Golfdanmark samles i Korsør i weekenden | Golf.dk
Dansk Golf Union afholder sit årlige repræsentantskabsmøde. Billedet er fra sidste års repræsentantskabsmøde, som blev holdt i Kolding.

Foto: Claus Fisker

Golfdanmark samles i Korsør i weekenden

14/03 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Dansk Golf Union afholder i denne weekend sit årlige tema- og repræsentantskabsmøde.

Denne gang sker det på Comwell Korsør, og omkring 200 personer fra de danske klubber og fra Dansk Golf Union ventes at være til stede.

Du kan løbende følge med i begivenhederne lige her på Golf.dk.

Fredag eftermiddag og aften er der temamøde, hvor der blandt andet vil være oplæg af livsstilsekspert Jørn Duus Hansen, salgsdirektør i Redmark, Jesper M. Christensen og udviklingschef i Dansk Golf Union, Jonas Meyer.

Se billeder fra sidste års repræsentantskabsmøde.

De to sidstnævnte oplæg vil handle om, hvordan man som golfklub kan arbejde med sit salgspotentiale.

Lørdag er der repræsentantskabsmøde, hvor Dansk Golf Union vil orientere om de nye Golfregler 2019 og om det globale handicapsystem, som skal træde i kraft fra 2020.

Lørdag vil der også blive stemt om et forslag fra Silkeborg-Ry Golfklub, der ønsker en ændring i reglerne om fleksible medlemskaber.

I lighed med andre år vil der også blive overrakt priser som Golfsportens Natur- og Miljøpris og Santander Talentudviklingsprisen.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer