Golferens Blog: Dit golfsving er en gynge. | Golf.dk
Tænk på dit sving som en rytmisk, gyngende bevægelse.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Dit golfsving er en gynge.

18/04 - 2017 | Søren Meinertsen

Oversættelser kan blive til sjove undersættelser! Det betyder normalt ikke noget, men hvis det går ud over vores golfspil…

Den gamle myte om Babel (forvirring) giver et bud på, hvad der sker, når vi mennesker ikke forstår hinanden. Sproget er i høj grad bærer af forståelse, og enhver alt for stor tiltro til, at der menes det samme i oversættelser, indeholder kimen til misforståelser.

Det kan være sjove misforståelser: ”En kold tyrker” har ikke noget med Tyrkiet at gøre, men er derimod ”gåsehud” – like a cold turkey (kalkun), - og kalkun- eller gåsehud får man sikkert ved afgiftning.

I golf findes mangfoldige misforståelser – eller ligefrem kimen til ”sort snak” – endda med tilsyneladende danske ord:

Man skal IKKE SLÅ, men SVINGE.

For øvede golfspillere er det en let sætning, men for begynderen er det ofte komplet uforståeligt – især, fordi man rent faktisk godt kan slå gode slag – og faktisk er de allermest effektive sving vel en slags kombination af et sving og et slag.

Umiddelbart kan det med IKKE SLÅ opfattes på den måde, at golfslaget ikke skal stoppe ved boldtræffet som et slag, men svinge igennem, således at accelerationen så vidt muligt kan bevares ud fra tankegangen om, at bolden egentlig blot ligger i vejen for køllehovedet. Altså ikke noget med at være anspændt hakkende med et slag - BANG - ned i bolden – og stop. Du kan sikkert huske det fra dine begynderslag i bunkeren. Bolden kom simpelthen ikke ud, hvis der ikke blev svinget igennem. Det var virkelig: ”BANG, du er død…”

Nogle opfatter svinget, som en naturlig ”drejning” – akkurat som et sving i trafikken. Der skiftes retning.

Andre opfatter svinget, som noget, der ”svinger” – noget med rytme og et bestemt tempo (som i svingende danserytmer), og andre igen opfatter svinget som det, køllehovedet foretager sig i cirkelbuen rundt om vores krop.

Endelig – og det er måske i virkeligheden det allervigtigste og formentlig det rigtige: At svinge betyder, at der IKKE SLÅS FRA TOPPEN.

Her har vi reelt den almindelige klubgolfers helt store svingproblem, når en golfbold virkelig skal flyttes. At slå fra toppen sker alene med armene og indeholder et kraftigt svaj i et hastigt tilbagesving og en lynhurtig bevægelse med køllehovedet ned mod bolden med en kraftbetonet, drejende højre skulder, der omgående bringer køllehovedet ud over targetlinje.

At slå fra toppen betyder, at hofter og krop ikke kommer fremad, og at højre skulder ikke bliver holdt tilbage og mangfoldige omvendte vægtoverførsler. Slice på drives og generel ustabilitet er resultatet af et slag fra toppen.

Med svinget er det grundlæggende anderledes, fordi det er let at komme indefra, hvis hovedformålet omhyggeligt er at få bragt køllehovedet ind i en stilling, hvorfra der kan svinges.

Det kan hurtigt blive forvirrende, hvis vi ikke forstår det samme ved et af de mest anvendte begreber i golf, nemlig svinget.

Måske ligger forklaringen mange, mange år tilbage, da det engelske ”swing” ikke blev oversat, men kun fordansket til sving. Det gælder mange ord, eksempelvis ”trainer,” der på dansk blev til træner, som en person, der uddanner – ”slæber” andre med.

Problematisk er imidlertid fordanskningen af ”swing,” og selv om vi vel alle ”efterhånden” får en nogenlunde klar forståelse af, hvad der menes, så er det pædagogisk helt urimeligt med et ”efterhånden” – for hvad dækker det? Hele begynderforløbet? Hele første sæson? Mange sæsoner?

’Du skal ikke slå, men svinge.’

Efter min mening burde ”swing” oversættes til ”gynge.”

At gynge er oven i købet et fortræffeligt ”flerdobbelt-ord,” som beskriver - og giver associationer til egenskaber  Man kan jo endda både gynge alene og gynge en anden.

Og i navneordet ’en gynge’ ser vi vægtoverførsler, svingbuer, pendul, rytme, fart fremad – og langsomt tilbage!

Du kan selv i tankerne placere dig et passende sted bag et gyngende barn, der sidder helt passivt på gyngen. En dårlig ”gynger” vil blot puffe, når barnets nedre ryg er i en passende afstand.

Det er ikke at gynge, men slå eller skubbe!

At gynge er derimod rytmisk at ”tage imod” barnet i luften og lade bevægelsen føre frem til en bagudrettet opspænding, hvorefter der på et godt tidspunkt (optimalt lige før vendepunktet) sættes ind med en l-a-a-a-a-a-a-n-g accelererende fremadrettet bevægelse. Det kan gøres forsigtigt med et lille barn (et halvt sving, undskyld: halvt gyng!) – og med et større barn, der gerne vil rigtigt højt op, kan det gøres med et fuldt ”gyng!” Her er hele kroppen med i bevægelsen, og hænder og arme tilføjer blot bevægelsen øget hastighed.

Men bevægelsen er den samme, uanset om det er kvart, halvt eller helt, nemlig baseret på timing og forståelse for, hvad det er, der gør selve bevægelsen til en dejlig, flydende og sjov gyngetur for barnet, og det mest morsomme – og vel også tankevækkende med henblik på golfsvinget – er, at vi får fornemmelsen af, at det er uanstrengt, ja, vel ligefrem på den måde, at bevægelsen ikke tager energi fra os.

Vi kan jo faktisk godt slå os trætte på en driving range, men vi kan blive ved i timevis, hvis bevægelsen er rigtig.

Tilsvarende kan vi genfinde de gode svingelementer i ”egen-gyngning.” Her bruger vi vores forståelse for vægtoverførsel til at komme højere og højere op, og vi bruger vægtfordeling med ben osv. til at få en i grunden meget behagelig gyngetur frem og tilbage.

Hvis vi kan overføre fornemmelserne fra det at gynge et barn frem og tilbage til et golfsving, så er vi endog meget, meget langt fra det at slå (skubbe tilfældigt blot med armene uden tanke for det rytmiske og opspændingen i kroppen).

På en gynge er det let at se, at tilfældige skub, skæve bevægelser og urytmiske, dårligt timede bevægelser fører til en hakkende oplevelse for den gyngede, hvorimod det kontrollerede og rytmiske kan få en gynge til stort set at bevæge sig af sig selv.

Især på et afgørende punkt kan ”gyngefornemmelsen” hjælpe mange klubgolfere: En gynge er meget langsom i ”tilbagesvinget” opad, hvorimod nedadbevægelsen er den hurtige. Mange klubgolferes tilbagesving indeholder ikke dette element. En grundregel er, at tilbagesvinget skal vare tre gange så lang tid som fremsvinget mod bolden. Tæl 1 – 2 – 3 til toppen og sving nedad og fremad på 4.

Vi kan grine ad det – jeg er heller ikke så alvorlig – men alligevel er det vel påfaldende, at en englænder eller en amerikaner med garanti får foræret ”gynge” i et ”swing.”

Det er heller ikke uden betydning, at ”swing” giver associationer til musik og dermed rytme.

Vi ved ikke, om den nye spanske majorvinder, Sergio Garcia, har fået foræret ”gynge” i en spansk oversættelse, men han har udtalt sig om betydningen af rytme og endda givet eksempler på forståelsen, som kan hjælpe os alle:

”Dårlige golfslag kommer fra dårlig rytme.”

Hvordan genfinder man rytmen ved opvarmning, træning eller under en runde? En af de mest enkle metoder er at vende en driver om, så man har køllehovedet ved hænderne. Tag et par prøvesving og læg mærke til, at positionerne – akkurat som på en gynge – er lette at finde og mærke. Frem for alt fornemmer vi, at der kan komme fart fremad med en ”swush-lyd” foran os.

Selv om Sergio Garcia har haft sin far som træner, så har han også haft en ungdomstræner, der kunne lære ham at kaste med et skaft. (Eller blot en kæp på cirka en meter – eller et baseball-bat, for det er en amerikansk øvelse for baseball-spillere.) Kast kæppen med et underhåndskast cirka 25 meter. Bevægelsen er enkel, men rytmen! Det er en øjenåbner af rang. To – tre kast er nok, men da vore muskler ikke er gode til at huske, må vi gøre det engang imellem, når rytmen forsvinder.

Og det gør den.

Golf er et spil med jævnlige kiksere. Justin Rose på et vigtigt omspilshul i Masters – du og jeg meget oftere – og begynderen og den urutinerede kikser igen og igen, især hvis ikke rytmen er på plads.

Dyrk rytmen – og tænk på en gynge!

Den svinger!

Hvis du hurtigt vil lære grundelementet i at svinge og ikke slå, kan du stille dig op til et kort chip.

Vægten på venstre fod, bolden lidt tilbage i en smal stance. Sving jernet tilbage og foretag den fremadrettede bevægelse, der får køllehovedet til at ramme bolden.

Hvis du bruger højre albues udstrækning, er det et slag.

Hvis du holder armenes position fast og kun drejer kroppen (nærmest som et mere kraftbetonet putt) svinger du.

Så enkelt er det – og læg mærke til, at rytmen i svinget er fundamental forskellig fra det lille ”spjæt” med højre albue.

Ja, det er gyngen igen: Den gode gynger, hvor gyngen bevæger sig behageligt frem og tilbage med snorene strakt, og den elendige gynger, hvor snorene blafrer og bumler med gyngen – og barnet risikerer at falde af.

Med en smule øvelse vil du let kunne indse, at det er særdeles overkommeligt at ramme en greenkant og herfra få bolden til at trille videre mod flaget med alle jern, hvis du blot anvender svingbevægelsen, hvorimod en højre albues udstrækning er særdeles inkonsistent – og oven i købet så uensartet og upræcis, at mange risikerer at duffe (græs før bold) eller flække.

Der er ikke langt fra svingbevægelsen i et chip til et fuldt sving, og pointen er, at det grundlæggende fulde sving naturligt vil rette højre albue ud – ikke som et slag, men som udløsning af en ophobet kraft, der kan give merhastighed.

En gynge er på mange måder genial enkel og forudsigelig i sin fysiske bane.

Ser vi de rigtigt dygtige golfspillere – ikke blot deres forrygende længder og præcision – men deres bevægelser, finder vi ofte de samme tilsyneladende enkle og forudsigelige, glidende og uanstrengte bevægelser.

Måske kan vi andre ikke lære det lige så godt.

Men vi kan forsøge.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer