på højre hånd. Der er en god logik i Arnold Palmers idé.

Drive med fokus på center og med fokus på sigtet med højre hånd er ikke nogen hurtig ”aha-oplevelse.” Det kræver nok mere end et par spande bolde. Som de fleste andre klubgolferes kiksere hører mine kiksede drives også til i ”slice-kategorien.” Jeg har prøvet at drive flere spande bolde med fokus på højre hånd og på centertræf, og jeg kan i hvert fald sige, at der ikke var nogen slice’re imellem, så måske er det værd at prøve at have fokus på højre hånd, hvis du har problemer med slice.

Man læser så meget – og hører så meget, og meget af det glemmes igen. Men én af måderne at undgå at glemme er, at man involverer sig selv, og det gør man nok kun, hvis man får gode resultater på driving range, for er der noget, golfspillere er gode til, så er det at fastholde noget, der giver gode resultater.

Jeg håber, du får resultater – nok ikke i nærheden af Arnold Palmers! – men kan vi undgå nogle ærgerlige kiksere på golfbanen ved at fokusere, er de fleste af os nok også rigeligt tilfredse!

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer