Golferens Blog: - Caroline og golf | Golf.dk
Vi kan lære meget af Caroline Wozniackis stålvilje.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: - Caroline og golf

30/01 - 2018 | Søren Meinertsen

I lørdags vandt Caroline Wozniacki Australien Open. For nogle er Australien Open blot en tennisturnering som så mange andre – ja, for nogle svarer det at vinde en tennisturnering blot til det at vinde en kapsejlads eller en fodboldturnering osv.

Men for andre er Carolines bedrift i lørdags helt enestående, ja, den største individuelle sportspræstation bedrevet af en dansker nogen sinde!

I enhver diskussion og i enhver meningsudveksling er grundlaget altid et vist subjektivt islæt. Hvem gider diskutere objektive fænomener, der kan slås op i et leksikon, eller hvor man kan finde et simpelt svar på Google?

Så du må hjertens gerne være uenig med mig – og synes, at mange, mange andre danskere har opnået lige så store sportsresultater som Caroline. Eksempelvis Paul Elvstrøm, Bjarne Riis – ja, europamestrene i fodbold, og håndboldpigernes forrygende 3-dobbelte guldmedaljer ved OL – osv.

Det er en dejlig diskussion værd, og diskussionen dækker over fantastiske og vedkommende personlige oplevelser, hvor en sportsbegivenheds sindsoprivende spænding blev afløst af den store dejlige glæde over, at den eller dem, vi med vort hjerteblod holdt med, vandt.

Vi skal dyrke uenigheden, for vi lærer noget af uenighed. Det er den dialektiske model: En tese, der modsiges af en antitese, der kan blive til en trinhøjere syntese – som kan blive til en ny tese osv.

Som golfspillere – og med golf for øje – er vi allerede godt i gang med en antitese, når vi hylder Caroline for hendes bedrift.

Måske kan vi finde en syntese.

Jeg tror, at grundlaget for Carolines succes gemmer sig i en udtalelse, hun kom med på TV for ti år siden:

- Jeg vil vinde en Grand Slam titel.

Ja, vi siger alle så meget.

Det er værd at træde et skridt tilbage og se lidt nøjere på det, vi siger. For vi siger jo så meget – uden at mene det, og det kan være problematisk, for ikke alene skader vi vor egen troværdighed over for andre, - vi kommer også let til at komme ind i en situation, hvor vi ikke kan stole på os selv.

Jeg tror, at Caroline – i overført betydning – ville kunne stille sig op på en vægt og sige ”Tab 20 kg” – og hun ville gøre det.

Man kan stole på Caroline – og hun kan stole på sig selv.

Har hun sagt A, har hun også sagt B.

For at andre kan stole på én, må man kunne stole på sig selv. Man kan ikke slynge om sig med løfter, der ikke bliver overholdt. Personer, man ikke kan stole på, mister anseelse og troværdighed. Indgår man en aftale – via booking om en spilletid klokken 10.00, så skal man selvfølgelig møde op og være parat til at slå ud på første tee på dette tidspunkt. Ja, endda ofte ti minutter før, for det kan være forudsætningen for indgåelse af aftale om booking – og ikke usædvanligt: Der skal måske betales greenfee og udskrives scorekort – en aftale klokken 10 kan meget vel betyde, at rettidighed – og dermed overholdelse af aftalen – betyder, at der skal mødes senest klokken 9.30.

Kan dine medspillere stole på, at du er klar på første tee klokken 9.50?

Har man sagt A, må man også…

Kan du stole på dig selv?

Tror vi på Caroline? Troede vi på hende, da hun som teenager sagde, at hun ville vinde en major?

Tror vi på os selv, når vi siger ” i år!” – I år vil vi spille godt golf og træne alle facetter af spillet og nå det og det hcp-mål.

Aftaler med sig selv kan også baseres på et spille-mønster:

En særdeles effektiv aftale kunne ske på basis af følgende:

Aldrig slå et slag til en golfbold uden at have et helt præcist udpeget mål inden for rimelighedens grænse.

Inden man indgår aftalen med sig selv – og dermed giver en accept, som jo er et løfte – skal man tænke på rækkevidden af løftet: Det gælder ALLE golfbolde – ikke blot under spillet på banen, men også på driving range.

”Hvad skal der ”ske” med denne bold? Hvor skal den lande? Hvor skal den stoppe?

Hvis man vil indgå den – for så vidt meget fornuftige aftale – kan man tage en til:

Aldrig slå til en golfbold uden tilstrækkelig opvarmning.

”Tilstrækkelig” er tilpas elastisk. -

Alligevel kan aftalen være betydningsfuld, fordi man selv kan give den et mere omfattende, men stadig bindende indhold.

Hovedsagen er, at man er klar over, at de 2000(?) kropslige ingredienser kaldet muskler kun fungerer optimalt efter opvarmning i form af udstrækning og lignende.

Og endelig den sidste aftale, som hænger sammen med Caroline på en noget søgt måde, hvis man ikke 100% accepterer hendes bedrift som unik: Caroline Wozniacki er et forbillede på træningsflid og mere end de fleste andre med en tyrkertro på, at det, hendes far – hendes træner – kan lære hende, er afgørende for hendes udnyttelse af de evner og det talent, hun besidder.

Det er en tese, som dækker det samme talent og de samme større eller mindre evner, som vi hver især har for golfspillet.

Antitesen er det, vi kan lære af andre, og som vi næppe kan finde ud af selv – det skal vi heller ikke. Menneskelivet er vel mere end noget andet baseret på, at vi lærer af andre.

Det gælder eksempelvis et drive.

Vi kan lære af en Trackman: Angrebsvinklen på et drive skal være positiv – det vil sige, at vi skal slå op på bolden. Forskellen på at slå ned og slå op er for en gennemsnitlig klubgolfer omkring 30 meter. Det er meget. Rigtigt meget, og det kan endda være endnu mere, hvis en spiller med et nedadgående drive samtidig markant delofter køllehovedet.

Det er værd at øve sig på – for længdeforskellen gør eksempelvis de fleste herre-teesteder til et dame-teested – og ethvert efterfølgende indspil mere overkommeligt.

Andrew Rice, der er tilknyttet staben omkring Trackman, har udviklet en simpel øvelse til det klart opadgående drive:

  1. Tee bolden rimeligt højt op

  2. Sørg for at bolden er placeret ud for venstre hæl i opstillingen.

  3. Læg en (tom!) boldæske ca. 10 cm efter bolden (ud mod målet)

  4. Brug eventuelt hovedet til at få skulderplanet til at pege op og ud mod målet. Overdriv gerne i starten og læg mærke til, at der kommer tydeligt mere fart i køllehovedet med denne opstilling til et drive.

Æsken må ikke rammes.

De fleste af os har nok en fornemmelse af at slå op med driveren, men alligevel ved vi jo, at det nedadgående i et golfsving er endog meget dominerende, og det betyder, at hvis vi ”blot” rammer med en neutral angrebsvinkel, føler vi, at det går opad. Pointen er dog, at et golfslag vel altid ”går op” på et eller andet tidspunkt. I et drive skal bolden rammes i den opadgående bevægelse – i modsætning til et jernslag, hvor bolden ligger i græsset og skal rammes i den nedadgående bevægelse.

Nu er det Andrew Rice’s boldæske, der bliver det primære mål – akkurat som det primære mål, når vi er sammen med en træner, er at forsøge at udføre de rettelser, der bliver foreslået.

Væn dig til – når du varmer op – og det gør du jo i kraft af aftalen med dig selv! – at dine øve-drives indeholder boldæsken.

Jo vist kan der også med fordel slås ned på et drive. Sergio Garcia kunne vinde Masters med ”nedadgående drives” – men han har sikkert også rigeligt længde.

Det har de fleste af os almindelige golfspillere ikke.

Vi skal lytte til de gode instruktører.

Caroline stolede ikke blot på sig selv, men også på sin fars instruktioner og vandt Australien Open..

Vi andre må ”lytte” til Trackman og Andrew Rice – og har vel kun udsigt til at vinde nogle meter…

Men lidt har også ret.

Og Carolines sejr kom ikke fra den ene dag til den anden, men efter års hårdt slid.

Det er måske det, vi alle kan lære mest af.

Og så er der ikke meget forskel på tennis og golf.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer