Golferens Blog - det holistiske golfsving | Golf.dk
Ben Hogan er citeret for at have sagt, at han ville ønske, han havde haft tre højre arme.

Foto: Getty Images

Golferens Blog - det holistiske golfsving

05/03 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Ben Hogan sagde engang, at han ville ønske, at han havde haft tre højre arme.

Det er en pragtfuld billedskabende sætning, som jeg mange, mange gange har tænkt på, når jeg trænede mere slagkraft:

Fokus på højre arm: Sådan! Fyr den af!

Der er flere ting, som man let kommer til at glemme, når man hører gode råd, først og fremmest måske netop det holistiske, som her skal forstås som ”det hele menneske.”

Hvad i alverden har ”hele mig” at gøre i en sammenligning med en af golfhistoriens allerbedste spillere, ”hele Ben Hogan?”

Jovist har jeg tyret Ben Hogan’s ”5 Lessons – The Modern Fundamentals of Golf” igennem adskillige gange, og måske har jeg rykket lidt i ny og næ, men jeg er stadig ikke Ben Hogan, og ville på ingen måde have glæde af tre højre arme.

Får man gode råd – og vi beslutter os for, at de lyder til at være gode, må vi give det tid.

En psykolog fortalte engang, at ny viden kunne man forestille sig lå forrest i hjernen, mens det gamle, bekendte lå bagest i hjernen – mod rygraden.

Det er et godt billede, for det kan tage tid for ny viden at rykke fra forreste del af hjernen til bageste del af hjernen og endda tager det også tid at sørge for at få slettet det gamle helt og aldeles.

Tankesættet siger også, hvorfor man aldrig skal give selv nok så velmenende råd eller vejledning til andre på en golfbane.

Man kan faktisk ikke engang tillade sig at kommentere andres spil med andet end den lille hilsen ”godt slag” – for selv en ros kan være skadelig: Måske er en spillers særligt vellykkede slag baseret på en viden, der langsomt, men sikkert er på vej fra forreste del af hjernen til forankringen omkring rygraden.

Nu kommer der en ros og en kommentar, som måske speeder processen op i næste lignende situation, og kikseren kan være næsten forudsigelig.

Hvilken kropsdel er vigtigst? Er det det ”pæne” udseende generelt – den flotte kropsbygning – eller mere i detaljen: Den tunge, der i en menneskemund kan forme ord på den besynderlige måde, at det gode kan siges i en ond mening, og det onde kan siges i en god mening.

Det kan man overveje i forbindelse med et golfsving, hvor ganske mange kropsdele er i spil – ikke mindst hovedet – tankerne. Det er et vittigt hoved, (min gode ven) der på spørgsmålet om, hvor lang en golfbane er, konsekvent siger ”Som afstanden mellem ørerne.” Det er sjovt – og det kan være særdeles rigtigt: Golf er så absolut et mentalt spil – også!

For nylig fik jeg fremragende undervisning af Lars Nysøe og blev gjort opmærksom på, at jeg havde en venstre bagdel, som skulle kunne ses bagfra, når bolden blev ramt.

Det var hofterotationen, og med en god øvelse kunne jeg bruge tiden til næste lektion til at få denne hidtil noget oversete kropsdel i spil.

Det er en fremragende øvelse, som blev omtalt i sidste uges blog, men den åbner også erkendelse af, at det ikke blot er at dreje hofterne. Pludselig blev jeg opmærksom på smerter i lår og især i nogle – også ukendte muskler i ryggen. Smerterne er primært et tegn på, at musklerne har været ubrugte – og så får man jo virkelig fuld valuta for pengene hos en træner, for de nye smerter er tegn på, at man nu gør noget, som man ikke tidligere har gjort.

Hvis hovedet – og det er vel via øjnene – kan se, at boldkvaliteten bliver bedre, bider man ømme muskler i sig og strækker ud på nye måder. Det er jo faktisk en kæmpemotivation for nu at medvirke til at presse den nye viden fra forlap til rygrad.

Kun en træner er i stand til at se den type fejl hos en spiller. Selv den bedste spiller kan slide et sving ned til ingenting ved blot at slå bolde mere eller mindre ”bevidstløst.” Der skal kvalitet i træning – og den kan man få, hvis man mener, at et råd kan passe godt til ens eget spil – og helt præcist: Man kan få rådene fra en træner, som netop kigger på det holistiske og finder den helt rigtige ændring, der kan bringe spilleren på vej mod et bedre golfsving. Netop trænerens holistiske blik for spillerens samlede potentiale gør denne form for eneundervisning til et must for enhver golfspiller, der ikke alene kan have som mål at ville blive bedre, men jo faktisk også i en realistisk verden meget nemt bliver dårligere, hvis der ikke trænes med kvalitet. Træneren er garant for, at træning ikke giver nedslidning af svinget, men fremgang.

Jeg har ”fået” en ny kropsdel af Lars Nysøe: Indersiden af højre fod. Jo, jeg vidste godt, jeg havde den, men jeg tænkte kun sjældent på den i golfsvinget. Der er jo ikke så meget tid – og bolden skal primært rammes. Føddernes stilling og bevægelse skulle helst sidde på rygraden.

Jeg ved ikke, hvornår jeg har ”slidt” min fodstilling ned. Måske er det kommet gradvist, måske har jeg aldrig haft den rigtige fodstilling.

Måske gælder det også dig, hvis du kommer for langt tilbage i tilbagesvinget og derfor gør det sværere at rotere centreret.

Du kan prøve en god øvelse: Hvis du på din driving range har måtter liggende på græsset og må slå fra græsset foran, kan du stille dig op med ydersiden af højre fod på måttens forhøjning. Nu er det stort set umuligt at flytte kroppen for meget bagud: Vægten er centret på indersiden af venstre fod, og her skal den blive i hele tilbagesvinget.

Hvis der kun er enten måtter eller græs, må man finde noget andet, der lige akkurat kan give den nødvendige hævning på ydersiden af højre fod, således at vægten ikke let flyttes væk fra indersiden af foden.

Det er – lidt aparte – en af de øvelser, som egentlig kun skal registreres, så sidder den der allerede – der var fart på i hovedet… Det skyldes formentlig, at vi kan stille os op med fokus på denne vægt, og når vi står, så står vi. Det er også en slags hollisme.

Det ”morsomme” og tankevækkende ved dette råd er ikke blot at få vægten til at medvirke til hofterotationen, men det er nu også muligt at få armene højere op, så svinget ikke bliver for fladt og centreret for meget væk fra målet.

Da mit ønske for træningen drejede sig om boldtræf, kan jeg netop se betydningen af ikke at komme for langt væk i tilbagesvinget.

Når nedsvinget kommer fra et punkt højere oppe er det betydeligt nemmere at få det rigtige tryk ned mod bolden – eller ned mod midten af stancen i et drive, inden det går op i den højt-teede bold.

”Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte Lars Nysøe første gang, vi sås.

”Jeg vil gerne have et mere selvfølgeligt træf på bolden…”

”Javel.”

Jeg havde aldrig gættet på, at det havde noget med min højre bagdel eller indersiden af min højre fod at gøre.

Nu har jeg fået et andet syn på, hvad der egentlig menes med, at golf er noget, der omfatter hele kroppen.

Også de kropsdele, som kun træneren kan se.    

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer