Golfen er mit drug | Golf.dk
Mads Vibe-Hastrup er i Spanien, hvor han forbereder sig til den kommende sæson.

Foto: Privat

Golfen er mit drug

28/02 - 2018 | Mads Vibe-Hastrup

Jeg blev inspireret til at skrive mit blogindlæg, da jeg kiggede ud af vinduet den anden dag og fik øje på en bænk, der står i parken uden for vores hotelværelse. Den danner rammen for en del af de begivenheder, der har udspillet sig de sidste par dage og har fået mig til at tænke over livet.

Jeg befinder mig i byen Cambrils, som ligger cirka en times kørsel syd for Barcelona, hvor jeg er nede for at starte sæsonen med de første turneringer i Winter Series på Nordic League. 

En af grundene til min inspiration var, at jeg på vej til golfbanen mandag morgen kl. 08.15 blev påvirket af to unge lokale drenge, der sad og delte en joint på bænken. Det var åbenbart "stedet", da der også var en anden gruppe ”rygetrængende” unge samlet om den samme bænk sent fredag aften.

Da lå jeg i min seng og prøvede at falde i søvn. Det var aftenen inden årets første turneringsrunde, så jeg kunne ikke rigtig finde ro i kroppen. Det var nerverne og nervøsiteten, der huserede i mit system, så jeg havde brug for ro til at gøre mig klar og ikke en fest udenfor vinduet.

Da jeg rejste fra Danmark, var der en masse debat omkring et nyt stof i det danske natteliv, og en masse bekymring omkring de unges evne til at kunne håndtere det. Hernede ser det også ud til at stofferne stortrives. I hvert fald sker der ting og sager ude foran vores hotelværelse. 

”Kunne de ikke bare finde et andet sted og få et grineflip”, lå jeg og tænkte i mit stille sind, alt imens jeg prøvede at falde i søvn. I virkeligheden var det lidt ironisk, at de havde det så sjovt udenfor, og jeg så bare skulle ligge her uroligt i min seng, som en direkte modsætning - helt alvorlig og anspændt i kroppen.

Da jeg så mandag morgen kiggede ud af vinduet på to unge drenge, der sad der med en joint i hånden kl. 08:15 blev mit liv lige pludselig sat i et større perspektiv. Jeg mærkede taknemmeligheden ved sammenligningens spejling.

"Gud ske tak og lov for at jeg har min golf”, tænkte jeg.

Den giver jo mit liv mening og værdi og meget mere. Og i virkeligheden er golfen mit drug. Den giver mig masser af ”kicks” med adrenalin i kroppen, når det virkelig gælder og med flere forskellige dertilhørende lykkefølelser med endorfiner og serotonin - og jeg skal gi dig af populære kemiske betegnelser for lykke. 

Ja, ærligt talt - det er jo derfor, jeg spiller golf. Jeg gør det, for at få lykkefølelsen når det lykkes. Jeg har ikke brug for drugs. Nej tak, jeg har mit eget "golf drug" og jeg holder mig til de stoffer, kroppen udskiller naturligt. Og så håber jeg på, at den næste turnering her giver mig et ekstraordinært ”kick”.

Og hvis ikke, så må jeg væbne mig med tålmodighed og arbejde videre på, at lykken lige pludselig tilsmiler mig igen. Det kan være en oplevelse, der er værd at vente på. Det ved jeg. Min erfaring viser mig jo netop, at følelsen af lykke mærkes relativt i forhold til de udfordringer, som jeg kæmper mig igennem både på og uden for golfbanen. 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer