Golferens Blog: Alting starter med et putt | Golf.dk
Puttet er et logisk sted at starte, når man skal forstå sit sving. Det er bare med at studere det.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Alting starter med et putt

16/05 - 2017 | Søren Meinertsen

Igen og igen hører vi, at spillet på green -  puttning – er en særlig del af spillet. Ja, vi hører endda om ”spillet i spillet.”

Vi hører lidt af det samme, når det gælder et drive.

Alligevel er der stor forskel på, hvordan klubgolfere betragter slagene med putter og driver.

Mange har været ude for, at de til træning hos en pro for at få rettet en drilsk driver, der måske har givet slice eller hook, er blevet sat til at slå nogle slag med 7-jernet.

Det er logisk: En træner kan vurdere en spillers sving ud fra et naturligt midtpunkt, som et 7-jern jo er, og først og fremmest på de for de fleste spilleres optimale sving se potentiale og fejl og mangler.

Men hvis en spiller er utilfreds med sin puttning, bliver 7-jernet ikke trukket frem…

Det kunne ellers være morsomt!

I alle gode vittigheder og morsomme bemærkninger er der altid en lille kerne af noget virkelighedsnært.

Det er der også, når vi sammenligner et 7-jern med en putter fra gammel tid.

Putter anno 1935

 

Selvfølgelig er loftet væsentligt mindre, da en bold på green primært skal trille hen over græsset og ikke flyve som et slag med et 7-jern.

Vi har hørt om stjerner, der i frustration har knækket deres puttere. De har måttet færdiggøre deres runde ved at bruge 7-jernet. Ofte udmærket!

Undervisningen i chipning – eller snarere ”chip-and-run” starter normalt med et 7-jern fra forklædet.

7-jernet til chipning giver begynderen en god fornemmelse for håndtering af en kølle med henblik på de længere slag.

Spilleren lærer nu – og kan se – at 7-jernet i modsætning til den bold, der ”kommer ud” fra en putter, flyver lavt hen over det højere græs og lander på green, hvorefter bolden triller videre mod målet, akkurat som et putt.

Det er imidlertid ikke hele sandheden: Også et putt har et startforløb, som ikke er et rul. Det er blot lavere – og dermed uhensigtsmæssigt i lidt højere græs end eksempelvis 7-jernets startforløb, der tydeligt løfter bolden over græshøjde.

Senere, når vi følger spilleren, der ellers har fået en god og omhyggelig grundtræning, kan vi se, at der kommer unoder ind i spillet, ofte, fordi det måske føles behageligere for spilleren at gøre noget andet – eller, fordi forståelsen forsvandt.

Et chip er jo dog blot et lille golfslag… og når man slår ind bag i bolden på et langt slag, kan man sikkert gøre det samme med et kort…

AK!

I et chip kan en manglende forståelse for loft og bounce føre til de værste katastrofer, eksempelvis i form af ”fede slag,” hvor køllehovedet borer sig ned i græsset før bolden.

Mange kæmper gevaldigt med at undgå at ramme græs før bold – med andre ord: Har et bundpunkt for svinget før bold og ikke efter – og vi ser derfor den samme fejl på chips.

Fejlene kan effektivt rettes grundlæggende og som en start på en øvegreen med en putter i hånden.

Allerførst: Et putt er ikke en ”løsrevet” specialbevægelse i golf.

Et putt er et sving ind i bolden med et særligt redskab, der får bolden til hurtigst muligt at trille. Vi kan bygge videre på dette lille beherskede sving, og så bliver det et chip. Vi kan også bygge videre på et chip, og så bliver det et pitch, som kan bygges videre til at blive et kvart, halvt eller fuldt sving med det længste redskab, driveren.

Skal vi lade begynderen starte med et fuldt sving? Skal vi starte med taget, når vi bygger et hus? Nej, vi skal starte med fundamentet – og dermed i golf med det helt enkle.

Et lille indskud: Det er naturligt for et hvilket som helst sving med et redskab rundt om os selv, at vi medvirker aktivt.

Det er uheldigt i et putt. Vi ved, at vi – uanset længden på et puttesving – former en cirkelbue. Jo større, vi kan gøre cirkelbuen, desto mere forekommer det afgørende stykke omkring boldtræf at være lige. En af måderne at gøre svingbuen større på er at forhindre en for hurtig indtrækning af putteren på vores venstre side.

Det gør vi ved at bruge et andet grip, som netop er forbindelsen mellem spiller og putter.

Der er mangfoldige grips at vælge imellem til et puttesving, men de tre almindelige grip på de længere golfkøller – interlocking, overlapning og 10-finger grebet – er absolut uanvendelige på en putter, fordi disse greb netop gør det lettere for os at komme rundt med køllen.

Det skal vi lige præcis undgå i et putt og derfor skal vi have et andet grip. Det kan være med højre hånd nederst og venstre hånds fingre, der overlapper som det mest anvendte – eller at bytte om på hænderne eller bruge et ”klo-grip” – find noget, der passer dig bedst, men husk: Du går nogenlunde trygt rundt på denne planet, fordi du er udstyret med et ligevægtscenter. Det center vil fortælle dig, at din højre håndflade skal være absolut vinkelret på din slagretning. Hvis du kan klappe i hænderne, kan du også let finde en vinkelret fornemmelse til en puttelinje.

Det er den fornemmelse, der skal være afgørende for dit valg af grip. Der er ingen lette veje, men søg i bøger og på Nettet eller spørg en af dine medspillere, som måske putter godt.

Når grippet er på plads, kan man begynde at svinge med putteren.

Du skal blive ved med at svinge frem og tilbage i skuldrene, indtil dine fingre, hænder og albuer er ”hypnotiserede” langt, langt væk fra din bevidsthed, og nu kan du komme i forbindelse med et lag nedenunder og lige pludselig mærke en særlig muskel lige akkurat yderst på højre overarm under skulderen.

Selvhypnose er ikke voodoo, men noget du oplever hver aften, inden du falder i søvn. Tankerne flyder. Sving putteren og lad som om du falder i søvn til den søvndyssende bevægelse og kom i forbindelse med det, der primært er putterens og armens udgangspunkt – fæstnepunktet i dette pendul.

Tænk nu på punktet øverst oppe på højre overarm, når du stiller dig op til din rutine før et putt.

Det er din svingmuskel på green. Det er en god muskel, der har forbindelse til de store rygmuskler – og det er gode, lærevillige muskler. Når de først har lært noget, kan det KUN gøres på den måde! Det er godt i et altid banalt og ensartet lille sving, som et puttesving jo er, men essensen af musklens hukommelse kommer nu til syne på den gode måde: afstande kan bestemmes med en smule hjælp fra øjne og et par prøvesving.

Tænk på en musling: Én eneste muskel. Men den kan åbne ”låget” meget eller lidt. Og reagere på en impuls. Din puttemuskel skal reagere meget på et langt putt og lidt på et kort, men i overensstemmelse med impulser fra øjnene.

Det er ikke voodoo – men du har sikkert stået over et putt og pludselig været i en anden verden og have vidst, at dette putt, hvor vanskeligt det end var, ville gå i hul. Mærkeligt.

Kunne du finde på at forsøge at ramme græsset før bolden?

Naturligvis ikke. Det vil da tage farten af putteren.

Hvordan undgår man det? Altid ved hjælp af benene.

Benene kan flytte et puttehoved op og ned og ud og ind. Det skal vi undgå, så vi låser dem fast, når vi stiller os op til et putt: Lad venstre ben være hjulbenet (pres mod hullet) og lad højre ben være ”kalveknæet” (også pres mod hullet.) Bred eller smal stance efter behag!

Også hænderne skal låses fast, og det gøres bedst uden handske for et absolut fast grip, der holder håndled i ro.

Puttet er den logiske start på din golfkarriere! Eller den lige så logiske re-bootning!

Nu kan vi gå ud til forklædet og begynde at chippe med et 7-jern, og vi kan tage begynderen med.

I senere afsnit kan vi finde chippets grundmuskel og gå videre til pitch og fulde slag eller sving.



 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer