Golferens Blog: Driveren som specialkølle | Golf.dk
Trackman og andre launch monitors giver os langt flere forklaringer end tidligere på, hvordan vores træf påvirker bolden.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Driveren som specialkølle

22/10 - 2019 | Søren Meinertsen

Myter knytter sig ofte til noget guddommeligt – forklaringer på noget, der på tidspunktet for et givet spørgsmål ikke kunne forklares med menneskelig viden og logik, men måtte iklædes gudernes medvirken.

Golf er på mange måder et guddommeligt spil, der heller ikke altid har kunnet forklares. Vi kan smile ad gamle forestillinger, når vi selv råder over Trackman og andre radarbaserede launch monitorer, der kan knytte de videnskabelige fremskridt inden for især fysik sammen med en - nu - tilgængelig og indlysende logik for spillere og trænere – og dem, der vejleder os og hjælper os med at finde det rigtige udstyr til vores ofte særegne og individuelle fysik – og spillemåde.

Fremskridtene inden for den helt basale golfviden er primært foretaget af enkeltpersoner: Homer Kelley med ”The Golfing Machine,” Cochran & Stobbs med deres ”Search Of The Perfect Golf Swing,” Tom Wishon med ”The New Search Of The Perfect Golf Club,” og naturligvis må også den danske Frederik Tuxen fra Trackman nævnes på linje med disse fremhævede personer, ikke blot på grund af Trackman, men fordi Frederik Tuxen netop kunne omsætte Theodore Jorgensen’s  ”The Physic of Golf,” bl.a. ”The D-Plane,” som er en del af baggrunden for de ”nye” boldlove,” med forklaring af spin og boldflugt. 

Det er et kæmpe pionerarbejde, disse personer har stået for, og man kan ikke læse mange linjer om golf uden direkte at kunne føre argumenter tilbage til golfens lysende fyrtårne.

En stor del af pionerernes opgave, som de hver for sig er lykkedes med, har været ”at skille skidt fra kanel” - så at sige fjerne tvivlsomme, ofte opdigtede myter og lade det blivende hvile på fysiske lovmæssigheder. 

Tom Wishon har lige frem skrevet om en del af golfens myter.

https://wishongolf.com/12-myths-that-could-wreck-your-golf-game/

Golf er mere end noget andet et forklaringsspil, primært, fordi bolden i modsætning til de fleste andre boldspil ligger stille i udgangspositionen (balanceret kraft fra underlag eller tee. Således er det kun kraften fra golfkøllen, der er ubalanceret). 

Det indbyder til forklaringer om årsag og virkning, fordi modeller hele tiden vil kunne anvendes meningsfuldt. Eksempelvis anvendelsen af golfrobotten ”Iron Byron,” der blev konstrueret af George Manning for The True Temper Shaft Company. 

https://youtu.be/wLUlR68MAGA

En meget ung Paul Wilson (en af Internettets absolut bedste trænere og instruktører) taler i videoen med George Manning og præsenterer ”Iron Byron.”

Robotten baserer sig på en model af det dobbelte pendul,(som det kendes fra en kastemaskine) og som blev introduceret af Homer Kelley, og som Cochran & Stobbs senere forklarede med matematik og fysik:

Modellen er enkel, men alligevel særdeles kompliceret, hvis vi skal anvende den fuldt ud i praksis. Som klubgolfere kender vi til problemet med, at køllehovedet kommer før hænderne i træfzonen. Det kæmper vi alle med. 

Når golfkøllen er absolut lodret i træfzonen på figuren, ser vi, at hænderne er på vej op i intervallet fra 01 – 0. Men vi ser også, at 0 er længere nede end 01.

Køllehovedet er med andre ord på vej nedad, mens hænderne går opad.

Det er ikke det mest simple at forklare, og så er der plads til myter.

”Slå NED på bolden, hvis den skal OP…”

I dag kan vi opfatte den gamle læresætning ”slå ned på bolden, så kommer den op” som en myte, fordi vi ved, at boldens flyvefærdighed ikke nødvendigvis er knyttet til et nedadgående slag, forstået som en negativ angrebsvinkel (= Angle of Attack = AoA).

I dag ved vi, at det snarere er et spørgsmål om spin loft, jf. Trackman’s på mange måder enkle illustration og forklaring: 

Vi ser her, at samme spin loft værdi kan nås på to måder, jf. de to variabler:

Spin loft = Dynamisk loft – angrebsvinkel.

Men vi ser også det såkaldte skaftlæn på det nederste billede, og det er skaftlænet, der effektivt kan gøre et jern stærkere. Vi forbløffes vel alle sammen, når vi på Tv ser stjerner som Tiger Woods, der kan finde på at anvende et 8-jern til 180 meter, men det er måske knapt så overraskende, hvis 8-jernet i slagøjeblikket har et loft, der minder om 6-jernets.

På billedet kan vi se en bold på græsset, mens Tiger Woods tager et prøvesving. Der er ingen tvivl om, at Tiger Woods mestrer det såkaldte ”Descending Blow” – det nedadgående jernslag med efterfølgende tørv, og at han faktisk er en særdeles tro kopi af modellen ovenfor. Vi kan akkurat skimte konturerne af skaftet, der først er rettet helt ud efter venstre ben – men hænderne går opad. 

Vi kan hurtigt regne ud, at det kun lade sig gøre med den rette brug af håndleddene – det Homer Kelley kaldte ”The Flying Wedges.” Vinklerne bliver simpelthen bevaret længst muligt i en sen udløsning af håndleddene, og derfor snyder såvel modellen som billedet af en stjernespiller, der mestrer et golfsving – og som vel også udstiller især os klubgolfere som novicer. Det har de fleste af os det fint med, for der er jo da plads til forbedringer – og det er bestemt ikke den ringeste af golfens mange fantastiske værdier, at man med tiden kan blive bedre.

Men hvad tænker en spiller egentlig på i et sving med et jern?

Hvis køllehovedet går nedad, og hænderne skal gå opad? Er det ”op” eller ”ned?”

Hvis det er ”op” er det let at forstå, at mange klubgolfere ikke så let slipper af med en ”kyllinge-vinge” (en kollapset venstre arm i træfzonen).

Lige så let er det at forså, at mange af os kommer til at overdrive det nedadgående, som formentlig snarere børe være udfladende igennem træfzonen, inden bundpunktet nås efter boldtræffet. 

Og så er vi på vej mod en både hjælpsom, men også noget forvirrende myte om at slå ned på bolden for at få den op.

For sætningen holder i hvert fald ikke længere, hvis det gælder et drive. 

Omkring 1970 lagde mange golfiagttagere mærke til, at spillere som Jack Nicklaus og Arnold Palmer teede deres bolde til drives højere op end andre.

Så at sige alle tees var den gang 2 1/8 tomme høje – og selv i dag er det stadig den mest solgte størrelse. En tee kan trykkes godt ned i græsset, men den kan også sættes lidt højere. Jack Nicklaus teede generelt sine bolde højere end andre – også med jern, - for som han sagde: det er lettere at slå igennem luft end græs…

Med driveren blev bolden også teet højere op, og Nicklaus fortalte på et tidspunkt, at han forsøgte at slå op på bolden i drivet. Det var en bemærkelsesværdig udtalelse på det tidspunkt, hvor det ikke var nævnt overhovedet i nogen af Nicklaus’ golfinstruktionsbøger.

Jack Nicklaus’ spil var genstand for særdeles omhyggelige studier. Han var om nogen datidens ubestridte stjerne, og det blev naturligvis bemærket, at han aldrig groundede sit køllehoved, at bolden altid var inden for venstre fod (temmelig langt til venstre), og at bolde sad højt på tees.

På det tidspunkt var driverhoveder ganske små i forhold til de drivere, som de fleste af os spiller med i dag. I dag er det typisk 460 kubikcentimer driverhoveder – som er mere end dobbelt så stor som den berømte ”Big Bertha,” der opnåede en nærmest hysterisk popularitet omkring 1990. 

Callaway’s ”Big Bertha” havde et driverhoved på 190 kubikcentimeter!

Omkring 1970 – med driverhoveder af træ – var de endda mindre og mindede mere om nutidens 3-wood.

En golfjournalist fandt på udtrykket ”Tee it high and let it fly.”

Men glemte nogle væsentlige forudsætninger.

Det er faktisk særdeles svært – og umuligt for mange. Mere end noget andet kræver en højt opteet bold en ganske bestemt placering i stancen, nemlig som minimum ud mod venstre fod. De fleste golfspillere havde på Nicklaus’ og Palmer’s tid lært, at bolden skulle være midt i stancen, og måske glemte mange – også den gang! – at en højere opteet bold skal rykkes markant ud mod venstre. 

Og for at få den i luften?

”Slå ned på bolden, så kommer den op…”

Ak, hvor blev mange skuffede, når de forsøgte at tee boldene højere uden at ændre placering og uden at have eksempelvis Nicklaus forestilling om, at der skulle slås op med en driver. Måske har alle de gode spillere gjort det den gang, Vi ved det ikke. Faktisk vidste vi det jo først, da ”high-speed-kameraer” kunne fastholde det vigtige tusindedel af et sekund.

Vi kan i dag så nogenlunde følge TrackMan’s spin loft illustration på de fleste kameraer og endda på video og enkelt forklare det sving, som Jack Nicklaus givetvis har mestret.

Andre kunne ikke mestre det fænomenale og kraftfulde sving tilsat den enestående teknik, der gjorde Jack Nicklaus til en af golfhistoriens absolut største stjerner – og slet ikke klubgolfere, som sikkert blot har teet boldene lidt højere, men bevaret det nedadgående – og vendt tilbage til det gammelkendte, når det nye ikke virkede.

I dag kan Trackman forklare datidens spillere, hvad de gjorde forkert:

Spin loft = Dynamisk loft - (-  AoA)

”Slå ned på bolden, så kommer den op…” Ja, for når der slås ned (negativ AoA) får vi en forøgelse af Spinloft, og der genereres mere back spin.

Der skal slås OP med en driver. Det giver både længde og højde.

Spin loft = Dynamisk loft – AoA

Vi kan vurdere vort sving med vores ”oversize” driver på omkring 460 kubikcentimeter i overensstemmelse med Trackman’s Optimizer: 

Oversigten er naturligvis ikke et ”optimum,” men netop en ”Optimizer,” således at man som spiller (jf. Tom Wishon) kan se formålet med ikke at slå ned på et drive (negativ Attack Angle), men derimod søge at ”slå op.” For en spiller med Club Speed på 90 mph kan der ved en ændring fra -5 til +5 hentes noget, der minder om ”3 jern.” I stedet for at skulle anvende et 6-jern til et indspil, kan man efter et optimeret drive (med samme driver opadgående) nøjes med et 8 – 9 jern.

Vi ser også den direkte sammenkædning med Smash Factor:

Ball Speed = Club Speed x Smash Factor

Ball Speed stiger ganske simpelt, når Angle of Attack ændres fra -5 til +5.

Det er der ikke noget mystisk i, da 

Smash Factor = Smash Factor = (1 + COR) x cos(spinloft) / (1 + (m/ M))

Hvor spin loft = dynamisk loft – angrebsvinkel (AoA)

I ligningen ser vi også Cochran & Stobbs’ banebrydende iagttagelse: Boldmassen (m) og køllehovedmassen (M) er det eneste, der tæller. Skaftet har kun betydning for den selvstændige faktor, Club Speed. 

Også Tom Wishon henviser til Trackman’s Optimizer, og det må tolkes, som om det også har betydning, at en driver fittes til en positiv AoA, for det er her, en spiller kan hente allermest længde.

Man skal ikke lade sig snyde af, at eksempelvis de mandlige topspillere på PGA Touren’s generelt slår ned på boldene. Der er en klart større nøjagtighed i et ”nedadgående” drive, og de mandlige topspillere slår så langt, at de hellere vil ramme kortere præcist på fairway end at slå længere og måske ende i rough. Anderledes med pigerne på LPGA-touren. Her bliver der slået op på boldene, fordi distance for pigerne er mere afgørende på de procentuelt set længere baner.

Når det gælder driveren – den store på 460 kubikcentimeter – kan vi som klubgolfere godt glemme den gamle myte om at slå ned på bolden for at få den i luften, for vi kan jo ligefrem se på optimizeren, at ”carry” bliver længere med en positiv AoA (Angle of Attack). Bolden er simpelthen mere luftbåren i længere tid, og vi kan aflæse det på spin raten.

Spin Raten kan så nogenlunde beregnes med basis i ”Tom Wishon’s Trajectory Program:” Spin Rate ≈ 160 x Club Speed x sinus(spin loft) - men kun op til ca. 40 graders loft.

På et drive gælder det om at have tilstrækkeligt spin, men ikke for meget, for det koster længde.

Nøgleordet for det gode drive bliver derfor ”højt, men uden for meget spin.”

Teknisk: Høj Launch Angle kombineret med lav spin rate.

Det er vigtigt at vælge det rette loft. Alle proshops og golfforretninger er omhyggelige med at hjælpe spillere med valg af loft. Det er hardwaren, men hertil kommer i hvert fald fire forhold, man som spiller skal være opmærksom på:

  1. Tee bolden højt.

Man skal anvende en tee gerne på mindst 10 cm, og man kan let justere en smule ned til måske 7 – 8 cm ved blot at trykke teen ned i græsset. Er man vant til at anvende en kortere tee, kan det være nødvendigt at nøjes med små justeringer opad, efterhånden som man bliver mere fortrolig med opstillingen.

  1. Bolden skal være langt fremme i opstillingen

Med mindre driverhoveder fra omkring 1990 kunne det være passende at have bolden cirka inden for venstre hæl (”inden for venstre fod.”) Det holder ikke med de nu meget store driverhoveder. Mere end noget andet ønsker vi, at bolden bliver ramt med et opadgående sving for netop at forhøje launch angle og nedsætte spin raten.

Det kan for mange betyde, at bolden skal være helt UDEN FOR venstre fod. Det er ganske aparte, hvis man har været vant til at have bolden mere centreret. Også her kan man prøve sig frem, men vær ikke bange for, at bolden kommer for langt uden for venstre fod. Faktisk fremmes det indefra kommende sving, og en masse slicede drives kan alene på den konto undgås.

  1. Vær omhyggelig med centertræffet

Når bolden er teet højt op og måske opstillingsmæssigt befinder sig helt uden for venstre fod, må driveren ikke hvile på græsset, men skal svæve bag bolden, inden tilbagesvinget foretages. Her er et virkningsfuldt godt råd: I stedet for at centrere driveren bag bolden, så lad tåen (det yderste på slagfladen) være på linje med bolden, når driverhovedet hviler på græsset. Ryk eventuelt bagud (mod ryggen). Nu kan man strække armene helt ud og løfte køllehovedet op, og det skal nu være centreret bag boldens center. Det kræver en smule øvelse og lidt trip på stedet, men virkningen kan være særdeles god i form af merlængde, fordi Smash Factor simpelthen er størst ved et centertræf og giver højest mulig Ball Speed.

  1. Betragt driveren på samme måde som putteren

En putter anvendes til putting (som hovedregel), og en driver anvendes til drives (som hovedregel.) Det er special-køller. Et puttesving har ikke meget til fælles med et almindeligt jernslag. Et drive har heller ikke meget til fælles med et almindeligt jernslag. Med driveren skal vi ramme bolden i et OPSVING. Det kan være 1 grad op – eller det kan for longdrivere være 10 grader op. Uanset antal grader: Det positive er bedre end det negative: Positiv AoA (opadgående) i et drive giver mere længde end et negativt (nedadgående.) Bolden skal nok komme op at flyve – med en høj launch angle og med mindst mulig spin.

En god øvelse kan være at lægge en boldæske efter den opteede bold ud mod målet i ca. et grips længde. Boldæsken må ikke rammes, for så er AoA negativ.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer