Golferens Blog: Giv den nye sæson en varm skulder | Golf.dk
Rasmus Højgaard havde allerede som 15-årig godt styr på sin skulderdrejning.

Foto: Brian Rasmussen

Golferens Blog: Giv den nye sæson en varm skulder

05/02 - 2019 | Søren Meinertsen

Golf blev oprindeligt spillet af gentlemen, og blandt gentlemen var det en slags kodeks, at det var snyd at træne. Man kan stadig se reminiscenser af dette besynderlige kodeks: Man må ikke træne på en bane samme dag som en turnering, og på mangfoldige engelske baner er der ikke driving ranges og træningsområder.

Golf er et vanskeligt, teknisk spil, der indbefatter forskellige mekanismer, der kan med- og modvirke hinanden, så naturligvis har selv den dygtigste gentleman måttet igennem en eller anden form for grundlæggende instruktion til en start: Hvordan rammer man overhovedet en bold med en kølle?

I en ældre engelsk krimi kunne man læse om en gentleman, der skulle spille en golfmatch. Til tyendets moro og til den besøgendes forbavselse kunne en lidt ældre, tykmavet officer ses i sin have, udførende nogle gymnastiske øvelser.

Jeg er overbevist om, at en af de øvelser bestod i golfsvingets helt grundlæggende bevægelse: At få drejet overkroppen rundt, således at venstre skulder peger ned mod midten af stancen. Skuldrene drejer 90 grader og tvinger hofterne til at dreje 45 grader, som regnes for at være den ideelle opspænding. 

Det er en ”varm” skulder, der sørger for, at spillerens ryg kommer til at pege helt mod målet i tilbagesvinget og dette forløb fremmer af sig selv vidden i tilbagesvinget, og det er den samme ”varme” skulder, der sørger for, at armene og dermed hænderne, der har kontakt med køllen, nu kommer til at sidde i en position et eller andet individuelt sted på toppen. 

Det er særdeles individuelt, hvor dette sted er, men det må for den enkelte aldrig blive en variabel, for så går det galt, fordi det afgørende tilsving mod bolden dermed starter uensartet og ikke indeholder det gentagende element.

Det er skulderdrejningen – og kun skulderdrejningen, der kan sørge for, at spilleren når det samme punkt ”på toppen” hver gang, og det er værd at se på, hvad det egentlig er, der sker, hvis vi giver tilbagesvinget en ”kold” skulder, der ikke kommer til at pege ned i midten af vores stance.

Ofte kan det have betydning at se på de negative sider – måske for at kunne blive mere overbevist om det hensigtsmæssige i en ændring.

Det første, vi helt logisk kan se, er, at ved eksempelvis kun en halv skulderdrejning kan spilleren næsten ikke undgå at starte nedsvinget med saft og kraft ved at svinge køllehovedet ud over den såkaldte target-line, som løber imellem mål og bold og videre bagud. Der er simpelthen ikke skabt plads til en anden form for sving end det, der kaldes at ”slå fra toppen.” Hvis vi kommer ”udefra” og ind til bolden vil slagretningen blive mod venstre, og det må der korrigeres for ved eksempelvis at åbne køllehovedets slagflade, så det vender mod højre. Problemet er, at slagfladen bestemmer op imod 80 procent af boldens endelige hvilested. Vi kan alle sammen se slaget som en ”banankurve:” Et slice.

Det er endda kun halvdelen af det dårlige slag: Den anden halvdel ligger i, at der ikke er meget slagkraft og energi i et golfslag, der kommer for tidligt ”udefra.” Årsagen er, at det udefrakommende sving indbefatter en alt for tidlig udstrækning af håndled – som en slags ”flip.”

Det kan aldrig blive et kraftfuldt, energioverførende golfsving, og bolden vil lide under det – i form af manglende præcision og dermed konsistens på retningen – og i form af manglende boldhastighed, der vil afkorte længden.

Vi kan se utroligt mange forskelligartede golfsving blandt stjernerne, når de slår deres imponerende, gode, lange golfslag. Men der er én ting, som de alle har tilfælles: den fulde skulderdrejning, der sikrer, at hænderne kommer til det samme sted sving efter sving uanset hvilken af de 13 golfkøller, de har i hænderne til et fuldt sving. Nogle spillere har et langt tilbagesving, andre har et kort tilbagesving, men de har alle en fuld skulderdrejning, der sikrer hændernes samme stilling på toppen.

Den tykmavede gentleman har utvivlsomt foretaget denne øvelse – med eller uden en kølle i hænderne. Og det skal vi som klubgolfere også gøre, og vi skal gøre det, ikke blot fordi det simpelthen er det helt afgørende for et godt og kraftfuldt golfsving med vores individuelle højest mulige køllehovedhastighed, men vi skal også gøre det for at kunne ramme boldene bedre.

Det er et paradoks: Der er ingen tvivl om, at mange klubgolfere tror, at det er mere sikkert og mindre risikobetonet, og at det derfor giver et mere sikket træf på bolden med en mindre skulderdrejning. De forbinder derfor selvforstærkende, med en vis logik en mindre skulderdrejning med et mere sikkert boldtræf.

Det er lige omvendt, og logikken holder ikke, og derfor er skulderdrejningen den aller, allervigtigste bevægelse i et golfsving. 

Hvad er en halv skulderdrejning? Lad os blot sige, det er 45 grader. Men hvem kan gentage 45 grader? Det er kun de færreste, der vil kunne ramme 45 grader. Sandsynligheden taler for, at en ”halv skulderdrejning” gradmæssigt befinder sig mellem 30 grader og 60 grader, og hændernes stilling på ”toppen” vil variere tilsvarende, og dermed vil golfsvingets helt grundlæggende idé som noget, der kan gentages igen og igen gå tabt, og det kan – paradoksalt nok - netop ses på boldtræffet. Nogle golfslag vil ramme græsset før bolden, andre vil ramme bolden for tyndt – der er kommet variabler ind i spillet på et sted, hvor der absolut ikke må være variabler.

Hvis du ikke er overbevist om skulderdrejningens betydning, kan det let efterprøves med en spand bolde, hvor der kun fokuseres på venstre skulder. Prøv med halve, trekvarte skulderdrejninger – og prøv med fuld skulderdrejning og læg mærke til, hvor nemt det nu er at komme indefra, og at køllehovedets ”pres” på bolden bliver langt, langt bedre og langt mere forudsigeligt. Men læg først og fremmest mærke til, at det er betydeligt nemmere at ramme bolden.

Det er også en kunst at kunne slå halve slag…

Men det er ikke en kunst, der skal dyrkes i forbindelse med fulde slag. Hver ting til sin tid.

Og har du ikke tid til at træne skulderdrejningen på driving range, så kan du træne den overalt, hvor du er alene eller ”ubevogtet.”

Det er en god træning – og det er måske fundamentet i et golfsving - som ikke skal have en kold skulder af spilleren selv!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer