Golfens Dag bliver udskudt | Golf.dk
Golfens Dag bliver ikke i april, men ventes afholdt senere på året.

Foto: Henrik Schou

Golfens Dag bliver udskudt

26/03 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Golfens Dag bliver ikke gennemført den 26. april som ellers planlagt.

Det har Dansk Golf Union besluttet.

- Selv hvis Danmark igen åbner for alle typer aktiviteter fra den 13. april, tror vi ikke, at det vil være aktiviteter som Golfens Dag, der vil stå øverst på prioriteringslisten for de danske familier. Golfens Dag vil dermed ikke have den ønskede effekt i forhold til rekruttering af nye medlemmer, skriver Dansk Golf Union i en meddelelelse på danskgolfunion.dk.

DGU vil nu i stedet følge udviklingen af coronavirus og venter, at Golfens Dag kan afvikles senere.- 

- Vi mener stadig, at Golfens Dag er en fantastisk anledning for rekruttering af nye medlemmer, og behovet for rekruttering er i den nuværende situation blot endnu større. Mange golfklubber har allerede lavet et stort arbejde med planlægning af Golfens Dag, som kan udnyttes på et senere tidspunkt. Vi har ligeledes en forventning om, at en planlagt national kampagne skaber god effekt. Derfor vælger vi at finde en ny dato for Golfens Dag frem for helt at aflyse aktiviteten, lyder det fra Dansk Golf Union.

Den nye dato for Golfens Dag bliver tidligst i slutningen af maj. Datoen vil blive meldt ud seneste fire uger før, så golfklubberne har et rimeligt varsel til planlægning af Golfens Dag, hvor flere tusinde mennesker typisk prøver kræfter med golfsporten.

User Comments:

  • Golfens dag- lange udsigter

    28/03 - 2020 | Ole W. Jensen

    Netop dette PR tiltag, er velkommen i alle klubber, der ønsker flere medlemmer, skal vel ikke aflyses pga. smittefare for corona virus. I stedet skal det selvfølgelig udsættes til et mere passende tidspunkt. Hvor jeg bor, har mange svært ved at forstå, at et medlemskab, er forholdsvis kostbart. Dertil har argumentet, med at man selv har stor indflydelse på, hvor meget man får for kontigent-kronerne, altid været rigtig god. Jeg synes det er ærgeligt, at vores union er årsag til at man p.t. kan stille spørgsmålstegn, ved om banerne næsten altid er åben. Bla. med frygten for misundelse, fra andre sportudøvere. I stedet vil det ikke genere mig det mindste, at vi kaprede et par medlemmer fra sportsgrene, der ikke kan udøve deres aktiviteter nu. DGU har på ingen måde, overbevist mig om smittefaren på en golfbane. Der skal næsten en undersøgelse til, der viser, de klubber, der har åbne baner, er i større smittefare, end klubber der har lukket. før jeg er overbevist. Velvidende det er urealistisk, ligesom DGU`s evidens for deres anbefaling. Det var ikke deres mening, at lukke banerne i længere tid viser, at de ikke kender konsekvenserne af deres egen beslutning. Tidsperspektivet siger i øjeblikket medio maj, men der vil vel fortsat, være smittefare endnu længere. Endelig en positiv melding fra en ekspert, viser at myndighedernes restriktioner virker, ser jeg som, at lovforslaget vi nu venter på 2. og 3. behandling af (ekstra 5 dage med banelukning), mest er et værktøj , der kan tages i anvendelse. Ikke en hjælp til DGU, om at komme ud af deres selvforskydte konflikt situation. Mit håb er, og det kan ikke gå for hurtig, at I (DGU) varetager medlemmernes interesser og arbejder konstruktiv dermed, indenfor sundhedsmyndighedernes rammer. Der er virkelig ikke mangel på forslag til spilrestriktioner. Jeg synes kun der er brug for et par stykker. Hvis man har de mindste symptomer eller mistanke om et hvilket som helst sygdom, så bliv hjemme. Og lad vær med at spille ”texas scramle” hvor man slår fra samme sted. Det sidste burde være let at efterkomme da det er et frygtelig pjatspil, og ikke har noget med golf at gøre. Og endelig spring over hul 19. Undskyld jeg glemte helt emnet golfens dag. Forsøgte at efterleve en pæn tone, det var virkeelig svært, som golf-veteran siden 1983, med lidt gigtproblemer, som jeg plejer at kunne holde væk, med golfspil flere gange om ugen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer