Golferens Blog: Dine golfkøller kan blive personlige | Golf.dk
Du kan gøre din jern mere personlige på forskellige måder.

Foto: Tuala Hjarnø

Golferens Blog: Dine golfkøller kan blive personlige

17/09 - 2019 | Søren Meinertsen

En golfkølle består i hovedsagen af fire elementer: grip, skaft, hoved og slagflade.

Slagfladen er typisk et træneranliggende.

En clubfitter beskæftiger sig kun med Smash Faktor, når COR skal beregnes Det gøres simpelt med Smash Faktor-beregningen.

“Smash Factor kan fortælle, hvor tæt køllehovedet er på det maksimalt tilladte ifølge golfreglerne.” (Tom Wishon) 

Golfreglernes maksimum for en slagflade på en golfkølle (putteren undtaget) er en karakteristisk tid på 257 mikrosekunder, der korrelerer med det mere forståelige fysikbegreb 0,83 COR (restitutionskoefficienten). 

En driver med mindre COR vil slå kortere.

Det vakte opsigt, da TaylorMade fortalte, at de havde bedt deres fabrik i Østen om at lave størst mulig COR på M5 og M6-driverne, hvorefter TaylorMade selv i USA med en ny indretning ville kalibrere hver enkelt driver til det maksimalt tilladte. Fagre ny verden.

 Det er overordentligt vigtigt at kunne ramme center – eller særdeles tæt ved. Kun omkring dette sweet spot er Ball Speed optimal. Ligeledes er det væsentligt for et optimalt drive at der bliver slået op på bolden. Igen et træneranliggende på basis af et golfsving.

Såvel COR som angrebsvinkel på bolden kan direkte findes i beregningen af Smash Faktor:

Smash Factor = (1 + COR) x cos(spin loft) / (1 + (m/ M))

(Spin Loft = Dynamisk Loftvinkel – Angrebsvinkel.) Når angrebsvinklen er positiv (”slå op på bolden”) bliver spin loft mindre og cos(spin loft) selvfølgelig større.

Smash Factor er i virkeligheden et effektivitetsbegreb for overført energi, som eksperten Tom Wishon elegant forklarer på følgende måde:

“Hvis man rammer bolden således at center på bolden er direkte på linje med hovedets Center of Gravity (CoG), vil der ikke være tab af energi i slaget.”

Smash faktor tallet er en god indikator for os alle – og sikkert mere i fremtiden når billigere launch monitorer kommer på markedet.

Den højeste, realistiske Smash Faktor er ifølge Tom Wishon 1,495. Det er dog ingen naturlov, og vi kan forestille os, at longdrivere med ekstremt lavt loft og tungere køllehoveder let kan komme over 1,50. Men det er næppe realistisk at anvende en sådan driver til almindeligt spil. En longdriver viste for nylig på Tv et drive, slået med en putter. Det var meget nemt, mente han, da putteren lige som hans driver havde et loft på to grader…

Afgørende er naturligvis – som også både Trackman og Flightscope anfører – at køllehovedet netop ved et træf i center ikke bringes til at rotere omkring CoG. Rammer vi eksempelvis lidt ud mod tåen, vil slagfladen rotere imod spilleretningen, og hermed taber vi logisk Ball Speed.

Tom Wishon skriver i ”12 Myths,” at der ved et træf blot en halv tomme (cirka en kvart boldbredde) uden for center vil tabes Ball Speed – i værste fald kan man miste omkring 10 meter for hver halve tomme center misses. 

Det er derfor ikke ligegyldigt, om man som spiller kan ramme dette sweet spot, og pointen er da også hos Tom Wishon, at en driver med langt skaft givetvis kan give mere Club Speed, men hvis ikke center rammes, vil hele gevinsten – og mere til – simpelthen tabes, da regnestykket er enkelt:

Ball Speed = Smash Faktor x Club Speed.

At gøre en driver personlig kan efter Tom Wishon’s overbevisende forklaring i ”12 Myths” være at eksperimentere med længden på skaftet i forhold til træf i center. Det er således den personlige længde på driveren set i forhold til centertræffet på slagfladen, der måske kan motivere os til at finde den rigtige skaftlængde. 

Grip i starten lidt ned på driveren og marker den nye længde og de måske efterfølgende med malertape. Vurder herefter, om der er flere centertræf på slagfladen. (Slagfladen kan simpelt påføres lidt solcreme.) 

Når du er tilfreds med træffene på slagfladen med de ”nedgrippede” slag, kan du kontrollere, om du kan nå de samme resultater uden at grippe ned. 

Det besynderlige er, at blot en smule fokusering på at ramme center med en nedgrippet driver, faktisk gør en spiller væsentligt bedre - også med en længere. Du skal derfor absolut ikke save i skaftet, før du har prøvet denne lille øvelse adskillige gange og absolut med mange dage imellem. Man skal heller ikke glemme, at det jo faktisk er muligt at spille ”nedgrippet” på banen.

Sergio Garcia er om nogen kendt for sin mageløse fine præcision på lange jernslag. Han behøver derfor ikke drive særligt langt, og han har kun en driver på 43 tommer (det typiske på PGA-Touren er 45 tommer). Samtidig er Garcia kendt for at slå ned på boldene i drivet, hvilket sidste år indbragte ham en plads omkring nummer 200 i opnået Smash Faktor. Han kan dog sagtens vinde alligevel, som vi lige så i weekenden – godt fulgt til dørs af vort nye store talent, Nicolai Højgaard efter fire utroligt flotte runder. Kun et enkelt slag efter Sergio Garcia. Han kommer på opslagstavlen!

Jack Nicklaus fortalte engang, at han betragtede et lige slag som en kikser – underforstået: alle bolde blev kurvet den ene eller den anden vej. Men også Jack Nicklaus varmede op, inden han spillede, og han var ikke bleg for at fortælle, at han nogle dage overhovedet ikke kunne få en ønsket boldkurve frem på driving range. Det slag undlod han derfor på banen, og han har sikkert måttet nøjes med en ”kikser.” (En lige bold!!!)

Det kan vi andre bruge til noget: Nogle dage virker driveren i fuld længde – andre dage er det bedre at grippe ned. En af de mest kendte ”nedgrippere” er den canadiske Brooke Henderson, der jonglerer lystigt med skaftlængden på sin ekstremt lange driver, afhængig af, hvad hun ønsker af sit drive.

Det kan vi andre måske også lære, og så har vi i virkeligheden en ”To-måske-Tre-i-En-driver!” 

Grippet er banalt – selvfølgelig skal vi have et særdeles personligt grip, der passer på et hår til vore fingre, der er fyldt med gode nervetråde, og som kan give os en helt klar fornemmelse for, hvad vi har med at gøre. Særdeles meget muskelhukommelse får input fra den følesans, vi har i fingrene. Det kræver et godt grip – og ikke et slidt og ikke et ældgammelt hårdt stykke glat gummi -  heller ikke et grip fyldt med fingerfedt. Et grip bør vaskes jævnligt med sulfo (almindelig opvaskemiddel) og vel som minimum udskiftes en gang årligt.

Det er særdeles nemt at skifte grip: En hobbykniv, dobbeltklæbende tape og renset benzin – og indkøb af nye selvvalgte grips.

Se den simple fremgangsmåde her: https://www.youtube.com/watch?v=IZ4uKVEhUUwh

Lad proshoppen eller golfforretningen hjælpe dig med at finde et godt standardgrip til dine hænder. Herefter kan du selv finjustere med det antal lag, der føles mest effektivt. Den bedste test af griptykkelse er at slå kortere chip-slag. Eksempelvis en spand bolde. Med disse små – ofte delikate og præcise slag – mærkes tydeligt, hvor muskelhukommelsen er optimal.

Putteren falder udenfor. Her skal grippet afstemmes efter at have et så svagt tryk som overhovedet muligt med venstrehånden, der kun skal anvendes som støttepædagog for højrehånden. (Mange træner putting med overordentlig stor succes kun med højrehånden.)

En golfkølles hoved er ”født” med et bestemt loft og lie angle fra fabrikken. Typisk ligger fabrikken i fjernøsten, mens forhandleren med det gode mærkevarenavn (Callaway, TaylorMade, Titleist osv.) befinder sig i USA. Loft og lie angle kontrolleres både på fabrik og (især!) af forhandlerne, inden de sendes videre til proshops og golfforretninger. 

Der anvendes traditionelt en såkaldt ”The Green Machine,” som er standard ved bedømmelse af tolerancer o.l. hos både fabrik og forhandler.

Som amerikanerne siger: ”Tillid er godt, men kontrol er bedre!”

Og der bliver kontrolleret, for vi spillere skal naturligvis som en slags omvandrende reklamesøjler have udstyr, der befinder sig inden for rimelige (det vil sige uvæsentlige) tolerancer. 

En almindelig loft- og lie-bukkemaskine kan ændre loft og lie-angle, men kan ikke måle nøjagtigt på samme måde som The Green Machine. De fleste clubfittere har både en bukkemaskine og The Green Machine, som samtidig kan anvendes til at kalibrere bukkemaskinen. Har man ikke rådighed over The Green Machine kan loft- og lie-vinklerne beregnes forholdsvis simpelt med sinus- og cosinus-relationerne. Det største problem er faktisk at måle det rigtige sted. Se fx https://www.hirekogolf.com/how-is-the-lie-of-a-golf-club-measured

Finder man det rigtige sted at måle kan en digital vinkelmåler også anvendes. Den er særdeles præcis med en tolerance på 0,2 grader. 

De fleste ændringer, der foretages vedrørende loft og lie, drejer sig om 1 - 2 grader, der let klares af en bukkemaskine, der måske viser ændringen fra 58 til 56 grader, men på The Green Machine kan det vise sig, at ændringen i virkeligheden var fra 56 til 54 grader. Det spiller ingen rolle for spilleren, som blot ønsker 2 grader mindre end tidligere efter måske at have gennemtestet sine wedges fra fairway i forskellige afstande, fra forskellige klipninger og rough med fulde slag, halve slag, kvarte slag og sikkert også med flop-slag og korte chips - og måske fra bunkeres våde og tørre sand.

Lie-vinklen (Lie angle) spiller en stor rolle for præcisionen. Det fortælles af en tidligere driftschef hos Ben Hogan, at der blev fremvist en helt ny wedge til en noget alderstegen Ben Hogan, der sad på sit kontor. Hogan satte den ned på gulvet foran sig og lukkede det ene øje: ”Den er 0,75 grader forkert.”

Der blev målt efter på en specialbygget loft-lie-maskine. Den var ikke 0,75 grader forkert.

Driftschefen måtte derefter finde sin sinus-tabel frem og beregne vinklen.

Ben Hogan (64 sejre, 9 majors) havde ret.

Det er mageløst, at nogle golfspillere har disse evner, der er særdeles anvendelige, når der skal slås præcise bolde i naturen, der jo sjældent er plan som en måtte.

Tiger Woods (81 sejre,15 majors) har efter sigende samme evne.

Det tror vi nok alle på. 

På nyt udstyr er loft- og lie-vinklerne utroligt tæt på de angivne mål.

Men vi kan næppe bruge denne præcision til noget praktisk. 

Medmindre…

I nogle meget tekniske golfbøger er der blevet fremført et argument om, at kortere jern burde have mindre indbyrdes afstand via loftet end de længere jern. 

Det er tankevækkende.

Når jeg befinder mig 150 – 200 meter fra en green, er jeg mere end rigeligt tilfreds med at ramme et eller andet sted på denne green – og mere end ofte! – er jeg også realistisk ganske godt tilfreds med blot at være i chip-afstand af green. For kort eller for langt. Det fortæller noget om, at mine jern (og hybrid- og fairwaykøller) som succesrate har en tolerance på mindst 30 meter, ja, måske endog 40 eller 50 meter. 

Faktum er, at forskellen på mit 4- og 5-jern i princippet har den samme længdemæssige forskel, som der er mellem min Gap Wedge og min Sand Wedge.

Men er jeg omkring 60 til 85 meter fra en green er min succesrate så sandelig ikke 30 meter, og jeg vil ærgre mig, hvis jeg ikke kan slå mere præcist end det.

Pointen i dette skulle være, at vi måske med fordel kunne gøre vore kortere jern mere ”tætte,” og det kan vi netop gøre med loftet.

Måske en grad mindre afstand – måske halvanden eller to grader.

Måske bør vi klubgolfere anskaffe os en bukkemaskine til loft og lie! 

Så ville jernene i hvert fald blive særdeles personlige! 

Flere proshops har lige som Golfexperten bukkeudstyr, lige som man kan finde clubfittere, der såvel kan tilbyde bukning som vejledning. Og naturligvis den afgørende test fra mange forskellige lejer og fra en tee. 

Her ses clubfitteren over alle: Tom Wishon med en bukkemaskine.

En simpel bukkemaskine koster omkring 5.000 kroner, men kan fås billigere som brugt på nettet. Det er muligt, den ser rusten ud som en rørtang, men den kan snildt bukke et par grader alligevel. 55 grader på et sandjern i stedet for 56 grader kan betyde rigtigt meget. For nogen. Måske for dig – måske for mig.

Nedenfor ses Lexi Thompsons wedges med ”fødte” 56 og 60 graders loft, der er ændret til 55 og 59 grader og målt på The Green Machine eller beregnet, inden der blev graveret og nøjagtige kopier fremstillet som reserve.

Vi ser også blytape.

Jernene er personlige – og gjort endnu mere personlige med blytape og er nu forskellig fra de opbevarede kopier. Men det kan hurtigt ændres tilbage igen.

Ingen tvivl om, at en af golfens største stjerner har adgang til verdens dygtigste clubfittere overhovedet på fabrikker og tour-vans, men følelser for et golfsving kan ændres fra uge til uge.

Læs mere om blytape og de personlige golfkøller i næste uge.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer