Giganternes kamp i Abu Dhabi | Golf.dk
Tyrell Hatton har blikket stift rettet mod Rory McIlroy og hans førsteplads før finalerunden i Abu Dhabi HSBC Championship.

Giganternes kamp i Abu Dhabi

23/01 - 2021 | Claes Meldal

Førerbolden i morgendagens finalerunde i Abu Dhabi HSBC Championship bliver en vaskeægte lækkerbisken med to af verdens bedste spillere i direkte duel om sejren.

Konkurrencen i og omkring top 10 på verdensranglisten er benhård, og det kræver topresultater, hvis man skal holde sig til i det fine selskab. Dette budskab er ikke gået hen over hovedet på Rory McIlroy og Tyrell Hatton, der ligger henholdsvis nr. 6 og nr. 9 på den aktuelle verdensrangliste.

I løbet af andendagen i Abu Dhabi lignede det ellers en ren walkover for Hatton, der førte med fem slag ned til nærmeste forfølger efter to eminente runder i 65 og 68 slag. Men lørdagsrunden blev ikke nogen dans på roser for briten, der måtte nøjes med en runde i 71 slag på den – for spillere af denne kaliber – overkommelige bane.

I mellemtiden vejrede Rory McIlroy morgenluft. Den nordirske verdensstjerne, der gik en eminent 64’er på førstedagen, men havde en off-day fredag, kom tilbage på sporet med en runde i 67 slag. Det betød, at han ikke alene hentede Hatton, men lagde sig helt i spidsen for turneringen. McIlroy ligger samlet på -13 og fører med et enkelt slag ned til Hatton, som var fortrøstningsfuld forud for den afgørende runde.

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne, men det var bare en af de dage, hvor jeg følte, at der ikke var noget, der fungerede for mig. Det gode er, at jeg stadig er med fremme før finalerunden. Jeg er et slag efter, hvilket ikke er optimalt, men der kan ske meget på 18 huller, sagde Hatton til European Tour.

Ingen af de fire danskere, der klarede cuttet til weekenden, kommer til at gøre sig gældende i topstriden – men mindre kan også gøre det. Lucas Bjerregaard har leveret en fin indsats med et hav af birdies garneret med diverse pletter på scorekortene, og han er samlet fire under par på en delt 30. plads. Rasmus Højgaard er to slag længere tilbage på 42. pladsen, mens Søren Kjeldsen og Jeff Winther ligger i den tunge ende af finalefeltet som henholdsvis nr. 56 og 65.

Stillingen i Abu Dhabi HSBC Championship

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,638,123
  • Unique Visitor:158,151
  • Registered Users:163,238
  • Unregistered Users:31,203
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,031
  • Unpublished Nodes:308
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:44.192.112.123
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,854
    • This week:69,766
    • This month:323,281
    • This year:2,638,629

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk