Golferens Blog: Fra slice til draw med en spand bolde? | Golf.dk
Bobby Jones havde et eviggyldigt råd til golfspillere.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Fra slice til draw med en spand bolde?

30/07 - 2019 | Søren Meinertsen

Det er et morsomt mundheld, der fortæller, at vi ikke kan se skoven for bare træer.

Det samme kan siges om golfsvinget. 

Mange klubgolfere fokuserer på enkeltdele i svinget i stedet for blot at betragte svinget som et hele. Efter min mening ligger der i et af de ældste råd – ”SVING MED DET, DU HAR” (Sam Snead)  – en dyb, dyb indsigt i, hvad et golfsving egentlig er for den enkelte – og en lige så dyb misforståelse, når vi som klubgolfere måske før et golfsving fokuserer for meget på enkelte svingtanker i stil med ”husk at komme indefra.”

Hvis vi siger, ”at komme indefra” er et træ, ser vi kun træer og ikke skoven, som i denne sammenligning er hele golfsvinget.

Et andet grundlæggende råd til alle golfspillere handler også om skoven – hele golfsvinget – og det råd bliver også ofte negligeret af langt, langt hovedparten af de klubgolfere, der ikke får udnyttet deres potentiale fuldt ud og dermed ikke får så meget sjov ud af spillet, som de ellers ville kunne få. 

Vi ser det så ofte. Noget helt grundlæggende kan blive så selvfølgeligt, at det slet ikke bliver nævnt og til sidst kan det på det nærmeste lyde som en frase. Eksempelvis i forbindelse med putting: Et for kort putt kommer aldrig i hul. Det er jo indlysende rigtigt, men for en begynderspiller, der slår puttet fem meter for langt, kunne det måske være en god begyndelse at komme kort af hullet. En meter for kort er bedre end fem meter for langt.

Alligevel er det stadig rigtigt, at et for kort putt aldrig kommer i hul. Og det er ubetinget rigtigt, at jo højere club speed vi kan få med driveren, desto længere vil bolden komme. Men høj club speed? Det er køllehovedhastigheden i boldtræffet, akkurat i det splitsekund, hvor boldens kompression er på sit højeste.

Det er ikke køllehovedhastigheden andre steder – og slet ikke i tilbagesvinget.

Men det viser noget betydningsfuldt i vores tilgang til golf, og det er måske noget af det, der er det helt store og grundlæggende problem for os klubgolfere: Man kan ikke blot vælge frit på alle hylder, når det gælder gode og velmenende råd.

Alligevel kan der være et fundament, netop baseret på gode, universelle råd.

Engang kunne man se små forfilm om golf i biografen. En særlig berømt lille serie tog udgangspunkt i gode råd fra Bobby Jones, datidens ubestridt bedste spiller, selv om han aldrig blev professionel.

Flere gange fortalte Bobby Jones om et helt afgørende element i ethvert golfsving:

Et tilbagesving kan aldrig blive for langsomt.

Det råd fortjener store typer:

ET TILBAGESVING KAN ALDRIG BLIVE FOR LANGSOMT.

Hvor er det usigeligt let at glemme dette simple råd, når man anspændt står på et Teested og gerne vil så langt og lige ud på en fairway.

Selvfølgelig går vi alle op i spillet og i konkurrencen, og vi ønsker alle at gøre vort yderste og vort absolut bedste. Summa summarum: Det er ikke blot en anspændt situation, men også en situation, der kan stresse os.

Et tilbagesving kan ikke blive for langsomt.

Det kan meget vel være den allerstørste hemmelighed i et golfsving for hovedparten af alle klubgolfere, og er der noget, vi alle ved om stress, så er det vel egentlig, at vi skal sætte tempoet ned.

Når tempoet sættes ned, kan mange betydningsfulde ting ske. Positioner og elementer træder tydeligere frem og bliver simple reflekser, styret af vores underbevidsthed – golfsvinget bliver nu et hele, og vi kan se skoven – for det er i dette billede EFFEKTEN af golfsvinget, nemlig indvirkningen på bolden.

Prøv selv at sætte tempoet ned i tilbagesvinget. Mange vil allerede i det første slag opdage, at de slår længere og mere præcist. Det er ret imponerende, men egentlig heller ikke overraskende, at en af golfhistoriens allerdygtigste spillere har kunnet give et råd, der allerede i det første slag virker. Og det fortsætter jo med uformindsket styrke, når man med øvelsen sætter tempoet længere ned og endnu længere ned, for det kan ALDRIG blive for langsomt.

I en sekvens om slice siger Bobby Jones særdeles motiverende og vel direkte henvendt til stort set alle klubgolfere til alle tider på et eller andet tidspunkt af deres golfliv: Et slice fra teestedet får ikke en spiller til at ligne en golfspiller.

Det er nok overdrevet, for blandt topspillere ses ofte en boldkurve som kaldes power-fade, men som til forveksling kan ligne et gedigent slice. Men for os klubgolfere på alle niveauer er der nok noget rigtigt i snakken. Vi har ofte brug for længde, og der er altid mere længde i en draw end i en slice. Vi betragter derfor generelt et slice som et dårligt slag. 

En af golfsportens nye kommende stjerner er den unge nordmand, Viktor Hovland. Det er ikke til at vide, om han bliver en ny Bobby Jones, men Viktor Hovland er ganske godt på vej og har - som også Bob Jones vundet - US Amateur.

Viktor Hovlands tilbagesving med driveren er så langsomt og så kontrolleret, at han på toppen er i stand til at svinge en smule frem og endnu engang tilbage, inden det for alvor går nedad.

https://www.youtube.com/watch?v=MwMHhU07LaE

For nogle år siden var der en del fortalere for, at et golfsving burde være uden et egentligt tilbagesving. Man skulle blot sætte køllen i position på toppen og herfra en lille smule tilbage for at ”loade” køllen og således få hænderne langt foran køllehovedet hele vejen ned.

Det er tæt på, at Viktor Hovland har en del af denne idé i sit driversving, men mere påfaldende for os andre er det, at der er tid til en ekstra bevægelse.

Du kan sikkert se mange klubgolfere have et tilbagesving, som synes lige så hurtigt som nedsvinget. Hurtigt op til toppen og ned igen i en gevaldig fart. Det hævdes af mange instruktører og golftrænere, at hastigheden på køllehovedet hos mange klubgolfere er størst i skulderhøjde – typisk efter et ”slag fra toppen.”

Det gentagne råd er ofte, at spilleren skal accelerere nedsvinget, med andre ord en stigende fart frem mod den absolutte topfart i træføjeblikket.

Ja, endda giver mange det absolut gode råd, at der skal accelereres igennem bolden.

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Eksempelvis når driverens køllehoved møder en bold. Det er masse mod masse, og begge masser indvirker på hinanden. Bolden påvirker køllehovedet med omkring 46 gram, mens bolden bliver påvirket med omkring 200 g (I center. Mod hæl og tå er det væsentligt mindre, hvilket også tydeligt kan ses på nedgang i Ball Speed og Smash Faktor, jf. den ballistiske ligning.) Som Tom Wishon siger det i ”12 Myth:” Der tabes Ball Speed blot en halv tomme uden for center. 

Bobby Jones kunne give et råd, der virker allerede på den første bold på driving range. Andre (Golf Digest 2003) har forsøgt sig med mindre ambitiøse råd og mener, at der skal en spand bolde (30 stk.) til eksempelvis at ændre en slice til et draw. 

Hvis du jævnligt slicer, kan du måske selv prøve med en spand bolde:

Sæt en bold på en høj tee (gerne op imod 10 cm) i en position ud mod venstre lilletå – og vel at mærke en lilletå på en venstre fod, som tydeligt peger udad mod målet. Tag din driver i venstre hånd, således at grippet ligger øverst i håndfladen hen over fingerlinjen. (En typisk slicer vil slide handsken på håndfladernes ”flommer” tæt ved håndleddet.) Lav nogle langsomme tilbagesving med venstre hånd alene. Gør det langsomt og så langt, du overhovedet kan komme uden at løfte køllehovedet over hoftehøjde. Når du skal opad i tilbagesvinget, så sørg for at håndleddet buler væk fra dig. Du behøver ikke at føre køllen helt til toppen. Prøv med venstre hånd alene med disse korte tilbagesving uden bold. 

Sæt nu højre hånd på grippet med en stærk position. Højre hånd knoer vender absolut væk fra målet, og der kan ses 3 – 5 knoer på venstre hånd. Tag et par korte tilbagesving og kontrollér venstre håndled, der er med til at trykke højre håndled bagud. Sving lidt inden for bolden og kontrollér, at slagfladen er absolut vinkelret på bolden med bevarelse af håndledsstillingerne. De må ikke udløses før boldtræf.

Der kan være en smule tilretning af hænderne, men når den vinkelrette slagflade på linjen mod et tænkt må er nået, så ryk dig frem til bolden og slå den første bold uden at tænke på andet end at ramme bolden fra den måske meget uvante position udenfor fødderne. Hvis du gør det hele meget langsomt, vil du kunne kontrollere, om slagfladen virkelig er vinkelret på linjen mod målet.

Vælg et mål på driving range og udnævn det til at være midten af en tænkt fairway. Find nu et punkt ud for midterpunktet i højre side på den tænkte fairway. Nu har vi to punkter, der begge er vores sigtepunkter. Stil dig op i din stance, således at fødder, knæ – og især skuldre (det skal virkelig kontrolleres, ikke mindst da mange slices skyldes en alt for åben skulder). Hele opstillingen peger nu direkte mod det højre punkt som kunne være rough i kanten på den tænkte fairway.

Vær omhyggelig med grippet – og drej nu køllehovedet således at slagfladen peger direkte mod den tænkte midte på fairway. Læg hovedet lidt på skrå væk fra målet, således at der kommer mere pres på højre fod, som bliver forstærket, når tilbagesvingets fulde bredde nås.

Sving langsomt tilbage med fuld vidde og husk venstre håndledsstilling, der er med til at føre køllen opad. Det kan sagtens i starten være halve sving - og ram bolden med en slagstyrke og en svinghastighed, der gerne må være langt under halvdelen af det, du egentlig kan præstere.

Første pointe er det, som ofte kaldes X-faktor: Vores svingretning er mod højre, mens slagfladen peger til venstre for svingretningen, men jo absolut lige ud mod vort egentlige mål midt på fairway. De to sigtepunkter er en slags kryds (x) – og du kan hurtigt ændre til en fade den modsatte vej med svingretning i venstre side, men her skal grippet gøres neutralt eller endog svagt.

Der er 28 bolde tilbage, og de 26 skal bruges til at blive fortrolig med især det afslappede, langsomme – og til, at det har enorm betydning, at svinget gøres helt færdig – dvs. at dit bryst eller navle virkelig er direkte på målet. Hold eventuelt positionen – den helt klassiske slutposition.

På nogle bolde kan afslutningen af svinget i starten glemmes – men boldene slicer nu, fordi afslutningen simpelthen er med til at lukke køllehovedet. Din krop skal vide, at du ønsker en afslutning, allerede inden du begynder tilbagesvinget. Det er ikke nogen dårlig svingtanke at have, at ville gøre svinget færdigt, ikke mindst, da et fuldendt sving fortæller noget om balancen. God balance i færdiggørelsen vidner ofte om et godt sving.

Pointen med øvelsen er ikke blot at omdanne en slice til en draw, men også at gøre en spiller fortrolig med det indefra kommende sving. Ingen kan svinge mod et sigtepunkt i højre side og få højre skulder til at svinge på tværs af den linje, for det vil skrige til himlen, at bolden så vil gå til venstre – fjernt fra det vi med opstillingen sigter imod.

De to sidste bolde må gerne gøre dig høj – især hvis du ligner en rigtig golfspiller med en skøn draw i drivet!

Jo, der vil komme enkelte slice i ny og næ. Betragt dem som kiksere på linje med at brænde et putt på en halv meter. Det kan ske på en golfbane – alt kan ske – men det typiske skal helst være gode slag. Det er de færreste, der kan ramme midten af fairway på alle drives. Kiksere er en del af golfspillet, men de kan holdes i ave af omhyggelig træning.

For god ordens skyld: Jeg lærte det ikke efter en spand bolde, men da der faktisk var én god bold, fik jeg blod på tanden og fik fat i nogle flere spande de følgende dage.

Du er sikkert mere lærenem end mig og lærer det hurtigere, men hvis ikke, så fat mod og få eventuelt en træner til at hjælpe dig.

Grippet er efter min mening det sværeste at lære. Selv Jack Nicklaus satte sin caddie til at holde øje med mesterens grip, når den ny sæson startede. 

En golfkølle kan forekomme aparte, og noget aparte kræver vel egentlig, at behandles aparte. Det kan for mange føles helt aparte at grippe stærkt, når det fastholdes mere i fingre end i håndflade.

Jeg gripper efter råd fra en træner stærkt fra teesteder og på alle lange slag, mens det er svagt på alle andre.

Det er uhensigtsmæssigt og slicefremkaldende at have et stærkt grip, hvis der slås udefra og stejlt, hvorimod det er drawfremkaldende at have et stærkt grip, hvis svinget kommer indefra.

 

User Comments:

  • Fra slice til draw

    30/07 - 2019 | Patrick Menzies

    Hvor ville det være fantastisk med en slow motion video, for at kunne lettere visualisere tippet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer